De billigste lande at være i er Bulgarien og Rumænien. Her er det 47 og 45 procent billigere end gennemsnittet og dermed tre gange så billigt som Danmark. Dykker man ned i underkategorierne, har Danmark det dyreste mad og drikke uden alkohol i EU. Det er 29 procent dyrere end gennemsnittet. Schweiz, der ikke er medlem af EU, har de højeste priser i Europa.
Det billigste mad og drikke findes i Rumænien, hvor det er 34 procent billigere end gennemsnittet. Danmark indtager også førstepladsen, hvad angår tøj og sko (32 procent dyrere end gennemsnittet), personlige transportmidler (38 procent), fritidsinteresser og kultur (48 procent) samt restauranter og hoteller (56 procent), viser rapporten.
Restauranter og hoteller er tre gange så dyre i Danmark som i Bulgarien. Men Danmark ikke er i top på alle områder.
Alkohol og tobak er dyrest i Irland, hvor det er 88 procent dyrere end gennemsnittet, mens det kun er 19 procent dyrere end gennemsnittet i Danmark. Med hensyn til boligpriser ligger Danmark nummer fire med 63 procent dyrere boliger efter Irland (77 procent), Storbritannien (72 procent) – der dengang endnu ikke var trådt ud af EU – og Luxembourg (70 procent). Kun Holland har dyrere transport end Danmark med 46 procent mod Danmarks 40 procent over gennemsnittet. Det skriver DR.

Læs også: NEWS: Nye tal fra international rapport – Danskerne bruger flest penge på økologi
Sankthans: Politiet opfordrer til forsamlinger på under 50
Fejringen af sankthans i morgen med det traditionsrige sankthansbål vil ikke være helt det samme med coronavirussets tilstedeværelse i landet, da danskerne skal overholde en række restriktioner for at undgå smittespredning.
Danskerne må dog ifølge reglerne samles op til 500 personer, hvis den væsentlig overvejende del sidder ned, som der står i retningslinjerne. Men det vil være meget svært for arrangørerne at styre det, lyder det fra Nationalt Beredskabscenter ved Rigspolitiet.
Derfor opfordrer man til, at borgerne under alle omstændigheder samles under 50 personer. Det fortæller John Jensen, vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets nationale beredskabscenter. Der opfordres ikke til at droppe sankthansbålet, og sidder de fleste gæster ned, er det altså tilladt at samles op til 500. Det skriver TV 2.
Tweet from @tv2newsdk
Læs også: NEWS: Tivoli kan endelig byde gæster velkommen til sommersæsonen