
NEWS: Folkekirkens Nødhjælp indsamler på Kvindernes Internationale Kampdag
Folkekirkens Nødhjælp indsamler på Kvindernes Internationale Kampdag · TDC og Danske Skoleelever vil sikre digital dannelse til indskolingen · Rema 1000 topper for andet år i træk kvindernes rangliste over varemærker · Grand prix-ekspert forudser danskernes favoritter · Danmark scorer højt på cybersikkerhed · Regeringen vil sætte fly ind mod flygtningestrømme · Femi festival inviterer til debat om kønsnormer · Dagens billede: Isbjørneunger møder verden første gang i Aalborg Zoo
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Folkekirkens Nødhjælp indsamler på Kvindernes Internationale Kampdag
På søndag går op imod 15.000 mennesker på gaden for at samle ind til klimahjælp til verdens fattigste. To ud af tre indsamlere er kvinder.
I år ligger Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling på Kvindernes Internationale Kampdag. Dog er dette ikke tilfældigt, for ifølge tal fra FN er 80 procent af verdens klimaflygtninge nemlig kvinder. Især har klimaforandringerne de seneste år været med til at gøre tilværelsen for verden fattigeste piger end hårdere.
– Vi har særligt fokus på kvinder i vores internationale klimaarbejde – og derfor giver det god mening at samle ind den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag. Og så er det jo bare ekstra glædeligt, at så mange danske kvinder vælger at give et par timer af deres dag til fordel for nogle af verdens fattigste kvinder, fortæller generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælps indsamling begynder på søndag klokken 9, hvor indsamlere vil være på gaden hele dagen. Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.

Læs også: NEWS: Klimaforandringer og aggressiv markedsføring er en trussel for børns sundhed og trivsel
TDC og Danske Skoleelever vil sikre digital dannelse til indskolingen
Med en ny, opdateret undervisningspakke vil TDC og Danske Skoleelever være med til at sikre digital dannelse i de mindste skoleklasser.
Materialet er udviklet i tæt samarbejde med 15 flagskibsklasser fra hele landet, hvor eleverne selv har været med til at udstikke retningslinjer for god digital adfærd.
– Skoleelever i dag bliver yngre og yngre, når de første gang får en smartphone i hånden og dermed bliver del af en digital verden med både nye muligheder og udfordringer. Derfor vil vi sikre, at elever også klædes på tidligere til at skabe gode og konstruktive digitale fællesskaber, udtaler Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever.
WiFive blev første gang lanceret i 2017 og er målrettet elever i 4.-6. klasse. Siden da har det været anvendt på omtrent en tredjedel af landets skoler, og på baggrund af stor efterspørgsel fra både elever og lærere udvides materialet nu til indskolingen. Det oplyser TDC Group i en pressemeddelelse.

Læs også: NEWS: Regeringen vil fjerne børn i radikaliserede miljøer
Rema 1000 topper for andet år i træk kvindernes rangliste over varemærker
YouGov BrandIndex lancerer dette års rangliste over varemærker blandt danske kvinder. Her viser undersøgelsen, at danske kvinder har det bedste indtryk af Rema 1000 som varemærke.
Rema 1000 indtager førstepladsen med en score på 59,5. På andenpladsen kommer Søstrene Grene, som indtager andenpladsen med en score på 55,5. MobilePay tager tredjepladsen, mens Lego, som i flere år har haft den øverste score, må nøjes med en fjerdeplads.

Læs også: NEWS: Lidl, Coop og Aldi gør mest for at skære ned på sprøjtemidler
Grand prix-ekspert forudser danskernes favoritter
I morgen lørdag skal danskerne vælge hvilken sang, der senere på året skal repræsentere de rød-hvide farver ved Eurovision Song Contest. Ifølge Grand prix-ekspert og journalist Johann Sørensen er der især to sange, der kommer til at kæmpe benhårdt om sejren.
De to favoritter er Jasmin Rose med sagen ‘Human’, og den anden favorit er den unge duo bestående af Benjamin Tsimalona Rosenbohm og Tanne Amanda Balcells, som stiller op med nummeret ‘Yes’’. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
– Jeg tror, det bliver uhyggeligt tæt mellem de to sange, som muligvis vil få næsten lige mange seerstemmer. Derfor kan juryens stemmer i sidste ende blive afgørende for, hvilken sang der vinder. Ud fra hvordan de to sange har præsteret på diverse musiktjenester og afstemninger, så vurderer jeg, at Jasmin Rose og ’Human’ er den største favorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2020, fortæller Johan Sørensen.

Læs også: Farvel til DR’s X Factor: 12 optrædener, vi aldrig glemmer
Danmark scorer højt på cybersikkerhed
En undersøgelse lavet af Comparitech viser, at Danmark er det land i verden, målt på 76 lande i undersøgelsen, der er mest cybersikre. Danmark klarede sig bedst inden for cybersikkerhedsfaktorer som malware-infektionshastigheder, antal økonomiske malware-angreb, cyberangreb og cybersikkerhedslovgivning.
Øverst på listen over cybersikkerhed ligger Danmark (6,2 point), Sverige (8,4 point), Tyskland (9,39 point), Irland (9,4 point), Japan (9,46 point) og Canada (10,2 point). I bunden af undersøgelsen ligger Algeriet, Tadsjikistan, Turkmenistan, Syrien og Iran, som de mindst cybersikre lande. Det oplyser Comparitech i en pressemeddelelse.

Læs også: NEWS: Hårde ord om klima og cyber
Regeringen vil sætte fly ind mod flygtningestrømme
Mette Frederiksen har sendt personlige breve til regeringslederne i Grækenland og Bulgarien og tilbudt jetfly til at overvåge flygtninge og migranter. Regeringen tilbyder jetfly, da Grækenland på nuværende tidspunkt kæmper med voldsomme flygtningestrømme, eftersom Tyrkiet har åbnet sine grænser til Europa. Det oplyser statsministeren til TV 2.
– Der er ingen tvivl om, at Grækenland og Bulgarien står med en stor opgave i at beskytte Europas ydre grænser. Derfor har jeg kontaktet mine græske og bulgarske kolleger og givet tilsagn om, at Danmark er klar til at støtte med yderligere bidrag, der kan beskytte Europas grænser, udtaler Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan bekræftede lørdag, at landet nu har åbnet sine grænser for flygtninge og migranter til Europa.
Læs også: NEWS: Første latinamerikanske land vil legalisere abort
Femi festival inviterer til debat om kønsnormer
I dag åbner dørene op for årets Femi Festival 2020, som finder sted klokken 17.15 i Ungdomshuset i Odense. Ligestilling, kønsnormer og kropspositivisme er alle kulturfænomener, som bliver taget op på til årets Femi Festival, hvor formålet er at udfolde mangfoldigheden i Odense.
Det er for fjerde år i træk, at Femi Festivalen har inviteret danskerne på en tredages musikalsk, oplysende og kulturel rejse. Til årets festival vil gæsterne opleve en endnu udvidet version, hvor der både vil blive afholdt debatter, foredrag og oplæg, som alle stiller skarpt på samfundets normer og forestillinger om køn.

Dagens billede: Isbjørneunger møder verden første gang i Aalborg Zoo
I onsdag mødte de to isbjørneunger i Aalborg Zoo verden for første gang, da isbjørnemoren Malik viste tegn på, at hun og sine unger var parat til at møde offentligheden. Det skriver TV2 Nyhederne.
– Når hun hamrer på lågen, svarer det til, at hun i naturen begynder at grave sig ud af snehulen, forklarer Frank Thomsen, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.
De to unger er kun tre måneder gamle, dog er de klar til at komme ud af fødehulen.
Læs også: NEWS: Ny UNICEF-Rapport viser: Høje voldtægtstal og manglende skolegang for unge piger