Læs også:

Close
rabarber muffin (Foto: MY DAILY SPACE)

Rabarbermuffins

Mad  | 

Lækkersulten … Så lav disse muffins, som ikke tager lang tid at lave, og som også nemt kan gemmes til dagen efter. Med rabarber i bliver de lidt mere friske og sommerlige. Uhhhhm …

De fleste har sikkert prøvet at bage muffins. De kan laves i et utal af varianter alt efter, hvad man kan lide, eller har lyst til eller måske har “på lager”.

Jeg skulle bage muffins en dag. Men en af mine gæster kan ikke tåle chokolade, så derfor blev dette en variant uden chokolade. Men denne opskrift vil helt sikkert også være lækker med lidt hvid chokolade hakket i – eller som pynt.

rabarber muffins (Foto: MY DAILY SPACE)
Kage- og hyggetid. (Foto: MY DAILY SPACE)

Det er klar nemmest, hvis du har en af de der bageforme til muffins, på den måde kan du få højde på, og de “flyder ikke bare ud”. Det er ikke et must – men gør det bare nemmere og pænere.

Det skal du bruge

Der bliver cirka 12 muffins 

Dej
2 æg
3 dl sukker
100 gram smeltet smør
1 teske bagepulver
3 dl mel
1 dl mælk (jeg havde ikke noget mælk så brugte koldskål)
Fyld
Mandelflager eller hakket mandler
2 rabarber svitset i smør og lidt brun farin så de bliver karamelliserer

Glasur

Flormelis (efter behov)
Lidt vand eller brug juice (den smag du kunne tænke dig) istedet for vand

rabarber muffin (Foto: MY DAILY SPACE)
Så skal der bages rabarbermuffens. (Foto: MY DAILY SPACE)

Sådan gør du

Start med at smelte smøret og lad det køle af.

Start med at piske æg og sukker godt sammen. Pisk og bliv ved til det er blevet godt pisket sammen og massen er mere hvid i det. Du skal nok piske 3-4 minutter.

Kom dermed smør i – bare rør rundt med en ske.

Dernæst kommer du mel og bagepulver i. Det er bedst at komme igennem en sigte, så undgår du klumper, hvis du orker det. Rør det forsigtigt rundt.

Når først bagepulver er kommet i, skal du ikke piske eller røre for meget.

Kom derefter mælk – eller som jeg koldskål – i. Vend rundt i.

Kom så mandelflager i. Har du ikke det, så kom lidt hakkede mandler i i stedet.

rabarber muffin (Foto: MY DAILY SPACE)
Muffins smager godt og er også nemme at have med på for eksempel en skovtur. (Foto: MY DAILY SPACE)

Til fyldet tager du 2 rabarber og skærer i små stykker. Varm lidt smør i en gryde og kom rabarberne i. Tilsæt omkring 2 spiseskeer brun farin. Husk der kan være stor forskel på tykkelsen på rabarberne. Mine var sådan i den mindre størrelse, og der var 2 små spiseskeer farin rigeligt. Lad farin karamellisere og suge ind i raberne. De skal blive bløde som på billed men ikke koge ud. Sluk for blus.

rabarber (Foto: MY DAILY SPACE)
Brug et par små rabarber til fyld. (Foto: MY DAILY SPACE)

Fyld muffinsformene med en spiseske dej. Tag cirka 3 stykker rabarber kom op i hver. Og kom dej ovenpå. Hver form skal være fyldt til lidt over midten.

Bag dem ved 200 grader i cirka 20 minutter. Stik lige i dem for at tjekke, de er færdige. Tag ud og lad afkøle.

Lav imems glasur af flormelis rørt med enten vand. Jeg brugte en juice med æble/passionsfrugt, så glasuren fik lidt farve og ekstra syrlig/frisk smag.

Pynt med hvad du har eller kan lide. Jeg pyntede med tørrede rabarber og små kugler (fra Odense Marcipan) med kirsebærsmag.

Voila – så er der muffins.

rabarber muffin (Foto: MY DAILY SPACE)
Er du klar til rabarbermuffins. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også:

Vi elsker jordbær

 

jordbær bær (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·