Læs også:

Close
jordbær bær (Foto: Unsplash)

Mens vi venter på de danske jordbær: Sjov viden om jordbær

Mad, Sundhed  | 

Hvem elsker ikke jordbær. Især de danske, som bare smager af ‘dansk sommer’. Snart kan du købe dem i den korte sæson, de er fremme. Mens vi venter, kan du her læse lidt sjove fakta om jordbær

I gamle dage kunne man ikke få jordbær året rundt. Det kan man i dag. Men der er bare stor forskel i smagen på de danske og de udenlandske. Den danske sæson er meget kort, men i den korte periode skal de nydes – alene – med mælk eller fløde eller i dessert og kager. Vi elsker jordbær, så mens vi venter får du lige lidt fun fact om jordbær.

Et rødt bær

Skal du have de bedste bær, skal du finde dem, der både er faste og ensartede røde (så de har fået masser af dejlig sol) over det hele. Desværre har de danske jordbær en ret kort holdbarhed, og indrømmet så smager de også bedst, lige når de er plukket. At komme dem i køleskab gør intet godt for dem, og de bliver ofte hurtigt slatne, mister smagen og rådner eller får mug- eller skimmelangreb.

Frysning

Jordbær egner sig til frysning, og kan holde omkring 10 måneder i fryseren.

Vidste du
Jordbær har sandsynligvis fået deres navn, fordi bærrene sidder tættere på jordoverfladen, end frugterne på andre planter gør.
jordbær, danske, sommer, bær, frugt, snacks, danmark
De danske jordbær smager bare bedst. (Foto: MY DAILY SPACE)

Jordbærenes rejse

Ingen ved med sikkerhed, hvornår de første jordbær blev spist i Danmark, men der er meget, der tyder på, at det vilde jordbær, som vokser rundt i Europa, blev plantet i de første danske haver engang i 1500-tallet. De nævnes rent faktisk i den første danske havebog fra 1647, hvor de ‘vilde jordbær’ kort omtales. Året efter kan man så i Flora Danica læse om ‘kultiverede jordbærplanter’, hvis ‘bær er dobbelt så store som de vilde’, hvilket må formodes at være de jordbær, som vi kender det idag.

Det var dog først omkring år 1900, at der for alvor kom gang i udviklingen af smagsfulde sorter med større udbytte.

Grundlaget for de dyrkede jordbærplanter er dels en nordamerikansk art, som kom til Europa i begyndelsen af 1600-tallet og dels en sydamerikansk art, som dukkede op i 1700-tallet. De to arter er blevet krydset mange gange og er ophav til de sorter, som vi kender i dag.

De jordbærsorter, som vi  idag kender, er krydsninger mellem en eller flere arter fra havejordbærfamilien. Jordbærplanter er flerårige urter med lange udløbere, der ligger oven på jorden og slår rod for at danne nye planter. Jordbærplanterne har hvide blomster på oprette stængler.

Fra de små fine hvide blomster gror frugtbunden og danner en såkaldt ‘falsk frugt med mange småfrugter’ med de mange små ‘kerner’ (som faktisk er bittersmå nødder – hvilket faktisk gør jordbær til en nød, hvis man skal være sådan helt korrekt) på bærrets yderside. Men vi bliver dog ved med at kalde det et bær.

Jordbærsorter

I Danmark findes der mange forskellige jordbærsorter. Mange har det også i deres have, og så er der de store steder, der dyrker dem er erhvervsmæssigt. Der kan dog være ret stor forskel på sorternes udbytte, modningstidspunkt og resistens mod sygdom.

Når man køber ‘en bakke jordbær’ står der sjældent sorten på. Modsat for eksempel æbler er jordbær for de fleste danskere “bare jordbær”. Hvis man dog gerne vil vide det, står det ofte på de store kasser, som bakkerne står i.

Nogle af de meste kendte sorter er Dybdahl, Korona, Honeoye (der ofte er den første man kan købe), Senga Sengana, Elsanta og Polka. Men der findes mange flere, der hver har sine kendetegn og smag.

jordbær frugt bær sommer (Foto: Unspash)
Snart er det RIGTIG jordbærtid. (Foto: Unspash)

Jordbær med stuetemperatur

Jordbær skal nydes friske, ja bare som de er, og de smager bedst, hvis de har stuetemperatur. Så tag dem ud af køleskabet en times tid, før de skal på bordet.

De kan serveres med fløde eller mælk – eller en kombination. Ofte vil en anelse sukker på gøre godt. Man kan også komme dem i koldskål eller dyppe dem i chokolade. Og har du nogen, der måske er fra dagen før, man man lave jordbærsyltetøj, saft eller grød af dem.

Læs også: Jordbærsorbet

Gode vitaminer

Jordbær har, som langt de fleste andre frugter et lavt energiindhold, da de består af  omkring 90 % vand, men til gengæld indeholder de masser af C-vitamin og folat. Det kan godt betale sig, at købe de danske, når de kommer frem, for dermed sikrer du dig, at de er friske og stadig fyldt med vitaminer. Da deres holdbarhed er kort, er lang transport og jordbær en dårlig kombination – også set med klimabrillerne på.

Sæsonen for danske jordbær er desværre meget kort og intens og strækker sig over juni og juli. Modningstidspunktet afhænger af sorten, men naturligvis også af det danske (ustadige) sommervejr.

jordbær bær (Foto: Unsplash)
Jordbær er nærmest synonym med det danske flag. (Foto: Unsplash)
De danske jordbær er bedst fordi …

• De har kort vej fra gård til butik og er derfor mere friske end de udenlandske

• De bliver plukket, når de er spiseklar, hvilket har betydning for smag og sødme

• Sorten er blødere og mere delikat, fordi de ikke behøver at kunne klare en lang og hård
transport

Anvendelse og opbevaring

Jordbær smager bedst, den dag de er købt, men ellers kan jordbær holde sig i køleskabet i et par dage.

Tag jordbær ud et par timer inden de skal spises, så jordbærrene når at få stuetemperatur.

Dermed får du fuldt udbytte af den søde smag.

Skyl først, lige inden jordbærrene skal serveres – med stilk på, så der ikke løber vand ind i jordbærrene.

Har du jordbær i overskud, kan du fryse dem og bruge dem for eksempel i smoothies, til saft eller til marmelade.

I fryseren kan jordbærrene holde sig 8 til 10 måneder.

 

 

Kilder: Dansk Gartneri, Arla.dk, idenyt.dk, marthastewart.com, altomkost.dk, madensverden.dk

 

Læs også: 

Hummer med grønne jordbær

 

spiselige blomster hummer (Foto: Flemming Gernyx)

· Mere fra samme kategori ·