Læs også:

Close
Løgtærte (Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard, Foto: Henrik Freek)

Lækker løgtærte med bacon

Mad  | 

Tærter er perfekte til både de tomme køleskabe, og de dage hvor man ønsker at tømme køleskabet. Denne klassiske, franske løgtærte med bacon og friskhakket timian er lækker og nem at lave. Tænd for ovnen og læs med her, for denne løgtærte er bestemt god for din krop og smagsløg

Løg er efterhånden noget, som kan findes på lager i de fleste hjem. Løg kan lige så mange ting på tallerkenen, som den har lag – de kan syltes, spises rå, bages, friteres og glaseres. Kombinationen af løg og bacon er skabt af madguderne selv. Når løg varmes fremhæves smage såsom sødme, salt og umami. Derfor passer løg perfekt til en tærte med bacon, da det søde og karameliserede møder det salte og røgede, der skaber helt nye smagsoplevelser – som er værd at afprøve derhjemme.

Læs med her og bliv inspireret af denne lækre, franske løgtærte.

Løgtærte (Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard, Foto: Henrik Freek)
Denne lækre tærte passer perfekt til aftensmadbordet. Tærten tager cirka +60 minutter at lave og kan mætte 4-6 personer.  (Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard, Foto: Henrik Freek)

Det skal du bruge

Tærtedej
200 g hvedemel
150 g smør
Koldt vand
Lidt salt

Eventuel tilbehør: en grøn blandet salat med olie-eddikedressing til.

Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard
Tærtefyld
125 g bacon i små tern eller skiver
1 spsk olivenolie
300 g løg (renset vægt)
½ tsk salt
Peber
1 spsk hvedemel
1½ dl piskefløde eller mælk
4 æg
100 g reven mild ost f.eks. gruyere eller emmentaler
1 tsk friskhakket timian
løg grøntsag grøntsager (Foto: Unsplash)
Løg er sundt. Vidste du for eksempel, at der findes en lang række gavnlige næringsstoffer, vitaminer, mineraler i løg? Ved at spise løg får du derfor blandt andet C-Vitamin, B-Vitamin, mangan, calcium og jern. (Foto: Unsplash)

Sådan gør du

1. Smuldr smørret i hvedemelet og saml dejen med vand.

2. Krydr med lidt salt.

3. Udrul dejen og fyld den i en tærteform.

4. Pensl bunden med lidt af en æggehvide fra et af de æg der skal i fyldet.

5. Forbag tærtebunden 10 minutter ved 175 grader på midterste ovnribbe.

6. Hvis du bruger baconskiver, skal de skæres i mindre tern.

7. Hak løgene.

8. Steg baconternene på en pande i olivenolie 3-4 minutter.

9. Kom løgene på panden sammen med bacontern og steg dem bløde.

10. Drys hvedemelet over.

11. Tilsæt fløden og kog det med et par minuntter under omrøring.

12. Pisk æg og ost let sammen i en skål og vend løgblandingen i.

13. Krydr med salt, peber og timian.

14. Kom løgmassen i den forbagte tærtebund og bag tærten i ovnen ved 175 grader på midterste ovnribbe i cirka 35 minutter.

15. Nyd din løgtærte med bacon – og gerne sammen med lidt salat eller hakkede tomater tilsat lidt hvidløg, salt, peber og olivenolie over.

tomater grøntsag grøntsager (Foto: Unsplash)
Månedens grøntsag er tomater! Også trætte tomater kan få nyt liv i en lækker suppe med tomater, hvor f.eks. persilleolie sætter prikken over i’et. (Foto: Unsplash)

Månedens grøntsag

Tip …
Opbevar og spis tomaten ved stuetemperatur, så er smag og duft størst.

En af de sæsonaktuelle grøntsager i april og maj er den runde og røde favorit i køkkenet – nemlig tomaten. Tomater findes i et væld af smukke og farverige varianter, der både pynter og smager lige så godt. For selvom de fleste forbinder grøntsagen med dens røde farve, så findes tomater i andre farver såsom gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet.

Om du er til cherry-, cocktail-, blomme-, eller bøftomat –  så er alle fire sorter sæsonaktuelle i april og maj. Tomater indeholder både Vitamin B9, Vitamin C og har et højt fiberindhold, så spis hellere en for meget end en for lidt. Derfor er tomater både godt for din smagsoplevelse og krop!

 

 

Læs også: Påske passionscocktail

drink cocktail passionsfrugt (Foto: Unsplash)

Kilder:
Dansk Gartneri

saeson-web.dk

 

 

· Mere fra samme kategori ·