Læs også:

Close

Vegansk sommerdessert: Bagte hindbær med kokos

Mad  | 

Vi kender alle til at være ved at ‘døøø’ efter noget lækkert til den søde tand. På de dage skal det helst gå hurtigt samtidig med, at man får noget sundt, der kan tilfredsstille ens sukker trang. Derfor giver vi dig en meget enkel opskrift på en lækker og vegansk sommerdessert med hindbær og kokos

Sommer, sol og dessert. Kan kombinationen blive bedre? Her giver vi dig opskriften på en sommerdessert, som både er vegansk og forholdvis sund. Opskriften er udarbejdet af Martin og Zennie Bonde Mogensen og kan findes i bogen ‘Ren selvkærlighed’.

Er du vild med lækre desserter? Så er Martin og Zennie Bonde Mogensens opskriftsbog ‘Ren selvkærlighed’ måske noget for dig. (Foto: PR)

Det skal du bruge:

(Opskrift til to personer)

– 5 del frosne hindbær

– 2 spsk koksolie

– 1 tsk. vaniljepulver

– 2 tsk. kanel

– 1 dl macadamianødder

– 1 dl kokosflager eller kokosmel

– 2 spsk. dadelsirup (der kan også bruges honning, hvis du ikke er veganer)

– 2 tsk. vaniljepulver

– Soja fraiche (til topping)

Sommer og sol betyder lækre og røde hindbær i massevis. Du kan både bruge friske eller frosne bær. (Foto: Unsplash)

Sådan gør du:

(Tilberedningstid: Cirka 30 minutter)

1. Forvarm ovnen til 180 gader

2. Kom hindbær i en lille gryde, og varm dem op sammen med kokosolie, vaniljepulver og kanel.

3. Hæld bærblandingen i 2 små̊, ovnfaste portions-bowls. Hak macadamianødderne fint, og fordel dem over
hindbærblandingen. Kom kokosflager ved, og slut af med at hælde dadelsirup eller honning over.

4. Bages i ovnen i cirka 20 minutter, indtil saften fra hindbærrene bobler rundt langs kanten, og toppen er flot gyldenbrun.

5. Top desserten med en vegansk soja fraiche for at tilføje et syrligt element.

 

Wupti! Nemt og lækker sommerdessert på blot 30 minutter. Nyd din hindbær kokos dessert imens den er lun. Mums og velbekommen.

Hindbær og kokos er to ingredienser, der går godt sammen i det søde køkken. (Foto: PR)

 

Læs også: Mens vi venter på de danske jordbær: Sjov viden om jordbær

jordbær bær (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·