Det kan være både svært og forvirrende at finde hoved og hal i de forskellige datomærkninger på fødevarer. Derfor har vi skabt et overblik til dig, som ønsker at blive klogere på, hvad mærkningerne betyder og hvor længe en fødevare egentlig kan holde sig
Datomærkning på fødevarer er udelukkende lavet, for at sikre forbrugeren mod at blive syg. Men kender du forskel på de forskellige datomærkninger? Her kan du læse om mærkningerne, og dermed undgå fremtidige misforståelser og unødvendig madspild.
Der er to slags datomærkninger
Der er stor forskel på fødevarers holdbarhedskriterier, hvilket betyder, at det kun er specifikke fødevarer, der kan blive farlige når datoen er overskredet. De to forskellige holdbarhedsmærkninger er til, så du som forbruger har mulighed for at skelne mellem, hvilke fødevarer der skal smides ud når datoen er udløbet, og hvilke der potentielt godt kan holde sig i længere tid.
‘Sidste anvendelsesdato’ betyder, at du kan blive alvorlig syg af at spise varen, hvis datoen bliver overskrevet. Dog skal man huske, at det også handler om at bruge sin sundefornuft. Hvis fødevaren er uåbnet, samt opbevaret ved den rette temperatur, så er der absolut intet i vejen for at spise maden.
‘Bedst før’ er derimod en vejledende datomærkning og vil med tiden erstatte mærkningen ‘mindst holdbar til’. Dog vil man i de næste år møde begge begreber. ‘Bedst før’ betyder, at hvis varen dufter og smager fint, så skal du ikke frygte at spise madvaren. For eksempel kan mælk og brød, som er mærket med ‘bedst før’ sagtens spises, hvis maden stadigvæk lugter og smager friskt. Man skal blot være opmærksom på, at opbevare sin mad korrekt efter åbning.
Du kan læse sundhedsstyrelses guide til, hvor længe mad kan holde sig lige her.
Fødevarer uden datomærkning
Vidste du, at nogle fødevarer ikke er datomærket? Fødevarer som frugt og grønt er ikke datomærket, da det er meget svært at vurdere, hvor længe en fersken kan holde sig. Når det kommer til frugt og grønt afhænger holdbarhenden især af opbevaringsmåden. Hvis man datomærker disse fødevarer, er der en stor risiko for, at spiselige fødevarer bliver smidt ud, selvom de intet fejler.
Derudover er der en anden kategori af fødevarer, som ikke er datomærket, da det er vurderet, at disse ikke kan blive for gamle.
Disse fødevarer er:
- Tyggegummi
- Eddike
- Salt
- Sukker
- Drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10
- Vin
Kilde: Fødevarestyrelsen
Læs også: Selina Juul i New York: Danmarks kamp mod madspild høster international anerkendelse
