Læs også:

Close
steno museum, science, børn, corona

NEWS: Steno Museet åbner som en af de første en corona-udstilling

Nyheder  | 

Steno Museet åbner som en af de første en corona-udstilling · Ny søbjørneunge giver glæde i Jyllands Park Zoo · Danske unge belønner virksomheder for grønne tiltag · Donorkonference og virtuel koncert indsamlede millarder til coronavaccine · Corona-udbrud fører til konfrontationer i Italien – nu er militæret sat ind · Dagens billede: Demonstranterne lagde sig ved Storkespringvandet i København til kamp for klimaet

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Steno Museet åbner som en af de første en corona-udstilling

Som et af de første museer åbner Science Museerne til sommerferien en udstilling om, hvordan det er at være barn og ung under corona-krisen.

Udstillingen er bygget op omkring 45 tegninger, som børn i alderen 1-12 år har tegnet til en tegnekonkurrence i Politiken. Dagbøger og forskellige genstande fra elever i en 8. klasse fortæller om, hvordan det føltes at være en del af en verdensomspændende krise. Samtidig formidler fem af tegnerne deres oplevelser via ét af de mest brugte digitale medier under corona-krisen, nemlig Zoom.

Pop-up-udstillingen ‘Corona med unge øjne’ åbnede lørdag den 27 juni. Udstillingen er en del af Science Museernes ferieaktiviteter ‘Rejs med Science Museerne i sommerferien’. Det skriver Ritzau.

steno museum, science, børn, corona
Science Museerne åbner en udstilling om, hvordan det er at være barn og ung under corona-krisen. (Foto: Steno Museet)

Læs også: Underholdning til en regnvejrsdag

Ny søbjørneunge giver glæde i Jyllands Park Zoo

Dyrepasser Line Dideriksen i Jyllands Park Zoo i Haunstrup har en del erfaring med at passe søbjørneunger – en dyreart, der til forveksling ligner søløver. Men nu prøver hun noget helt nyt. Der er nemlig blevet født en han – og det er ikke sket de sidste 17 år.

– Den sidste søbjørnehan, vi fik, er hannen Bubber, og nu har vi så fået en igen. Ham har vi valgt at kalde Thabo, som betyder ‘glæde’ på et af de sydafrikanske stammesprog, forklarer hun.

Ligesom de tidligere unger skal den nyfødte Thabo også videre på et tidspunkt, men der er endnu ingen fast plan for hans fremtid. Det er endnu ikke muligt at besøge Thabo, men Line Dideriksen forventer, at han kommer ud i det store bassin sidst på sommeren alt afhængigt af hans udvikling. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Pensionerede cirkuselefanter er nu sat på græs

Danske unge belønner virksomheder for grønne tiltag

Deloittes 9. årlige Millennial Survey undersøger millennial-generationen og generation z’s holdninger til verden, økonomi, virksomheder og trivsel.

Undersøgelsen viser, at mange danske unge mistet håbet på, at vi ved hjælp af grøn omstilling kan redde klimaet. 41 procent af de danske unge mellem 26 og 37 mener, at den menneskeskabte globale opvarmning har skadet klimaet i en sådan grad, at det er for sent at rette op. Klimaforandringer er de unges største bekymring, efterfulgt af frygten for terrorisme og immigration.

De unge ser først og fremmest på virksomhedernes miljøprofil, når de beslutter, hvorvidt de vil have noget med dem at gøre eller ej. 37 procent af de danske millennials svarede, at de har indledt en relation til virksomheder, hvis produkter eller ydelser har en positiv miljøpåvirkning. Omvendt svarer næsten hver tredje, at de har vendt en virksomhed ryggen, såfremt deres miljøaftryk har været mere sort end grønt.

Deloittes danske millennial-undersøgelse er baseret på 300 interviews med millennials og den lidt yngre generation z. Undersøgelsen er en del af Deloittes globale Millennial Survey 2020 med 18.400 respondenter i 42 lande. Det skriver Ritzau.

deloitte, danske unge, klima, miljø
Deloittes 9. årlige Millennial Survey viser, at mange danske unge mistet håbet på, at vi kan redde klimaet. (Foto: Deloitte)

Læs også: NEWS: Coop lancerer personlig klimaberegner

Donorkonference og virtuel koncert indsamlede millarder til coronavaccine

En donorkonference lørdag arrangeret af EU har modtaget 6,15 milliarder euro i støtte til behandling af Covid-19. Det oplyser EU. Pengene, der svarer til næsten 46 milliarder kroner, vil gå til udvikling af behandlinger og vacciner mod coronavirus.

Onlinekonference havde paneldebatter og taler fra akademikere og førende europæiske politikere såsom den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Konferencen blev efterfulgt af en virtuel koncert, hvor værten Dwayne Johnson, også kendt som The Rock, fortalte seerne, at “vi kan kun bekæmpe denne krise sammen”. Bagefter sang Miley Cyrus en sang dedikeret til læger og sygeplejersker verden over. Også Shakira, Justin Bieber, Coldplay og mange andre optrådte. Den danske “Game of Thrones”-stjerne Nikolaj Coster-Waldau var også blandt de mange store navne, der lørdag var med til at indsamle penge. Det skriver DR.

Corona-udbrud fører til konfrontationer i Italien – nu er militæret sat ind

Italien har sendt militæret til kystbyen Mondragone nord for Napoli på grund af konfrontationer mellem de lokale og en gruppe bulgarske arbejdere, der bor midlertidigt i byen, mens de arbejder for områdets grøntsagslandbrug.

49 af de bulgarske sæsonarbejdere er testet positive for covid-19, og derfor har myndighederne afspærret et stort boligkompleks, hvor bulgarerne har til huse. Boligområdet er erklæret “rød zone” og spærret af med hegn og betonblokke og bevogtes af politi og militær.

Konfrontationen mellem parterne nåede sit højdepunkt torsdag, hvor flere hundrede bulgarere demonstrerede inde i “rød zone” med krav om at blive sluppet ud, så de kunne passe deres arbejde og tjene penge. Da en gruppe moddemonstranter samledes udenfor “rød zone”, blev situationen tilspidset. En bulgarer kastede nogle stole fra tredje sal ned mod demonstranterne, hvorefter en gruppe mænd forsøgte at storme hegnet og bygningen for at få fat i ham.

Det førte til et sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor demonstranterne kastede med sten og forsøgte at ødelægge bulgarernes parkerede biler. Mindst én betjent blev såret og sammenstødet fik efterfølgende myndighederne til at bringe militæret ind for at hjælpe politiet. Det skriver Tv 2.

Læs også: NEWS: Bandekonflikten er blusset op under corona-krisen

Dagens billede: Demonstranterne lagde sig ved Storkespringvandet i København til kamp for klimaet

 

· Mere fra samme kategori ·