Læs også:

Close

NEWS: Flere flygtninge forlader Danmark og færre rejser ind

Nyheder  | 

Flere flygtninge forlader Danmark og færre rejser ind · Sundhedsstyrelsen præciserer risikogrupper ved corona-smitte · Ny drive in-biograf åbner i København · Miniorganer skal bane vejen for bedre forståelse for sygdomme · Island hæver forsamlingsforbuddet til 50 personer · Corona-krisen giver højere tv-forbrug: Steget med 20 procent · Plastikhandsker og mundbind bliver en af de helt store klimasyndere · Dagens video: Sød hund ‘videobomber’ amerikanske tv-optagelser og bliver verdensberømt

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flere flygtninge forlader Danmark og færre rejser ind

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en analyse undersøgt, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er ind- og udvandret i årene 2011 til 2019.

Undersøgelsen viste, at særlig flygtninge fra Somalia, Syrien, Irak og Bosnien-Hercegovina forlod Danmark i 2019. For flygtninge fra Eritrea, Iran og Afghanistan var der derimod flere, som ankom til Danmark, end som forlod landet igen. I alt oversteg antallet af udvandrede flygtninge antallet af indvandrede med cirka 730 personer i 2019. Dette skriver DR-Nyheder. 

– Det er rigtigt, at det er små tal, men det er til gengæld tal, der viser, at vi for første gang har mere udvandring end indvandring, og det er et skarpt hjørne at runde, fortæller Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til DR-Nyheder.

Regeringen ønsker så vidt muligt at flygtninge, der kommer til Danmark skal rejse tilbage til deres hjemlande – derfor skaber denne undersøgelse positivitet i ministeriet. Dog betyder de nedadgående tal i flygtninge ikke, at Danmark nu kan tage imod flere kvoteflygtninge, fortæller Mattias Tesfaye.

Regeringen ønsker så vidt muligt at flygtninge, der kommer til Danmark skal rejse tilbage til deres hjemlande. (Foto: Unsplash)

Læs også: Billeder fra verdens hurtigst voksende flygtningekatastrofe: Myanmars forfulgte rohingyaer

Sundhedsstyrelsen præciserer risikogrupper ved corona-smitte

Sundhedsstyrelsen defineret i går den 4. maj 2020 syv konkrete grupper, der er i øget risiko for at blive smitte med covid-19.

Præciseringen sker eftersom mange borgere har troet, at de var i risikogruppen – selvom de egentlig ikke har været det. Sundhedsstyrelser oplyser blandt andet, at risikoen for ældre over 65 år ikke længere alene må baseres på alder, men skal vurderes ud fra den enkelte persons helbred. Dog bliver ældre over 70 år stadig betragtet som værende i risikogruppen. Dette skriver TV2-Nyheder.

Personer i øget risiko for blive smittet med covid-19 udgør nu følgende grupper:

– Personer med høj alder

–  Beboere i plejebolig

– Personer med overvægt

– Personer med visse sygdomme eller tilstande

– Børn med kronisk sygdom

– Personer uden fast bopæl

– Gravide

syg kvinde pige corona virus influenze (Foto: Unsplash)syg kvinde pige corona virus influenze (Foto: Unsplash)
Sundhedsstyrelsen præciserer syv konkrete risikogrupper, der alle er i øget risiko for at blive smitte med covid-19. (Foto: Unsplash)

Læs også: Er det allergi eller coronavirus?

Ny drive in-biograf åbner i København

Corona-krisen har resulteret i, at landets biografer har været tvunget til at lukke i efterhånden mange uger. Men den kommende uge skal alle filmelskere ikke se langt efter en filmiskoplevelse og biograf-følelse.

Fra 2. maj til 11. maj kan man nemlig komme en tur i drive in-biograf ved Nordhavn i København. I spidsen for initiativet er Cinemateket og Meyers, der har givet drive in-biografen navnet ‘Verdens bedste køretur’.

Lyden fra filmene bliver koblet til via ens bilradio og på filmprogrammet lyder otte store filmklassikere, skriver TV2-Nyheder

– Biograferne lider i øjeblikket – og det samme gør publikum. Med den nye pop-up drive-in-bio håber jeg, at folk, trods den naturlige afstand mellem bilerne, vil blive mindet om den følelse af fællesskab og samvær, som biografoplevelsen står for, og som vi åbenlyst sulter efter. Det her er det tætteste, vi kommer for tiden, og det skal nok blive sjovt, siger Filminstituttets vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard i pressemeddelelsen, til TV2-Nyheder.

Læs også: Filmanmeldelse: ‘Dolittle’

Miniorganer skal bane vejen for bedre forståelse for sygdomme

I løbet af de sidste fem årtier har den teknologiske udvikling inden for sundhedsvæsenet taget fart. Et af de seneste teknologiske fremskridt, der spås store perspektiver for muligheden for at behandle en lang række svære sygdomme i fremtiden, er stamceller.

Thomas Sørensen er ny lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, og forsker i organoids, som er miniaturiserede og anatomisk realistiske kopier af menneskelige organer, der er udviklet af stamceller.

– Organoids er næstegeneration stamcelleteknologi, hvor vi ved hjælp af stamceller udvikler millimeterstore 3D cellekulturer, som vi kan undersøge på helt nye måder og derved lære mere om vores rigtige organer. Vi kan eksempelvis komme tættere på forståelsen af, hvorfor neurologiske sygdomme opstår og muligvis kan stoppes, hvordan nye lægemidler optages og virker på dele af vores krop, hvordan vi behandler kræft og får medicin, der også rammer inde i en svulst, fortæller  Thomas Sørensen.

Thomas Sørensen skal nu starte en ny forskningsgruppe op inden for medicinsk bioteknologi på instituttet med fokus på organoids. Her skal der forskes i, hvordan man bruger nye teknologier samt røntgenbillede-teknologien til at komme tættere på en forståelse.

– Røntgenbillede-teknologi har et kæmpe potentiale, fordi vi i dag kan bruge teknologien på nye måder og i kombination med organoids. På den måde bliver det muligt at tage højopløselige fotos af hele miniorganer, hvilket kan give os en langt bedre forståelse af deres funktioner, uddyber Thomas Sørensen.

Thomas Sørensen forsker i, hvordan miniorganer kan bane vejen for bedre forståelse for sygdomme. (Foto: Melissa Yildirim)

Læs også: NEWS: Sygdomme opdages ifølge forskere senere hos kvinder end hos mænd

Island hæver forsamlingsforbuddet til 50 personer

I går den 4. maj 2020 ophævede Island deres forsamlingsforbud fra 20 personer til, at 50 personer må forsamles. Dette får DR-Nyhederne oplyst gennem det svenske nyhedsbureau TT.

Island påbegynder således en delvis genåbning af samfundet. Planen for åbningen gælder heriblandt universiteter og særlige erhvervsskoler, der nu vil starte på fysisk undervisning den kommende tid. Beslutningen er taget på baggrund af landets udbredelse af corona-pandemien. 

Island har i alt registreret ti corona-relaterede dødsfald, hvilket svarer til 2,7 dødsfald per 100.000 indbyggere. Der bor cirka 364.000 personer i Island og ud fra beregninger har landet indtil videre klaret sig relativ godt igennem pandemiens udbredelse. Dette skriver Jyllands-Posten.

happy, glad, glæde, mennesker, people
Det islandske samfund genåbner delvist. Har ophævet forsamlingsforbud fra 20 personer til, at 50 personer må forsamles. (Foto: Unsplash)

Læs også: Fakta om COVID-19 du skal huske, når du går i panik

Corona-krisen giver højere tv-forbrug: Steget med 20 procent

Corona-pandemien ramte Danmark i begyndelsen af marts måned og siden har danskernes tv-forbrug steget markant. Dette oplyser Mediawatch til DR-Nyheder.

Særligt er tallet vokset i seerniveau på flow-tv. I ugerne 10-16 har seerniveauet nåede langt over de tilsvarende uger sidste år – helt op mod 20 procent.

Det høje forbrug af flow-tv toppede omkring uge 11, men er dog lige så stille ved at flade ud. Særligt vurderes den primære årsag til stigningen af tv-forbruget, at danskere har haft en øget interesse i de mange nyhedskanaler. Dette fortæller Mikael Ostenfeld, buying director hos GroupM til DR-Nyhederne.

Flow-tv er særligt populært under corona-lockdown. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Økodag sender live på Facebook

Plastikhandsker og mundbind bliver en af de helt store klimasyndere

Det er ikke en hemmelighed, at der i øjeblikket bliver benyttet massive mængder af plastik til at beskytte mod smittespredningen af covid-19. Engangsplastik i form af blandt andet masker og handsker er livsnødvendige hjælpemidler rundt omkring i verden. Dog ender størstedelen af sådan typer engangsplastik i verdenshavene. Eksperter er nu bange for, at denne klimaproblematik kan være med til at få bægeret til at flyde over. Dette skriver CNN. 

– We know that plastic pollution is a global problem – it existed before the pandemic. But we’ve seen a lot of industry efforts to roll back some of the great progress that’s been made. We know many places around the world don’t have this capacity to manage this waste …This is harmful to human health, and to the oceans and the environment, fortæller Nick Mallos of US-based NGO Ocean Conservancy, til CNN. 

Tal og undersøgelser viser, at plastikproduktionen er firedobbelt de sidste fire årtier. Derfor er det nu kommet på tale at få udviklet genanvendelig beskyttelse.

– Longer term, we’ll want to be a little bit more intentional about that, and develop reusable, disinfectable PPE, fortæller Nick Mallos til CNN.

Læs også: NEWS: Den danske Sikkerhedsstyrelse kasserer millioner af indkøbte mundmasker

Dagens video: Sød hund ‘videobomber’ amerikanske tv-optagelser og bliver verdensberømt

· Mere fra samme kategori ·