Læs også:

Close
Corona, virus, CONVID19, kvinde, syg, hospital, seng, hospitalsseng. (Foto: Unsplash)

NEWS: Radikal ændring af Storbritanniens håndtering af corona-pandemien

Nyheder  | 

Radikal ændring af Storbritanniens håndtering af corona-pandemien · Forsamlinger på mere end 10 personer forbydes · Hjælp en nabo: Nextdoor-appen gør det muligt · Corona-krise i restaurationsbranchen: 15.000 ansatte sendt ud i arbejdsløshed · De små virksomheder kæmper: Men Kenny Anker åbner salon · Ny rekord: Danskerne panter som aldrig før · Tivoli udskyder sommeråbning · Brand i Høje Taastrup: To mænd fundet døde · Dagens billede: Tom Hanks og Rita Wilson vender raske hjem efter flere dage på hospitalet med corona-virus

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Radikal ændring af Storbritanniens håndtering af corona-pandemien

I mandags, den 16. marts 2020, præsenterede Storbritanniens premierminister Boris Johnson den britiske regerings opdaterede strategi i kampen mod corona-udbruddet.

– Nu er det tid til, at alle stopper med ikke-nødvendig kontakt med andre, understregede Boris Johnson på et pressemøde.

Derudover har den britiske regering bedt alle med symptomer om at blive hjemme i isolation. Dette er en radikal ændring fra briternes side i for hold til den hidtidige tilgang til pandemien.

De nye retningslinjer er blandt andet udsprunget på baggrund af en ny rapport fra forskergruppe fra Imperial College London. Rapporten viser, at uden nye foranstaltninger ville op mod 250.000 briter afgå ved døden. Dog mener forskerne, at stammere kontrol vil kunne begrænse antallet. Storbritannien har ifølge de seneste tal registreret over 1.500 smittetilfælde med sygdommen covid-19 og 56 mennesker er døde grundet virussen, oplyser TV2-Nyheder.

Corona, virus, CONVID19, kvinde, syg, hospital, seng, hospitalsseng. (Foto: Unsplash)
Forskergruppen forudser, at 30 procent af de britiske patienter vil kræve intensivbehandling – og omkring halvdelen af disse vil dø. (Foto: Unsplash)

Læs også: Få svar på 7 populære spørgsmål om corona-virusset, der bekymrer dig

Forsamlinger på mere end 10 personer forbydes 

I går den 17. marts 2020, præsenterede Mette Frederiksen en række nye tiltag i indsatsen mod corona-udbruddet i Danmark. Regeringens nye tiltag træder i kraft fra i dag klokken 10 og gælder frem til den. 30 marts 2020.

– Regeringen forbyder forsamlinger på mere end 10 personer ved offentlige arrangementer både inde- og udendørs.

– Alle storcentre og overdækkede arkader skal lukke.

– Alle restauranter, caféer og spisesteder skal lukke for gæster. Take away er dog stadigvæk tilladt.

– Alle natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecaféer med mere skal lukke.

– Alle indendørs sports- og idrætsfaciliteter skal lukke ned.

– Alle fitnesscentre, solcentre, frisører og andre steder med tæt kontakt til kunde skal lukke.

Læs også: Fakta om COVID-19 du skal huske, når du går i panik

Hjælp en nabo: Nextdoor-appen gør det muligt

Corona-krisen raser og dette tvinger mange til at blive indendøre. Danskerne vil gerne hjælpe hinanden, og dette gælder også hos det digitale mødested for naboer, Nextdoor, som opfordrer sine medlemmer til at række ud til hinanden og hjælpe, hvor der er behov.

På Nextdoor kan man som nabo skrive ‘Hej, jeg kan hjælpe’ eller ‘Hej, jeg har brug for hjælp’ – det kunne være til indkøb, børnepasning, hundeluftning eller andet. Nextdoor adskiller sig markant fra andre apps ved, at man som medlem indtaster sit fulde navn og skal verificere sin adresse, så det reelt kun er personer, der bor i ens område, der optræder i forummet.

Uden fysisk kontakt kan du være med til at hjælpe samt styrke solidariteten og fællesskabet. Nextdoor-appen er gratis og kan downloades direkte til din smartphone.

Hjælp en nabo, app, telefon. (Foto: PR)
Download Nextdoor-appen og hjælp en nabo. (Foto: PR)

Læs også: NEWS: Potentiel coronavaccine afprøves nu på forsøgspersoner

Corona-krise i restaurationsbranchen: 15.000 ansatte sendt ud i arbejdsløshed

I Danmark har hotel- og restaurantbranchen en årlig omsætning på 65,7 milliarder kroner, men efter store dele af Danmark er lukket ned grundet corona-pandemien, er omkring 15.000 ansatte foreløbig afskediget, skriver DR-Nyheder.

Brancheforeningen Horesta, har foretaget en undersøgelse, hvor de har spurgt deres medlemmer, hvor hårdt de er ramt af corona-krisen. Her svarer 70 procent af de adspurgte virksomheder, at de har haft en omsætningsnedgang på 70 procent eller mere, kun 30 procent svarer, at de holder normalt åbent og knapt 30 procent af virksomhederne lukker helt ned.

– Man skal forstå, at der sidder nogle ansvarlige ledelser derude og planlægger fremtiden for deres virksomhed. Og når krisen rammer med så voldsom kraft, og man ikke kan se en ende på det, er man simpelthen nødt til at lave tilpasninger, fortæller Katia K. Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta, til DR-Nyheder.

Brancheforeningen Horesta har den 15. marts 2020 modtaget besvarelser fra i alt 432 virksomheder til den udarbejdede analyse.

hotel og restauranter, tom, corona-krise. (Foto: Unsplash)
Tomme restauranter og hoteller har allerede ført til fyringer af 15.000 ansatte i branchen, viser ny undersøgelse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Det skal du vide om corona-virusset

De små virksomheder kæmper: Men Kenny Anker åbner salon

Det er ikke nogen hemmelighed, at det især er de små virksomheder, der i øjeblikket kæmper en hård kamp for at overleve under corona-krisen. Dog har dette ikke stoppet den talentfulde Kenny Anker i at udleve sine drømme.

Kenny Anker har netop åbnet ny skønhedssalon beliggende på Lyngby Torv. I salonen kan du blandt andet få den unikke og populære ‘Signature Brow Lift’, der tager en brynbehandling til et nyt niveau.

– For mig, har KENNY ANKER-virksomheden aldrig været begæret med begrænsninger, og det er kun lysten og fantasien, der sætter en stopper for vores interne muligheder i virksomheden, fortæller Kenny Anker i en pressemeddelelse.

kenny anker bryn brow (Foto: MY DAILY SPACE)
Kenny Anker kastede sin kærlighed på bryn som 14-årig, da han første gang fik en pincet i hånden. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Mød den unge iværksætter Kenny Anker: Jeg har altid været anderledes

Ny rekord: Danskerne panter som aldrig før

Der er slået ny rekord inden for danskernes pante-vaner. I 2019 kom hele 92 procent af alle flasker og dåser med pant på retur. I alt kom mere end 1.4 milliarder flasker og dåser retur til genanvendelse. Administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, fortæller i en pressemeddelelse, at danskerne således har været med til at spare klimaet for over 150.000 tons CO2 i 2019.

– Det danske pantsystem er et af verdens bedste, og det skyldes ikke mindst, at danskerne bakker op om systemet. Derfor er den rekordhøje returprocent, vi ser i 2019, også noget, alle danskere kan være stolte af at have bidraget til, fortæller Lars Krejberg Petersen.

Sidste år blev det danske pantsystemet udvidet med juice- og saftflasker. Med denne tilføjelse blev flere end 1700 nye produkter en del af pantsystemet. Dette er en nødvendighed understreger Lars Krejberg Petersen, som fortæller, at mængden af engangsdrikkeemballager kun bliver ved med at stige år for år.

Pant, pantsystem, flasker, pantflasker. (Foto: PR)
Danskerne afleverede fem procent flere flasker og dåser til genanvendelse i 2019. (Foto: PR)

Læs også: NEWS: Danmark er blandt de lande i Europa, der er mest påvirket af klimaforandringerne

Tivoli udskyder sommeråbning 

Tivoli skulle have åbnet for sin sommersæson den 2. april 2020, men eftersom regeringen og statsministeren har meldt tydeligt ud, at større forsamlinger af danskerne skal begrænses, udskyder Tivoli sommeråbningen til den 16. april.

– Vi vælger, at udskyde åbningen i lyset af de seneste skærpede forholdsregler med lukkede grænser og statsministerens generelle opfordringer til, at vi viser respekt for situationens alvor og ikke mødes i større grupper. Der må ikke herske tvivl om, at Tivoli følger denne opfordring. Vi har fokus på medarbejdernes og gæsternes ve og vel, understreger Tivolis direktør, Lars Liebst. 

Læs også: Anmeldelse: Rytteriet – Live i Tivoli

Brand i Høje Taastrup: To mænd fundet døde

To udenlandske mænd er natten til tirsdag omkommet under en brand i Høje Taastrup. Dette oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter-profil.

– De omkomne er to udenlandske mænd, men da vi fortsat er i gang med at underrette pårørende, har vi ikke yderligere informationer, skriver Vestegns Politi på Twitter.

Både politiet og brandmyndighederne oplyser, at den nuværende efterforskning ikke har indikeret, at der er sket en kriminel handling. Politiet er fortsat i gang med efterforskningen.

Læs også: NEWS: Koalaen meldes funktionelt uddød efter skovbrande i Australien

Dagens billede: Tom Hanks og Rita Wilson vender raske hjem efter flere dage på hospitalet med corona-virus

· Mere fra samme kategori ·