Læs også:

Close

NEWS: 1.000 LEGO æsker på vej til sårbare børn og unge

Nyheder  | 

1.000 LEGO æsker på vej til sårbare børn og unge · Verdenspremiere på dansk online-skuespil · Ny skov skaber værdi og oplevelser · Påskevejret: Sådan kommer det til at se ud · 24 timer uden nogen nye corona-relaterede dødsfald i Kina · 120 vilde geder indtager gaderne i den engelske kystby Llandudno · Voldsom cyklon rammer østaten Vanuatu · Dagens billede: Mindre luftforurening i den indiske hovedstad New Delhi

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

1.000 LEGO æsker på vej til sårbare børn og unge

Blå Kors har modtaget en stor donation fra LEGO koncernen på 1.000 æsker med farverige klodser, som kan skabe glæde i en svær tid.

Nedlukningen af dagtilbud og skoler i Danmark betyder, at mange børnefamilier skal have tiden til at gå sammen – inden for hjemmets fire vægge.

Nu er der en ekstra opmuntring og underholdning på vej i form af LEGO til både drenge og piger, som er en del af Blå Kors’ støttetilbud.

– Vi er utrolig glade for den flotte donation fra LEGO koncernen. Legetøjet vil fremkalde mange smil hos store og små og inspirere til leg i en tid, hvor der er et særligt stort pres på de familier, som i forvejen er udfordrede, fortæller Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

LEGO æskerne bliver uddelt til børn og unge fra Blå Kors’ familienetværk og Barnets Blå Hus. (Foto: PR)

Læs også: NEWS: Folkekirkens Nødhjælp indsamler på Kvindernes Internationale Kampdag

Verdenspremiere på dansk online-skuespil 

Det Kongelige Teater har produceret en ekstraordinær online forestilling om det, der optager hele verden lige nu – corona-krisen.

Forestillingen hedder ‘Karantæne’ og er blevet udviklet på samme måde, som den bliver afviklet på – nemlig over videochat. I det online teaterstykke følger man en familie bestående af tre voksne børn og deres forældre under Danmarks lockdown. Stykket bliver spillet af Tammi Øst og Jens Jørn Spottag, solodanser Kizzy Matiakis, operasanger Simon Duus samt musikere fra Det Kongelige Kapel.

‘Karantæne’ har verdenspremiere i morgen torsdag den 9. april kl.okken 20.00 på Det Kongelige Teaters Facebook-side. Forestillingen vil efterfølgende kunne streames gratis på KGL Xtra, Det Kongelige Teaters nye, gratis platform til og med den 13. april.

Skærtorsdag har online forestillingen ‘Karantæne’ premiere på Det Kongelige Teaters Facebookside og på KGL Xtra. Det er helt gratis. (Foto: PR)

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i april 2020

Ny skov skaber værdi og oplevelser

De seneste 30 år har staten plantet flere end 100 nye skove i Danmark, og det giver en række gevinster, fremhæver Naturstyrelsen. De nyplantede skove beskytter nemlig vores drikkevand og klima og giver mulighed for en bedre folkesundhed.

Nu samler et nyt katalog fra Sektion for landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet de bedste erfaringer med at etablere ny skov, der giver brugerne naturoplevelser og muligheder for friluftsliv fra dag ét.

– Med inspirationskataloget sætter vi fokus på, hvordan man med ret enkle midler kan forvandle en bar mark til en nyetableret skov, der med det samme skaber attraktive rammer for friluftsliv og naturoplevelser. Samtidig giver kataloget en lang række eksempler på, hvordan man løbende kan tilføje nye muligheder for naturoplevelser og friluftsliv i unge skove, forklarer professor på Københavns Universitet, Frank Søndergaard Jensen. 

Kataloget skal blandt andet bruges som inspiration til politikere, der skal etablere fremtidige skove i landets kommuner.

De seneste 30 år har staten plantet flere end 100 nye skove i Danmark, og det giver en række gevinster. (Foto: Naturstyrelsen)

Læs også: Der er god plads til alle i naturen

Påskevejret: Sådan kommer det til at se ud

Over hele landet skinner solen gavmildt i disse dage. Dette vil også være gældende de første dage ind i påskeferien – med en forårsvarm luft og en temperatur mellem 13 og 18 grader.

Temperaturen falder en smule over de næste dage, men der vil stadig være gode betingelser for solskin i perioder frem til langfredag. Derefter falder temperaturen en anelse, og der vil blive skyet og lidt regn i den kommende weekend. Dette skriver DMI.

Solen skinner gavmildt på Danmark i dag. I løbet af ugen vinder skyerne dog terræn. (Foto: Inger Nielsen Aalbæk)

Læs også: Et hint af gul: Inspiration til hvordan du kan få inkorporeret den gule påskefarve

24 timer uden nogen nye corona-relaterede dødsfald i Kina

Antallet af ny smittetilfælde i Kina har været nedadgående siden marts måned. Det oplyser de kinesiske myndigheder. For første gang siden landet blev ramt af corona-pandemien oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder, at de ikke har registreret nogen corona-relaterede dødsfald i de sidste 24 timer. Det skriver TV2-Nyheder.

Dog frygter de kinesiske myndigheder, at landet nu står over for en anden bølge af smittetilfælde. Myndighederne er især bekymret over for den smitte, der kommer udefra. Tal viser nemlig, at knap 1.000 tilfælde af corona-virus i Kina er fra personer, som er rejst ind i landet. 

Globalt set har pandemien dræbt over 70.000 personer, mens mere end 1.3 millioner mennesker er smittet, skriver TV2-Nyheder.

corona virus sygdom maske masker kina kinesere (Foto: Unsplash)
I Kina har 3331 mennesker mistet livet til den dødelige virus. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Potentiel coronavaccine afprøves nu på forsøgspersoner

120 vilde geder indtager gaderne i den engelske kystbyen Llandudno

Den lille engelsk kystby Llandudno er også ramt af lockdown i disse dage – men gaderne er alligevel ikke helt tomme. Det var noget af et syn beboerne i byen fik fra deres vinduer, da en flok på omkring 120 kashmiriske geder spadserede gennem byens gader.

– They are curious, and I think they are wondering what’s going on like everybody else. There isn’t anyone else around so they probably decided they may as well take over, fortæller borgmesteren i Llandudno til BBC News.

Læs også: NEWS: Flere skadedyrsproblemer i danske garderober – møl stortrives i økologisk tøj

Voldsom cyklon rammer østaten Vanuatu

Med en middelvind på 69 meter per sekund og vindstød på 82 meter per sekund ramte den tropiske cyklon Harold, stillehavsøstaten Vanuatu den 6. april 2020.

Cyklonen er den mest kraftige på orkan-skalaen (kategori ‘5-cyklon’) og har siden den 1. april taget voldsomt til i styrke, skriver TV2-Nyheder.

Da cyklonen Harold med voldsom kraft ramte Vanuatu skete der en vandstandsstigning på 90 centimeter, hvilket skabte bølger på mere end 20 meters højde.

Cyklonen Harold bevæger sig nu mod Fiji-øerne, hvor den forventer at ramme øen med en kategori ‘3-cyklon’. Indtil videre har den ekstreme cyklon været skyld i, at fem personer har mistet livet samt 22 personer er meldt savnet.

Læs også: NEWS: Livet i verdenshavene kan genopbygges på 30 år

Dagens billede: Mindre luftforurening i den indiske hovedstad New Delhi

· Mere fra samme kategori ·