
10 kvindeproblemer, mænd bare ikke forstår
Når det er den tid på måneden, og du skjuler tamponen i hånden på vej til toilettet og 10 andre kvindeproblemer, mænd aldrig kommer til at forstå
Det er ikke for sjov, at man siger, at mænd er fra Mars, og kvinder er Venus. Det er simpelthen helt utroligt, hvor meget mænd ikke forstår. Har du nogensinde prøvet at forklare en mand, hvordan det kan være et absolut helvede at finde en bh, der er både praktisk, pæn og behagelig? Hvis du har, sejt gået. Hvis ikke – lad være. Det er umuligt. Det samme er et hav af de ande problemer, vi jævnligt står overfor.
Det er bare en udfordring at være kvinde. Og mange af de problemer, kan kun kvinder forstå. Vi elsker vores mænd, selvfølgelig gør vi det. Må vi må også bare erkende, at der er dele af vores verden, de aldrig kommer til at se det logiske i. Der er bare så mange kvindeproblemer, som mænd (til vores store frustration) simpelthen bare ikke forstår – og vi har samlet 10 af dem lige her.

Læs også: Kvinders vaner: 10 ting , alle kvinder gør, men ikke snakker om
1. Når han ikke forstår, at din tøjkrise er 100% begrundet, og det tøj du har bare ikke er nok
For det er jo så nemt for ham at vælge mellem sine 4 t-shirts, 6 skjorter og 3 par jeans. Men der må han bare forstå, at du står over for langt sværere valg af det. Skal du have kjole, nederdel eller bukser på? Top eller t-shirt? Skjorte? Med eller uden strømpebukser? Skal du tage en blazer på eller køre den casual? For slet ikke at tale om, om det skal være sort eller farvet. Og når du endelig har besluttet dig, sidder det ikke, som du forventede – og du kan starte forfra. The struggle is real!
2. Når du endelig har haft den lange barberingstur i badet – og han aflyser
Der er ikke mange ting, der er værre end at barbere sig forgæves. Kan vi ikke alle sammen blive enige om det? Sådan en omgang kan hurtigt tage en time, halvdelen af vores tålmodighed og en god portion energi, som vi gerne ville have lagt andetsteds. Når han så melder fra på falderebet, så bliver man sgu træt. Rigtig rigtig træt.
3. Når det er den tid på måneden og din sindstilstand er lige så stabil som nitroglycerin
Du ved præcis, hvad jeg snakker om, ikke? Når dit humør dropper fra 100 – 0 på mindre end et minut, du spiser på alle døgnets 24 timer og bryder grædende sammen, fordi du pludselig kommer i tanke om, at Bambis mor blev skudt.
Læs også: 10 tegn på, at din kat elsker dig
4. Når en fyr i byen insisterer på at give dig en drink, du ikke vil have, og bagefter opfører sig som om, du skylder ham noget
Hvor meget af os har ikke oplevet det? Vi er i byen med pigerne, vi er i godt humør, vi danser, vi hygger, og vi er udemærket i stand til at betale for vores egne drinks. Men ind fra højre kommer “ridderen på den hvide hest” – eller snarere en fuld, snalret og utiltalende udgave af ham – og synes at han skal “redde” din aften ved at insistere på at give dig en drink. Og som betaling forventer han både din dybeste taknemmelighed, din tid og ikke mindst fysisk kontakt. Det bliver et nej tak herfra, kammerat.
5. Når han spørger, om du skal have snacks med fra supermarkedet, du siger nej, og han kommer tilbage uden noget til dig
Er vi enige om, at han bare burde vide, at du selvfølgelig skal have noget med? Vi kvinder har det med nogen gange at overbevise os selv om, at vi skal være sundere, og at vi derfor skal skære ned på snackerriet. Men det burde han jo vide, at vi ikke mener. Så skal han have noget til sig selv, så skal han selvfølgelig også have noget med til dig. Selvom du i et svagt (eller måske snarere det modsatte?) øjeblik sagde nej. Det er da en no brainer.
6. Når du ufrivilligt vågner op til samtlige dick pics fra ham, fordi han synes, det er frækt. GODMORGEN!
Okay hænderne i vejret – hvor mange har været det ufrivillige offer for dick pics? Her taler jeg både om dem, du måske kunne forvente at få fra, men bestemt også dem, du på ingen måde havde regnet med nogen sinde skulle komme i nærheden af dit synsfelt. Hovedpointen er, at mænd har generel tendens til at tro, at vi synes, dick pics er mega frække og bare bliver max tændte. Virkeligheden? Super akavethed og muligvis et skippet morgenmåltid.
Læs også: Kvinders vaner: 10 ting, alle kvinder gør, men ikke snakker om
7. Når han tror, din attitude udelukkende skyldes, at ”det er den tid på måneden”.
Selvfølgelig er vi (som også omtalt tidligere) måske en lille bitte smule ustabile i humøret, når vi har menstruation. Men come one. Vi kan også sagtens være bitchy eller i dårligt humør uden for ”sæson”. Og når man bare har en dårlig dag, eller han har været en idiot, så hjælper det bestemt ikke på sagen at få: ”Nå, er det den tid på måneden?” smidt lige i hovedet. Nogen gange er livet som kvinde bare hårdt og uretfærdigt!
8. Finde de perfekte hæle og så lære at gå i dem uden at ligne en 10-årige, der har stjålet sin mors stiletter
Det er ikke for sjov, når vi har stiletter på, men snarere en leg med livet som indsats. De er smukke, de er elegante – men de er satme også små dødsfælder, der bare venter på, vi vrikker om. Vi ved godt, at fyrene synes, det er så frækt med en pige i høje hæle. Men det kræver altså også lige, at vi kan finde ud af at gå i dem. Og det er altså en working progress. Jeg misunder de kvinder, der bare er født til at gå i stiletter, og bærer dem lige så selvsikkert og stilrent som jeg bærer mine Fila sneakers.
9. Alle de små nips, du har brug for i din hverdag, men som altid forsvinder i den blå luft
Det sker jo ugentligt, at vi mister en masse af vores små essentials såsom hårelastikker, hårnåle, lipgloss, paraplyer, trusser … Hvor fanden forsvinder de hen? Han forstår simpelthen ikke, at de her nipsting forsvinder i den blå luft af sig selv. Og slet ikke hvor vigtige, de er for os! Der er da ikke noget mere irriterende end at mangle sine hårelastikker og ikke kunne sætte håret op, når vi spiser. Når han spørger “hvorfor køber du ikke bare nogen nye”, ved han heller ikke, at det var tredje pakke hårnåle, du købte denne uge. Du har jo ligesom også andre regninger, der skal betales, ikke?
10. Den uendelige kø til pigetoilettet i biografen, lufthavnen, i storcenteret og stort set hvor end du befinder dig. Især når din blære bare ikke er din ven
Det sker hver gang. I kommer ud fra biografsalen og går mod toiletterne: Han kan gå lige ind og få ordnet sit forehavende på få minutter, mens du befinder dig i noget, der minder om køen til McDonald klokken 5 lørdag morgen. Så kan du jo ganske passende stå der og vente, til det bliver din tur – mens du beder til, at din blære ikke springer undervejs. Hvis du har været fristet en gang eller to til at forrette din nødtørft på mandetoilettet, så er du ikke alene. A girl’s gotta do, what a girl’s gotta do.