Læs også:

Close
kylling rød karry bæredygtig kost (Foto: Maria Rohde Madsen)

Kylling i rød karry

Mad  | 

Man kan aldrig få nok opskrifter med kylling. Alle elsker kylling. I den lille fine bog ‘Bæredygtig Kost’ af Julie Juanita Larsen er der denne opskrift på kylling i rød karry. Lav den selv

Julie Juanita skriver selv: “Jeg elsker thai-inspirerede retter, da de er fulde af smag. Derudover er thairetter gode til at få lidt kød til at række langt. Her er opskriften på en af mine thaifavoritter, der får to stykker kyllingebryst til at række til 4 personer, uden at du sidder med en fornemmelse af, at du “mangler” kød”.

Ligesom med andre gryderetter er denne ret smart, hvis man har grøntsager, der snart skal bruges, da det er “kokoscremen”, der danner basissmagen, og grøntsagerne derfor kan varieres, og ekstra kan tilføjes, hvis der skal ryddes op i køleskabet. Derudover kan retten også laves med fisk i stedet for kylling. Prøv for eksempel at bruge torsk eller anden lys fisk.

En super lækker ret med kylling og rød karry. (Foto: Maria Rohde Madsen)
En super lækker ret med kylling og rød karry. (Foto: Maria Rohde Madsen)

 

Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge

Ingredienser
2 kyllingebryster
1 løg
1 porre
3 forårsløg
250 g champignoner
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
½ broccoli
100 g grønne bønner
3 dl ris eller bulgur
olivenolie
salt

 

Fortsat
2 spsk rød karrypaste
3 fed hvidløg
1 rød chili
2 ds kokosmælk
1 ds tomatpuré (140 g)
1 dl vand
1 grøntsagsbouillonterning
saltede peanuts til topping

Sådan gør du

  • Start med at ordne grøntsagerne. Løget hakkes fint, porre og forårsløg skæres i ringe, champignoner skylles og skæres i kvarter, gulerødder i skrå skiver, peberfrugten i tern og broccolien i små buketter.

 

  • Kog ris eller bulgur efter anvisningerne på pakken.

 

  • Varm en wok godt op med lidt olivenolie og rist champignoner, til de har tabt vand og er begyndt at blive lidt gyldne. Kom gerne salt på champignonerne, mens de ristes.

 

  • Skub champignonerne til side og kom lidt ekstra olie i. Rist karrypasten, chilien og pres hvidløget i. Sørg for at røre ofte.

 

  • Tilsæt alle de resterende grøntsager og rør godt i wokken. Lad dem stege i 3-5 minutter.

 

  • Hæld kokosmælk i og rør rundt. Tilsæt tomatpuré og rør rundt, til retten har en ensartet farve. Tilsæt cirka 1 dl vand (skyl evt. det sidste kokosmælk ud af emballagen).

 

  • Kom bouillonterningen i og lad retten simre.

 

  • Skær kyllingen i tern og tilsæt. Lad den koge med i 10 minutter og servér retten med kogte ris eller bulgur. Top med saltede peanuts.

 

Sådan ser bogen ud:

 bæredygtig kost (Foto: Maria Rohde Madsen) forside

 

Læs også:

11 gode råd til en mere bæredygtig livsstil

 

 

Genbrug klima miljø

 

· Mere fra samme kategori ·