Læs også:

Close
drink cocktail passionsfrugt (Foto: Unsplash)

Påske passionscocktail

Mad  | 

Selvom der stadig er en lille måned til påske, skal det ikke holde os fra at nyde en lækker cocktail eller to. Læs med her, så får du opskriften på drinken, der både smager og pynter godt på påskebordet

Lækker, simpel og sofistikeret. Frisk men velafbalanceret. På bare få minutter kan du kreere denne lækre drink, som egner sig perfekt til påskebordet eller blot som en velkomstdrink.

drink cocktail passionsfrugt (Foto: Unsplash)
Denne cocktail med passionsfrugt tager ikke meget mere end 10 minutter at lave. (Foto: Unsplash)

Sådan gør du

Denne sprudlende velkomstdrink er sød i smagen med ‘fruity’ friskhed og har den skønneste gyldne farve.

Det skal du bruge
100 g. sukker
1 lime reven skal og saft
1.5 dl. vand
2 cl. gin
2-3 passionsfrugtskød
danskvand
mynte

For at lave din egen limesirup, skal du blande sukker, limeskal, limesaft og vandet i en gryde og varme det op under omrøring indtil sukkeret er helt opløst.

Lad siruppen koge ind ved middel varme, indtil det har en ‘sirupsagtig’ konsistents. Derefter tag gryden af varmen og smag eventuelt til med ekstra limesaft. Afkøl siruppen før du laver drinken. Denne sirup kan du også bruge som saftevand eller i smoothies.

Skær passionsfrugterne over, og kom forsigtigt kernerne i glasset. Hæld gin i glasset og fyld glasset op med danskvand. For at opnå den friske sødme, skal du hælde 2 cl. af limesiruppen forsigtigt i glasset ved at bruge bagsiden af en ske. På denne måde lægger det sig fint i toppen. Pynt af med lidt friske mynteblade.

Server drinken for veninderne med et lille, fint sugerør og en ske, så ingen slipper for det lækre passionsfrugtkød. Og vupti, så kan alle nyde godt af en frisk påskedrink.

Læs også:

Lav lækre rosmarinboller

Rosmarinboller

· Mere fra samme kategori ·