
Skab et sundt indeklima: Her er 5 gode råd
Vi skal passe på os selv – og særligt på vores følsomme luftveje! Et nemt sted at starte er ved at skabe et sundt indeklima i dit hjem. Her kan du læse om 5 gode råd til, hvordan du opnår et godt indeklima
Hvis du ikke går op i et sundt indeklima kan det i værste tilfælde gå ud over din generelle sundhed – og ikke mindst dine følsomme luftveje. Det må ikke ske – derfor kan du hente hjælp her! Astma-Allergi Danmark har udarbejdet 5 enkle råd, der er meget nemme at inkorporere i dit hjem og hverdag.
1. Råd: Husker du at lufte ud?
Simpelt – men essentielt! Få åbnet dine vinduer dagligt. Luft ud 5-10 minutter med gennemtræk 3 gange dagligt. Derudover er det også meget vigtigt, at du altid husker at lufte ud efter fugtgivende aktiviteter – for eksempel efter madlavning, bad eller gulvvask. Det samme gælder også, hvis du har haft gang i kreative projekter med enten lim eller maling. Man kan aldrig lufte for meget ud.
Tjek dog altid om dine udluftningskanaler er rene og velfungerende. Hvis du døjer du med pollenallergi, bør du i pollensæsonen undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftes er mest pollen i luften.

2. Råd: Få sat din rengøring i system
Få svinget støvsugeren – gør grundigt rent en gang om ugen. Rengøring mindsker mængden af støv, som kan indeholde virus, bakterier, svampesporer, husstøvmider, pollen og kemiske stoffer. Derfor er det bare om at holde sit hjem rengøringsvenligt, og det betyder, at du kan starte med at få ryddet op og ud, så det er nemt at komme til med enten støvsugeren eller rengøringskluden.
Astma-Allergi Danmark påpeger, at det ofte er svært at opstille faste regler for, hvor ofte man bør gøre rent. Dog er det som regel ikke en fordel at gøre rent oftere end en gang om ugen, da man hvirvler partikler op, når man gør rent.
Derudover afgasser rengøringsmidler med kemikalier, hvilket også kan genere personer med følsomme luftveje. En ugentlig rengøring er derfor meget passende for de fleste personer.

3. Råd: Varm din bolig op
Hold temperaturen i dit hjem på omkring 20 grader i alle rum – dette gælder bortset fra ved udluftning. Hvis du følger dette råd undgår du, at dine bløde møbler og senge kan blive fugtige og klamme. Du undgår dermed også husstøvmider og skimmelsvamp, som har det med elske et fugtigt miljø!
Hvis du ønsker at sove i et køligt soveværelse, kan du varme soveværelse op om dagen og skrue ned for varmen, før du går i seng om aftenen. Husk dog stadigvæk at få luftet ud om dagen, selvom du ikke opholder dig i værelset.

4. Råd: Hold en passende luftfugtighed
Et indeklima med en luftfugtighed på i mellem 35-60 procent er sundt for de fleste mennekser. En for høj luftfugtighed kan medføre til skimmelsvampvækst og husstøvmider. For at holde en passende luftfugtighed skal du helst undgå at tørre vasketøj indenfor – brug i stedet tørreloftet, altanen eller carporten.

5. Råd: Grønt er godt
Alle med grønne fingre vil elske dette råd! Planter (og især dem med mange blade) er med til at rense luften i dit hjem, da de tilfører ilt og optager allergifremkaldende stoffer – her i blandt formaldehyd.
Vælg de planter, som både er gode luftrensere og som er allergivenlige. Dette kan for eksempel være flamingoblomsten, fingerfilodendron planten eller en efeu.
Du kan læse meget mere om allergivenlige planer på hoefeber.astma-allergi.dk.

Kilde: astma-allergi.dk
Læs også vores artikel med : Gro – planter til dit hjem
Læs også: Er det allergi eller coronavirus?