Læs også:

Close
vegansk grundkøkken blomkålssuppe (Foto: Columbus Leth)

Vegansk grundkøkken: Blomkålskarrysuppe med stegt kål og linser

Mad  | 

Opskriften på blomkålssuppe med stegt kål og linser er fra bogen ‘Vegansk grundkøkken’ og er super lækker at servere en sommerdag

Om efteråret er der et skønt overlap mellem sæsonen på grønkål og blomkål, og derfor er denne suppe som udgangspunkt en rigtig efterårshyldest. Men den er også super delikat at servere en varm sommerdag. Suppen er mild og med en dejlig smag af karry. Server den som et helt måltid med mættende topping og gerne med friskbagt brød til eller som forret eller del af andre småretter.

vegansk grundkøkken blomkålssuppe (Foto: Columbus Leth)
Blomkålssuppen er en let og lækker sommersuppe og helt uden kød. (Foto: Columbus Leth)

Det skal du bruge

Ingredienser

2-3 tsk. medium stærk karry
1 tsk. stødt koriander
1 porre
2 fed hvidløg
1 blomkål
5 dl grøntsagsfond eller bouillon
5 dl vand
1-2 dl soja- eller havrefløde (kan udelades)
salt og friskkværnet peber

Topping

240 g kogte grønne linser
4 stængler grønkål
1 spiseske olivenolie

Sådan gør du

Rist karry og koriander ved høj varme i en tør, mellemstor gryde, til det dufter kraftigt.

Hak løg og hvidløg groft og kom det i gryden sammen med ½ deciliter af vandet.

Skær blomkålen groft ud i mindre stykker og kom dem i gryden.

Tilsæt grøntsagsfond og resten af vandet. Bring det hele i kog og lad det simre i cirka 10 minutter, til blomkålen er mør.

Brug en stavblender eller blender til at blende suppen grundigt igennem.

Tilsæt eventuelt madlavningsfløde for at gøre suppen ekstra cremet og give den lidt fedme.

Smag til med ekstra karry, salt og peber.

Rib grønkålen af stænglerne og hak det groft. Svits det i olivenolie på en pande, så det bliver helt mørkegrønt. Tilsæt også linserne, så de bliver varmet igennem.

Server suppen toppet med linser og grønkål samt ekstra peber og lidt brød til.

 

Sådan ser bogen ud:

vegansk grundkøkken bog

Læs også:

 

Kartoffelsalat med crumble

 

kartoffelsalat (Columbus Leth)

 

· Mere fra samme kategori ·