
NEWS: Priserne på olie styrtdykker
Priserne på olie styrtdykker · Nye tal viser: Danske unge er dårlige til at snakke om sex · Alle arrangementer med mere end 500 personer forbydes · Forskerprojekt: Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning · Flixbus trodser forsamlingsforbuddet · Sephora genåbner butikker i København og Århus · Dagens video: Netflix lancerer ny reality serie – “Too Hot to Handle”. Følg med når en gruppe smukke singler for muligheden for at vinde 100.000 dollars
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Priserne på olie styrtdykker
I øjeblikket sker der et voldsomt fald i oliepriserne. Olieprisen har netop nået det laveste niveau siden 1983, skriver TV2-Nyheder. Prisen på en tønde amerikansk råolie er faldet til minus 37.63 dollar per tønde. I sidste uge lå prisen på samme type olie per tønde på 18.27 dollar.
Det rystende prisfald på den amerikanske råolie er et udtryk for, at der mangler lager til at opbevare overskudsolie. Det vil sige, at olieproducenterne som det ser ud nu, betaler for at komme af med olien. Dette forklarer Ole Sloth, der er råvarestrategichef hos Saxo Bank til TV2-nyheder.
I Danmark har man over de seneste uger kunne opleve de absurd faldende benzinpriser. I slutningen af februar kostede 1 liter 95 blyfri benzin 11 kroner, hvor den i dag april 2020, er faldet til cirka 9 kroner per liter. Ole Sloth fortæller, at danskerne kan forvente billige benzinpriser i lang tid endnu.

Læs også: NEWS: Benzinen bliver dyrere efter angreb på Saudi-Arabiens olieproduktion
Nye tal viser: Danske unge er dårlige til at snakke om sex
Tal fra en ny undersøgelse foretaget af RFSU viser, at danske unge er dårlige til at snakke om sex – dette gælder særligt de unge mænd.
I undersøgelsen har mere end 2.000 unge fra Danmark, Sverige, Norge og Finland mellem 16 og 35 år svaret på spørgsmål om deres forhold til sex og kommunikation. Her er resultatet klart. Næsten tre gange så mange unge danske mænd (21 procent) som unge danske kvinder (6 procent) har svært ved at tale om sex med deres faste partner.
Forskellene i hvad der kommunikeres, skiller også kønnene. For eksempel mener 10 procent flere kvinder end mænd, at det er svært at udtrykke seksuelle fantasier, hvorimod mænd i større udstrækning mener, at det er svært at sætte grænser. Mænd siger også, at de er bedre til at fortælle, hvad de selv kan lide, men dårligere til at kommunikere om, hvad deres partner synes om – for kvinder er det stik modsat.
Læs den fulde artikel her: sexogsamfund.dk

Læs også: NEWS: Danske gymnasieelever drikker som aldrig før: Hver tiende fortryder sex efter en brandert
Alle arrangementer med mere end 500 personer forbydes
Regeringen har endelig sat tal på, hvad der menes med ‘store forsamlinger’. Sundhedsministeriet oplyser, at en stor forsamling defineres som en forsamling på mere end 500 personer. Alle arrangementer med mere end 500 personer forbydes frem til den 1. september 2020. Dette oplyser Sundhedsministeriet til DR-Nyhederne.
Forsamlingsforbuddet for mere end 10 personer gælder stadig frem til den 10. maj 2020. Regeringen følger udviklingen af pandemien nøje, hvilket betyder, at der løbende kan ske justeringer og ændringer af forsamlingsforbuddet.
Læs også: COVID-19: Sådan skal du forholde dig
Forskerprojekt: Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning
Rismarkerne tegner sig for fem procent af den globale udledning af drivhusgassen metan, som er 25 gange stærkere end CO2. Dette skyldes blandt andet, at risplanter skal vokse i vand.
Nu er et dansk-tysk forskerhold gået sammen om at finde en løsning på denne store klimapåvirkning. I laboratoriet har forskerne dyrket ris i jord med og uden kabelbakterier og målt, hvad der kom ud.
– Kabelbakterier transporterer elektroner over centimeterafstande langs deres filamenter, hvilket ændrer de geokemiske forhold i den vandmættede jord. Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder dermed en stor mængde sulfat i jorden. Det har den konsekvens, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet, forklarer Vincent Valentin Scholz, som gennemførte forsøgene som Ph.d.-studerende på Center for Elektromikrobiologi (CEM) på Aarhus Universitet.
Forskerholdet bag forsøgene understreger, at de endnu kun er den allerførste laboratorieobservation. Dog er det gået langt over forventning, da forsøgspotterne med kabelbakterier har vist sig at udlede 93 procent mindre metan – sammenlignet med potterne uden kabelbakterier.

Læs også: NEWS: Panda-pølser, myrer og dræbersnegle: Nøglen til fremtidens grønne brændstof
Flixbus trodser forsamlingsforbuddet
I går den 21. april 2020 måtte transportministeren indføre forbud, så fjernbusser kun må være halvfyldte. Dette er sket efter, at Flixbus har trodset sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand mellem de rejsende. Selskabet har ikke selv frivilligt ville gå med til at lave restriktioner på, hvor mange rejsende der må være i hver enkelt bus – derfor bliver der nu indført forbud.
De nye regler betyder, at busserne ikke må sælge lige så mange billetter, da busserne max må være halv fyldt op.
– Jeg er blevet ret fortørnet over at se billeder af Flixbus, som er blevet fyldt mere op, end hvad godt er for at kunne overholde retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. De anbefalinger for at undgå smittespredning er ret klare i forhold til at undgå smittespredning, fortæller Benny Engelbrecht til DR-Nyhederne.
Andre transportselskaber heriblandt Kombardo Ekspressen og DSB har i en længere periode solgt færre billetter, så sundhedsministeriet retningslinjer om to meters afstand er blevet overholdt.
Læs også: NEWS: København får central busterminal ved Dybbølsbro Station
Sephora genåbner butikker i København og Århus
Bliv hjemme-perioden er så småt ved at nå til vejs ende. Det betyder, at vi langsomt skal finde vejen tilbage til den hverdag vi kender. Butikker – store som små – begynder at åbne igen.
Sephora i København (Købmagergade) åbnede i går den 21. april 2020, og Sephora i Århus (Ryesgade) åbner i dag den 22. april 2020. De to åbningerne sker med en række forbehold, der følger myndighedernes anvisninger. Men ellers kan du atter shoppe dine beautyfavoritter.
Læs også: Aprilfund: Så er der beauty-nyheder til dig