Læs også:

Close
legetøj, plastic, børn

NEWS: Regeringen vedtager ny lov for salg af farlige produkter

Nyheder  | 

Regeringen vedtager ny lov for salg af farlige produkter · Chicago sætter ny rekord for drab begået på én dag · Task-force skal sikre præ-screening af COVID-19 studier · Forskningsprojekt: Lokale kompetenceforløb vil kunne fastholde unge i provinsen · Krav om konfiskation af 190 millioner i sag om havbrug · Dagens billede: Ny dansk antistoftest kan med 97 procent sikkerhed afgøre smitten med coronavirus

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Regeringen vedtager ny lov for salg af farlige produkter

I en ny undersøgelse har Dansk Erhverv købt 50 varer fra henholdsvis Wish, Amazon og AliExpress, som er nogle af de mest brugte platforme hos danskerne. 46 af dem levede ikke op til EU’s regler for produktsikkerhed. Og 42 af produkterne var så farlige, at der er blevet udsendt advarsler mod dem hos europæiske og danske myndigheder. Varerne kan for eksempel være legetøj, der kan medføre kvælning, eller mobilopladere, der kan udløse en brand.

Folketinget har derfor vedtaget en ny lov, som giver myndighederne mulighed for at blokere for hjemmesider, hvis de bliver ved med at sælge produkter, der ikke lever op til reglerne.

Med den nye lov vil myndighederne også fremover kunne foretage kontrol, så virksomheder, der bevidst omgår reglerne, ikke kan undgå at sende varerne til kontrolmyndighederne. Og så skærpes straffen med højere bøder og mulighed for fængselsstraf. Reglerne forventes at træde i kraft fra 1. juli 2020. Det skriver Ritzau.

legetøj, plastic, børn
Regeringen vedtager ny lov, der giver mulighed for at blokere for hjemmesider, der ikke lever op til reglerne. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Regeringen vil fjerne børn i radikaliserede miljøer

Chicago sætter ny rekord for drab begået på én dag

Den amerikanske storby Chicago med tilnavnet “murder capital” – drabshovedstaden – har registreret sin blodigste dag i 60 år.

En rapport fra den amerikanske bys universitet viser, at der blev begået 18 drab på 24 timer den 31. maj. Det er det højeste antal drab, der er blevet begået på en dag, siden universitetet begyndte sine målinger i 1961. Tallene viser også, at 25 personer blev dræbt fra klokken 19.00 fredag den 29. maj til klokken 23.00 søndag den 31. maj lokal tid. Weekenden var den mest blodige i nyere tid i byen.

Chicago har ligesom de fleste andre store amerikanske byer været ramt af voldsomme protester efter den sorte amerikaner George Floyds død. Byens borgmester, Lori Lightfoot, siger, at alarmcentralen i byen modtog over 65.000 opkald den 31. maj. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Mindst én person ramt af skud ved gidselsituation i indkøbscenter

Task-force skal sikre præ-screening af COVID-19 studier

Ved coronapandemiens udbrud i Danmark besluttede Region Hovedstaden at gå i samarbejde med Region Sjælland om at styrke og understøtte forskningen i COVID-19. En særlig task-force skal blandt andet skabe overblik over projekter og sikre videndeling hospitalerne imellem.

Præ-screeningen skal afgøre, om der allerede er forskningsforsøg i gang med samme formål og sikre valide resultater, som kan bruges i den videre bekæmpelse af COVID-19 sygdommen.

– Der er i talende stund indkommet 13 ansøgninger i præ-screeningen, så vi er godt i gang. Det er utroligt vigtigt, at vi får målrettet forskningen i COVID-19, så vi hurtigst muligt står stærkere i bekæmpelsen af sygdommen, siger formand for Task-forcen Allan Flyvbjerg. Det skriver Ritzau.

kvinde, computer, research, forsker, forskning, arbejde
En særlig task-force skal skabe overblik over projekter og sikre videndeling hospitalerne imellem. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Hospitaler skal fremover ryge-screene patienter

Forskningsprojekt: Lokale kompetenceforløb vil kunne fastholde unge i provinsen

Unge der har lyst til at blive, der hvor de er vokset op, har svært ved at se, hvilke muligheder der er for at etablere sig lokalt, og de er ofte ret splittede, fordi mantraet er, at man skal rejse væk for at uddanne sig. Det viser et nyt antropologisk forskningsprojekt om årsagerne til unges fraflytning fra provinsen. DPU-forsker Eva Gulløv, der står bag projektet, mener at lokale kompetenceudviklingsforløb kan være en af løsningerne.

Som eksempler nævner Eva Gulløv, at man kan oprette lokalt forankrede kompetenceudviklingsforløb, som bygger på de ressourcer, de unge har, og som retter sig imod de jobtyper, der er på egnen. Eller praktiksamarbejder imellem kommunen og det lokale erhvervsliv og støtte til virksomhedsetablering. Det skriver Ritzau.

it, studenter, studerende, skole, uddannelse
Nyt antropologisk forskningsprojekt ser på årsagerne til unges fraflytning fra provinsen. (Foto: Ritzau)

Læs også: Studiestart: Alt, du overhovedet skal vide som ny universitetsstuderende

Krav om konfiskation af 190 millioner i sag om havbrug

En 49-årig ejer af en havbrugsvirksomhed tiltales i en omfattende miljøsag, hvor der er krav om konfiskation af cirka 190 millioner kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Sydøstjyllands Politi har udsendt tirsdag morgen.

Efter ransagninger og en omfattende efterforskning er der nu rejst tiltale i samlet 31 forhold. Både ejeren og virksomheden er tiltalt i samtlige forhold, der drejer sig om overskridelser af virksomhedens miljøgodkendelse i perioden 2013 til 2018. Her mistænkes virksomheden for at have udledt en betydelig større mængde kvælstof og fosfor til havet end det tilladte.

Ejeren vil blive krævet idømt en bøde og fængselsstraf, og anklagemyndigheden vil kræve virksomheden idømt en bøde. Ejeren og virksomheden nægter sig skyldige, oplyser politiet. Retssagen skal behandles ved Retten i Horsens, men der endnu ikke sat dato på, hvornår sagen skal begynde. Det skriver DR.

båd, fiskeri, hav, ocean, vand
En 49-årig ejer af en havbrugsvirksomhed tiltales i en omfattende miljøsag. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Belgien splittet i sag om aflivning af killing

Dagens billede: Ny dansk antistoftest kan med 97 procent sikkerhed afgøre smitten med coronavirus

· Mere fra samme kategori ·