Læs også:

Close
jordbær-kokosdrøm michelle kristensen(Foto: Wickmann + Bendtsen)

Mission Sund Mad: Jordbær-kokosdrøm

Mad  | 

Lækkersulten og stadig vil være lidt sund … Så er denne kage et perfekt valg. Den kan faktisk snyde de fleste, for man kan ikke smage, at den har fået et sundere tvist

Vi har været så heldige at få denne opskrift fra skønne Michelle Kristensen nye bog ‘Mission sund mad’, der er en super lækker bog fyldt med 100 af Michelles bedste opskrifter, der er med lavt kulhydratindhold men stadig med masser af smag. Og bonus er, at de fleste af tingene kan laves på under 30 minutter – we like …

Ser den ikke lækker ud denne jordbær-kokosdrøm kage ... (Foto: Wickmann + Bendtsen)
Kan man blive andet end lækkersulten, når man ser denne jordbær-kokosdrøm … (Foto: Wickmann + Bendtsen)

Kagen er nem at lave og smager virkelig lækkert, og så har den to af manges yndlingssager i, nemlig jordbær og kokos. Kan det blive bedre …

Det skal du bruge

Opskriften er til 10 personer

Ingredienser

Bund
100 g mandler
12 dadler
2 æggeblommer
80 g smør
120 g fuldkornsrismel eller fuldkornshvedemel

 

Ingredienser

Fyld
80 g frosne jordbær
4 spsk. akaciehonning
½ dl vand
1 drys salt
1/4 tsk. vaniljepulver
2 spsk. citronsaft
2 spsk. chiafrø

Ingredienser

Kokostopping
4 æggehvider
4 spsk. kokossukker
300 g kokosmel

Sådan gør du

Lad jordbærrene tø op.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Kom mandlerne i en foodprocessor, og kør dem til mindre stykker.

Befri dadlerne for sten, og tilsæt dem sammen med de øvrige ingredienser til bunden, og kør det til en ensartet masse.

Pres dejen ned i en bageform beklædt med bagepapir (cirka 15 x 20 cm), og bag bunden i 15-20 minutter, eller til den er gylden.

Kom alle ingredienserne til fyldet på nær chiafrø i en gryde.

Kog blandingen i 12-15 minutter. Blandingen skal gerne begynde at flyde lidt sammen, men vær opmærksom på, at den ikke brænder på.

Tag gryden af komfuret, rør chiafrøene i, og lad det køle af, til konsistensen er mere fast og tyk.

Vend ingredienserne til toppingen sammen.

Hæld jordbærfyld over bunden, og placér kokos-toppingen ovenpå. Bag kagen i 15-20 minutter, eller indtil du kan se, at kokostoppingen begynder at blive gylden.

Lad kagen køle af, inden du serverer den. Kagen skal opbevares på køl. Og du kan sagtens fryse den, hvis du har noget til overs.

Om Michelle

Michelle har en universitetsgrad i idræt og tog derefter supplerende fag på kandidatuddannelsen i human ernæring. Vi ser hende tit på TV, og et utal af mennesker (faktisk over 70.000) har været på hendes MK camps. Michelle har en sund, ærlig og kærlig tilgang til mad, som mange kunne lære godt af.

grødbrød pære michelle kristensen (Foto: Wickmann + Bendtsen)
Måske du skulle spise som Michelle Kristensen … (Foto: Wickmann + Bendtsen)

MK principperne: Nydelsesmåltid.

 

Sådan ser bogen ud: 

grødbrød pære michelle kristensen (Foto: Wickmann + Bendtsen)

 

Læs også:

Byd foråret indenfor

 

forår grene lyserød (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·