
Disse badeværelsesvaner er mest irriterende ved din partner
Mon ikke alle har prøvet at blive mega irriteret på sin kæreste over ting, han gør på badeværelset, som er mega irriterende. Omvendt gør man jo ikke selv noget forkert. Eller … Læs her om de mest irriterende badeværelsesvaner
Kender du det … De der små ting som du kæreste gør, der irriterer dig vildt. På badeværelset …Det har Showerstoyou.co.uk undersøgt, og set på hvilke badeværelsesvaner, som er mest irriterende hos både mænd og kvinder. Få et grin eller smil på læben, og læs om mærkelige vaner som DU helt sikkert også kan blive unødvendig irriteret over!

De værste badeværelsesvaner hos mænd:
1. Når der ikke er mere toiletpapir tilbage
I toppen af det som kvinderne finder aller mest irriterende er, når mænd glemmer at skifte toiletrullen, efter de har brugt de sidste stykker toiletpapir. Hele 88 procent af kvinderne fra undersøgelsen understreger, at det er det absolut værste at sidde med bukserne nede, og derefter finder ud af, at der ikke er mere toiletpapir tilbage.
“Skaaaaaat, du har glemt det IGEN! Kom lige med en toiletrulle – og det skal være NU! BASTA!”
2. Toiletbrættet
Vi kan ikke komme uden om denne … Det forbandede toiletbræt … Hvorfor er det konstant oppe? Det er vi kvinder ikke fan af og hele 82 procent af de adspurgte påpeger, at de hader, når de træder ind på et badeværelse og ser, at brættet er oppe!
3. Skæghår i håndvasken
De fleste kvinder er vilde med et plejet skæg – MEN bestemt ikke med de skæghår, der ofte kan havne i håndvasken. Nej tak, siger de fleste! Omkring 75 procent har svaret, at det er en af de badeværelsetsvaner deres partner kan have.

De værste badeværelsesvaner hos kvinder:
1. Badeværelset flyder med produkter
Vi kvinder har det med at samle på diverse ‘beauty-produkter’. Men vores mænd er bestemt ikke fan af, hvor meget det fylder på badeværelset. Hele 83 procent af de adspurgte mænd synes ikke om, at der står en masse produkter fremme på badeværelset.

2. Hår i afløbet
Hår, hår, hår. Vi kan ikke komme uden om, at vi kvinder fælder rigtig meget. Lige så irriterende som vi selv synes det er, endnu mere berører det vores mænd – de er bestemt heller ikke fan af hår overalt. Omkring 79 procent af mændene i undersøgelsen kan absolut ikke lide, når der er hår i hverken håndvasken eller afløbet.
“Kære kæreste, skal vi få en korthårsfrisure … ”
3. Makeup-pletter over alt
Det går til tider lidt for stærkt, når makeuppen skal lægges. Men har du tænkt over, at du måske efterlader makeup-pletter/fingre rundt omkring på badeværelset? Det har din kæreste helt sikkert bemærket, hvis du ikke selv har. Hele 72 procent af mændene fra undersøgelsen hader at se badeværelset smurt ind i makeup-pletter.

Kilde: showerstoyou.co.uk
Læs også: 20 tv-serier, du kan streame hjemme fra sofaen lige nu