
NEWS: Livet i verdenshavene kan genopbygges på 30 år
Livet i verdenshavene kan genopbygges på 30 år · Nye retningslinjer: Regeringen genåbner Danmark gradvist · Luftforurening i Norditalien: Mulig faktor i corona-dødeligheden · Tiger smittet med corona-virus · Skuespiller: Sådan laver du et hjemmelavet mundbind · Forventning om national krisetilstand i Japan · Blodbanker tester mod corona-antistof · Dagens billede: Dolly Parton donerer 1 million dollars til at fremme forskningen af Covid-19
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Livet i verdenshavene kan genopbygges på 30 år
Ifølge en international gruppe af havforskere er det ikke for sent at genoprette økosystemerne i verdens oceaner.
Livet i verdenshavene har været stærkt udfordret de sidste mange århundrede. Overfiskeri, forurening, ødelæggelse af kysterne og ikke mindst klimaændringer har haft en massiv påvirkning på havets dyre- og planteliv.
Forskergruppen konkludere nu, at der ved en global indsats er værktøjer nok til at ændre økosystemerne i verdenshavene på blot 30 år. Havforskerne har blandt andet undersøgt forskellige indsatser som for eksempel fredning og miljøbeskyttelse.
– Vores studie dokumenterer, at marine populationer, levesteder og økosystemer er blevet gendannet i kølvandet på hidtidige bevaringsindsatser. På den baggrund kan vi nu anvise, hvordan man globalt kan opskalere de dokumenterede løsninger, fortæller Carlos M. Duarte professor og medlem af den internationale forskergruppe.
Carlos M. Duarte understreger også vigtigheden i, at det kun er muligt at genoprette livet i oceanerne, hvis den globale udledninger af drivhusgasser reduceres så meget, at de mest ambitiøse mål i Paris Aftalen bliver overholdt.

Læs også: NEWS: Kæmpe olieudslip i Brasilien: Greenpeace advarer mod menneskelige og miljømæssige konsekvenser
Nye retningslinjer: Regeringen genåbner Danmark gradvist
Mette Frederiksen fremlagde ved et pressemøde i går den. 6 april 2020 en række nye retningslinjer for Danmark.
– Fra den 15 april kan de mindste børn igen komme i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger.
– Elever i 0. til 5. klasse kan starte i skole igen.
– Afgangseksamen for folkeskolens ældste elever aflyses og erstattes af en årskarakter.
– Til og med august vil der være forbud mod større forsamlinger. Dette betyder, at alle festivaler og markeder aflyses til og med august 2020.
– Grænsekontrollen, der som udgangspunkt ikke omfatter godstransport, forlænges til og med den 10. maj 2020.
Læs også: 10 ting, der kan gøre din corona-isolation lidt mere hyggelig
Luftforurening i Norditalien: Mulig faktor i corona-dødeligheden
En miljøforsker fra Aarhus Universitet har undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem den høje dødelighed, man ser i det nordlige Italien, og så den grad af luftforurening, der er i samme religion.
Sammen med to sundhedsfaglige forskere fra universitetet Siena i Italien har den danske forsker Dario Caro, udgivet artiklen ‘Can atmospheric pollution be considered a co-factor in extremely high level of SARS-CoV-2 lethality in Northern Italy?’, hvor der påvises en sandsynlig sammenhæng mellem luftforurening og dødelighed i to af de hårdeste ramte regioner i Norditalien – Lombardiet og Emilia Romagna.
I de to regioner er dødeligheden op mod 12 procent, hvor dødeligheden i resten af landet er på 4,5 procent.
– Tallene giver et klart indtryk. Befolkningen i de norditalienske regioner lever i en højere luftforurening, hvilket kan medføre en række komplikationer for patienter med Covid-19 i regionerne: simpelthen fordi deres kroppe kan være svækkede i forvejen som følge af den akkumulerede eksponering for luftforurening, når infektionen skal bekæmpes, fortæller forsker Dario Caro fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Læs også: NEWS: Potentiel coronavaccine afprøves nu på forsøgspersoner
Tiger smittet med corona-virus
I en zoologisk have i New York City er tre tigre og to løver syge med en tør hoste. Nu er en af tigerne testet positiv for corona-virus.
En talsmand fra Bronx Zoo i New York fortæller, at det er første gang, at et dyr er smittet med corona-virus i USA. Samtidig er det også første gang på verdensplan, at en tiger bekræftes smittet med Covid-19. Dette skriver DR-Nyheder.
Der er endnu ikke meget viden om, hvordan sygdommen udvikler sig hos de store kattedyr, da forskellige dyrearter kan reagere meget forskelligt på corona-infektioner.
Bronx Zoo understreger dog, at det ikke er videnskabeligt bevist, at dyr spiller en rolle i forbindelse med smittespredningen blandt mennesker. De fortæller blot, at det kun har været set i forbindelse med den første smittet person i Hubei-provinsen i Kina. Dette skriver DR-Nyheder.

Læs også: COVID-19: Sådan skal du forholde dig
Skuespiller: Sådan laver du et hjemmelavet mundbind
Vi er i en tid, hvor mange på Instagram vælger at bruge deres talerør til at hjælpe folk igennem corona-krisen. Den kendte Hollywood skuespiller Kate Hudson har også valgt at gøre en lille forskel. I en kort Instagram video viser hun sine mange millioner følgere, hvordan man laver et hjemmelavet mundbind med ganske få redskaber. Hun er således med til at skabe inspiration i en tid, hvor man må tænke kreativt.
Læs også: Mærkelige ting jeg gør her under corona-krisen
Forventning om national krisetilstand i Japan
Det forventes, at Japans premierminister Shinzo Abe en af de kommende dage vil erklære en landsdækkende krisetilstand i Japan. Den japanske avis ‘Yomiuri’ melder, at det kan forventes at ske fra i dag den 7. marts 2020.
Krisetilstanden vil gøre det muligt for Japan at bede folk om at blive hjemme samt lukke forretninger. Dog vil disse indsatser ikke være lige så omfattende som de lockdowns der sker i andre lande i øjeblikket.
Dog vil det i Japan særligt være rettet fokus mod hovedstaden Tokyo, hvor der ses et stigende antal af corona-smittede. I søndags blev der meldt 143 nye smittetilfælde med Covid-19 i millionbyen, skriver TV2-Nyheder.
Det stigende antal af smittede gør, at eksperter frygter en overbelastning af det japanske sundhedsvæsen, hvor der især kan ske mangel på sengepladser på hospitalerne. Dette skriver TV2-Nyheder.

Læs også: Fakta om COVID-19 du skal huske, når du går i panik
Blodbanker tester mod corona-antistof
Blodbankerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er som de første i denne uge begyndt at teste om deres bloddonorer har været smittet med corona-virus. Ydermere bliver der også testet for de antistoffer, der dannes i blodet, efter man har været smittet med corona-virus.
I hovedstadsregionen er blod fra 1.000 donerer i perioden fra 1. til 3. april blevet testet. Ud af de mange undersøgelser viser det sig, at 27 af bloddonorerne har dannet de særlige antistoffer, skriver TV2-Nyheder.
Forskere understreger, at der er lang vej til at opnå ‘flokimmunitet’ mod Covid-19, da de anslår, at det vil kræve at cirka 60 procent af den danske befolkningen skal have dannet antistofferne.
Flere virksomheder er begyndt at vise interesse for at teste for antistoffet. I sidste uge meddelte Falck, at de også planlægger at teste op mod 5.000 af deres medarbejder. Dette skriver TV2-Nyheder.

Læs også: NEWS: Sygeplejerskestuderende vil hjælpe i coronakrise