Læs også:

Close
penge mønter økonomi (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Over halvdelen af danskerne har skruet ned for forbruget

Nyheder  | 

Over halvdelen af danskerne har skruet ned for forbruget · Ruths Hotel i Skagen udsat for tyveri for en kvart million · Kvinde fængslet for at spytte efter betjente og give trusler om coronasmitte · Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse står sammen om fælles håndsrækning til særligt udsatte gennem ny app · Nemlig.com har ansat 200 nye medarbejdere på to uger og ansætter nu 200 mere · Danskere med lette symptomer kan nu også blive testet for coronavirus · Stor fremgang i antallet af førstegangsprioritets ansøgninger til IT-uddannelser · Mand fundet død: 23-årig sigtes for at påkøre ham med vilje · Dagens billede: 894 danskere er meldt raske igen efter coronavirus

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Over halvdelen af danskerne har skruet ned for forbruget

Coronakrisen har fået danskerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de svinger dankortet. 59 procent har sat privatforbruget ned, og mere end hver fjerde har sat forbruget ned med mere end 20 procent. Det er særligt i hovedstadsområdet, at danskerne holder igen. Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1.000 danskere mellem 18 og 80 år. Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Opeepl Denmark for Dansk Byggeri.

– Ligesom der er brug for en plan for genåbningen af Danmark, er der også brug for en plan for, hvordan samfundsøkonomien bliver stimuleret på den anden side af coronakrisen. Det er en voldsom opbremsning i privatforbruget, vi ser allerede på nuværende tidspunkt, og som vil ramme alt fra butikker til håndværkere, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Næsten en tredjedel af danskerne vurderer, at coronakrisen har ramt deres privatøkonomi negativt lige nu. Endnu flere – 39 procent – forventer, at privatøkonomien vil blive ramt i løbet af de næste seks måneder. Kun hver tiende dansker svarer, at privatforbruget er steget under coronakrisen. Det skriver Ritzau.

penge mønter økonomi (Foto: MY DAILY SPACE)
For over halvdelen af danskerne gælder der et markant fald i deres privatforbrug. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: NEWS: Dyre lån skubber forbrugere ud i økonomiske problemer

Ruths Hotel i Skagen udsat for tyveri for en kvart million

I lighed med landets øvrige hoteller og restauranter har Ruths Hotel i Skagen i disse tider lukket for gæster. Men det forhindrede ikke fire uindbudte i at troppe op i hotellets gourmetrestaurant natten til onsdag for at stjæle 34 designerstole til en værdi af 272.000 kroner.

– Det er rigtigt øv og ærgerligt, lyder det fra direktør Tom Boye fra Ruths Hotel.

Han var selv på hotellet bare ti minutter efter, alarmen natten til onsdag lød – ligesom såvel vagtværn som andre ansatte på hotellet. Men det var for sent, for de endnu ukendte tyve var over alle bjerge, og væk var også 34 sorte Wegner Y-stole med læderhynder.

Via overvågningsbilleder har Nordjyllands Politi et ganske udmærkede billeder at gå efter. Der er tale om fire personer, der også forud for indbruddet var observeret gående rundt om hotellet. Det skriver Tv 2.

Læs også: Gode råd til sikring af din bolig eller arbejdsplads

Kvinde fængslet for at spytte efter betjente og give trusler om coronasmitte

En 46-årig kvinde blev tirsdag formiddag ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup varetægtsfængslet i 14 dage for at have spyttet efter to politibetjente og samtidig råbt “jeg har corona, og det skal I også have.” Det skete i forbindelse med en sag om husspektakler i Hvidovre. Det oplyser anklager Robert Rafn fra Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

– Det her er en alvorlig forbrydelse. Særligt i de her tider, hvor en del mennesker er sendt hjem eller arbejder hjemme for at undgå smittespredning, men politiet stadig er nødt til at være på gaden for at sikre danskernes tryghed, siger Robert Rafn.

Tirsdag blev en 50-årig mand ved Retten i Aarhus også varetægtsfængslet i 14 dage efter at have hostet på politifolk og sagt, at han havde coronavirus. Det skriver TV2.

Læs også: Er det allergi eller coronavirus?

Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse står sammen om fælles håndsrækning til særligt udsatte gennem ny app

Røde Kors har oprettet et hjælpenetværk med flere end 16.000 frivillige. De står klar til at hjælpe mennesker, der ikke har nogen tæt på, der kan træde til med en hjælpende hånd under coronakrisen. Kræftens Bekæmpelse har udviklet appen ’Sammenholdet’, der organiserer de hjælpende kræfter hos dem, der har brug for hjælp og som har et netværk at trække på. De to organisationer går nu sammen for at få informationen om de to tilbud bredere ud, så flere kan få hjælp.

– Der er stort behov for støtte til dem, der lige nu er isolerede. Røde Kors er klar med hjælpen, derfor er det afgørende, at vi når ud til dem, der kan have gavn af vores tilbud. Ved at gå sammen med Kræftens Bekæmpelse når vi ud til flere, end vi gør hver for sig. Der ligger en stor styrke i at stå sammen lige nu, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl. Det skriver Ritzau.

kræftens bekæmpelse, kræft, cancer
Kræftens bekæmpelse har udviklet en ny app der, sammen med Røde Kors, skal hjælpe de mest udsatte under coronakrisen (Foto: Kræftens Bekæmpelse)

Læs også: Kræftens Bekæmpelse: Risikabelt, at flere dropper HPV-vaccinen

Nemlig.com har ansat 200 nye medarbejdere på to uger og ansætter nu 200 mere

Det blev hurtigt klart for Nemlig.coms adm. direktør, Stefan Plenge, at 200 nye medarbejdere ikke er nok til at håndtere den voldsomme stigning i efterspørgslen, som onlinesupermarkedet oplever. Derfor har direktøren besluttet at ansætte yderligere 200 medarbejdere, som skal styrke Nemlig.coms logistikcenter i Brøndby.- Vi havde brug for folk til varemodtagelse, opfyldning på hylder og pakning. Men da vi havde været i gang med rekruttering i en lille uges tid, kunne jeg se, at vi skulle have en ny målsætning. Det skulle hedde 400, og det går vi efter at ramme inden for de næste par uger,« siger Stefan Plenge til Finans.Nemlig.com har lige nu 10 gange så mange kunder, som før coronakrisen brød ud i Danmark, og omsætningsvæksten er mere end fordoblet fra omkring 23 procent til langt over 50 procent i forhold til samme periode sidste år. I seneste regnskabsår 2018/2019 omsatte Nemlig.com for 1,4 mia. kr. Selskabet beskæftiger næsten 1000 medarbejdere. Det skriver Finans.

Læs også: NEWS: Apoteker opfordrer til betaling med kort

Danskere med lette symptomer kan nu også blive testet for coronavirus

Sundhedsstyrelsen reviderer nu retningslinjerne for, hvem der kan testes for covid-19. Det oplyser styrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

– Der vil blive udsendt reviderede retningslinjer senere i dag (onsdag, red.), hvor vi udvider kriterierne til også at dække folk med lette symptomer. Det bliver nu muligt for ens egen praktiserende læge telefonisk at henvise en patient til at blive testet for coronavirus.

Indtil nu har det været sådan, at ens egen læge har skulle henvise alvorligt og moderat syge patienter til en særlig covid-klinik, hvorfra de er blevet udredt og har fået foretaget testen. Derudover åbner Sundhedsstyrelsen også for, at væsentligt flere sundhedsansatte kan blive testet. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Potentiel coronavaccine afprøves nu på forsøgspersoner

Stor fremgang i antallet af førstegangsprioritets ansøgninger til IT-uddannelser

Fremgangen i antallet af førsteprioritetsansøgninger ses på tværs af universitetets fem fakulteter, men særligt AU’s IT-uddannelser oplever markant fremgang. Specifikt har 138 ansøgere valgt en IT-uddannelse i datalogi, datavidenskab eller IT-Produktudvikling som favorit på Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet. Det er næsten 25% flere end sidste år, hvilket vækker jubel både på universitet og i erhvervslivet, som desperat er på jagt efter nye IT-talenter.

– Samfundet har brug for de teknisk-naturvidenskabelige IT-kompetencer på højeste faglige niveau, og Aarhus Universitet investerer i at øge kapaciteten til at optage og uddanne endnu flere IT-specialister. Vi er glade for at de unge mennesker får øjnene op for vores uddannelser. Sidste år, så vi markant flere kvindelige ansøgere end vi plejer, så vi håber at den store kvote 2 interesse indikerer, at vi kan slå en ny rekord for optag også samlet set til sommer”, siger Institutleder og professor Kaj Grønbæk fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Det skriver Ritzau.

it, studenter, studerende, skole, uddannelse
Aarhus Universitet har i år modtaget 15.582 ansøgninger via kvote 2, hvilket er en stigning på 9% sammenlignet med 2019. (Foto: Ritzau)

Læs også: NEWS: 20 milliarder sparet på uddannelse og SU

Mand fundet død: 23-årig sigtes for at påkøre ham med vilje

En 24-årig mand blev fundet død i en lejlighed i Søborg ved København, og Københavns Politi sigter nu en 23-årig mand for at have dræbt ham.

Politiet mener, at den 23-årige med vilje påkørte den 24-årige på et stisystem ved Vestvolden nær Frederikssundsvej i Husum natten til lørdag. Herefter lykkedes det den 24-årige at komme til en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg, hvor han blev fundet død. Offeret tilhører bandemiljøet, har Ekstra Bladet tidligere rapporteret.

Der er muligvis en forbindelse til en sag, som i forvejen efterforskes af Københavns Politi. Det drejer sig om en skudepisode fredag aften – altså nogle timer inden drabet – på Gadelandet i Husum. Ved skudepisoden blev en 22-årig mand ramt af skud. Den efterfølgende påkørsel af den 24-årige var angiveligt en hævnakt for skyderiet, det skriver TV2.

Læs også: NEWS: Engelsk politi efterlyser mand for bevidst at påkøre seks personer

Dagens billede: 894 danskere er meldt raske igen efter coronavirus

 

· Mere fra samme kategori ·