Læs også:

Close
villa copenhagen hotel københavn mater stol (Foto PR)

Nyt luksushotel får specialdesignet stole af 2,2 tons plastaffald fra havet

Bolig  | 

Den danske pionér indenfor bæredygtigt møbeldesign, Mater, har produceret 800 konferencestole af plastaffald fra havet til det nye luksushotel, Villa Copenhagen

Stolenes skal er lavet af 96 % aflagte fiskenet, der udgør en stor trussel mod havmiljøet. Ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, udledes der hvert år omkring 6,4 mio. tons affald i verdenshavene. Plast i havet er altså et udbredt problem, der har fået møbelproducenten Mater og Villa Copenhagen til at udvikle stolen ’Nova Sea’.

Upcycling er ikke et nyt fænomen, men at omdanne 2,2 tons plastaffald til 800 stole er. Nova Sea er udviklet i samarbejde med Plastix og Letbæk Plast og designet af det danske designstudie ARDE.

villa copenhagen hotel københavn mater stol (Foto PR)
Stolen hedder Nova Sea. (Foto: PR)

For hvert kilo plastaffald der genbruges, spares kloden for 1,7 kilo CO2 sammenlignet med produktionen af eksempelvis nyplast. Med Nova Sea har Mater og Villa Copenhagen dermed bidraget til en minimering af klimaaftrykket med over 3,7 tons CO2 ved at vælge et design, der er produceret med omtanke for kloden.

Når Villa Copenhagen slår dørene op til april, bliver det til en verden af kontraster, bæredygtig luksus og mindeværdige oplevelser. Her er tanken, at fokus på bæredygtigt interiør kan være med til at inspirere den resterende del af den danske hotelbranche.

villa copenhagen hotel københavn mater stol (Foto PR)
Villa Copenhagen og Mater bliver et fint match. (Foto PR)

– Mange taler i dag om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, men der er færre, der rent faktisk handler på dem. Vores samarbejde med Mater er en bekræftelse på, at bæredygtigt produceret design ikke behøver at gå på kompromis med hverken kvalitet eller udseende. Ved at vælge et design, der er produceret med omtanke for verden, kan vi både få 800 luksuriøse konferencestole og være med til at reducere klimaaftrykket, lyder det fra Peter Høgh Pedersen, Managing Director i Villa Copenhagen.

Om Villa Copenhagen

Villa Copenhagen, beliggende i den gamle Centralpostbygning fra 1912, slår dørene op i april 2020. Med en moderne og nytænkende fortolkning af de traditionelle dyder indenfor luksus og service i hotelbranchen vil Villa Copenhagen redefinere den generelle opfattelse af, hvad et luksushotel er og byde indenfor til en anderledes oplevelse.

Villa Copenhagen vil skabe en hybrid, der udspringer af hotellets 3 kerneværdier: contrast, conscious luxury og happiness. Specielt bæredygtig luksus stiller høje krav til måden, hvorpå service, drift og partnerskaber skal håndteres. Villa Copenhagen bliver mere end bare et luksuriøst sted for turister. Det skal være et vartegn for København og for københavnerne.

Villa Copenhagen er en del af Nordic Hotels & Resorts, som har hoteller i Sverige, Norge, Finland og Danmark. I alt består Nordic Hotels & Resorts af 29 enkeltstående og enestående hoteller samt en restaurant.

villa copenhagen hotel københavn mater stol (Foto PR)
Der vil være masser af Mater stole at finde på det nye københavnerhotel. (Foto PR)

En dansk designvirksomhed

Mater har siden 2006 været designbranchens svar på kvalitetsmøbler og holdbar skandinavisk æstetik. Men ambitionen er langt større end blot at skabe dansk design unikke detaljer.

Om Mater
Mater er et dansk design brand etableret af Henrik Marstrand i 2006. Ambitionen med Mater er at skabe et tidløst og smukt design, der er udformet på etisk vis. Mater kendetegnes ved særligt tre principper: Design, håndværk og bærdygtighed.

 

Mater kombinerer eksklusive high-end møbler og belysning med arbejdsmetoder, der både støtter mennesker, lokale håndværkstraditioner og miljøet. Mater stræber efter at undgå enhver ugunstig påvirkning på kloden og i samfundet ved at følge de højeste etiske og bæredygtige produktionskrav uden at gå på kompromis med kvaliteten, der sikrer designets lange levetid.

Spørger man Maters grundlægger, Henrik Marstrand, hvad formålet med at producere designmøbler er, er svaret entydigt:

Jeg grundlagde Mater for at skabe nytænkende og bæredygtige alternativer i møbelbranchen. Formålet er at passe bedre på kloden, ved at skabe mere skånsomme produktionsmetoder af design uden at gå på kompromis med kvaliteten. Folk har ret til at vide, hvad de køber, hvad de støtter, og hvordan de kan gøre en konkret forskel gennem deres køb af designmøbler. Det håber vi at kunne sætte fokus på i samarbejdet med Villa Copenhagen, slutter Peter.

villa copenhagen hotel københavn mater stol (Foto PR)
Et lille smugkig fra et af værelserne. (Foto PR)

Læs også:

Få inspiration til ‘indian’ boligindretning

 

Indian style, bolig, boligindretning. Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·