Klumme: Menstruation er en f****** pestilens!

Efter 25 år med menstruation har jeg stadig ikke accepteret det og irriterer mig over det måned efter måned. Evolutionen er en sølle mandsling, der har gjort livet surt for alle kvinder for tid og evighed, og nu skal jeg fortælle dig hvorfor

Jeg er stolt af at være kvinde, selvfølgelig er jeg det!

Jeg er vild med, at vi er det stærke køn – om end mest mentalt. Måske kan jeg ikke slå en mand i armlægning, fordi uanset hvor meget jeg pumper jern, så er mænd bare fysisk stærkere end os på det plan, men jeg kan dælme få ham til at ønske sig ned i et hul, hvis jeg kigger på ham med det helt rigtige blik eller med hintet af et løftet øjenbryn.

Der, hvor kvinder er fysisk stærkere end mænd, er blandt andet ved sygdom. Vores kromosomsammensætning giver os et bedre immunforsvar, og mænds kromosomsammensætning har skabt begrebet ”mandfluenza”, fordi nogen af dem bare er… decideret utålelige, divaagtige og virkeligt ynkelige med trang at flytte hjem til mor, når de bliver syge. Men i al alvorlighed, så bliver mænd faktisk bliver mere syge end kvinder – eller det gør de ikke, men de bliver fysisk hårdere påvirkede af sygdom, end vi gør.

 

 

 

 

 

 

 

Der, hvor vores fysik er komplet vanvittig, er ved graviditet og fødsler. Det skal der bare helt særlige kræfter til.

Vi kvinder kan nu noget, og det er fedt!

Menstruation… suk!

Trods min stolthed over at tilhøre denne seje gruppe af mennesker, så er der satmebrandstejlme mange ting i mit liv som kvinde, som jeg godt kunne være foruden, for jeg føler en enorm uretfærdighed over, at jeg ikke slipper for det, når den anden halvdel af verden kan.

For eksempel menstruation! Hvis der er noget, jeg hader, så er det den månedlige forstyrrelse.

Det er upraktisk, det er klamt, det er smertefuldt, det er dyrt, og jeg har zero forståelse for, hvorfor jeg skal belemres med det hver evig eneste fucking måned i cirka 38 år, hvilket samlet set svarer til 6,25 år. Disse tal gælder for gennemsnitskvinden i et videnskabeligt perspektiv.

Min manglende forståelse blev ikke bedre af at læse en artikel fra DR om, at kvinder slet ikke er skabt til at skulle have menstruation en gang om måneden, men mere en gang om året … Fordi vi burde rende rundt og være gravide og amme hele tiden. WTF ..?

Som om det er en gangbar løsning i vore dage at spytte unger ud af fødekanalen, som var det vandrutsjebanen i badeland i højsæson. Hallo, jeg har faktisk ambitioner om at blive til noget!

Smerter, smerter, smerter…

Faktisk er jeg heldig, at “forstyrrelsen” kun varer i cirka tre døgn, så er jeg ude over det igen. Men det er som om, at min krop straffer mig for det relativt korte tidsinterval.

For jeg har ondt! Jeg har fucking ondt! Især på andendagen er det slemt med smerter og også ret kraftigt.

Det gør selvfølgelig ikke kun ondt i underlivet, nej da!

Det stråler om i lænden og ned i lårene. Jeg spiser derfor ikke ret meget de dage og lever primært af Panodil Zapp og 400 mg. Ibuprofen, som jeg har fået recept på hos lægen.

Vi skal da også have dårlig mave

Vores kroppe påvirkes også således, at vi er oppustede og lider af unormal afføring trods normal eller minimal føde, som lige i mit tilfælde gør min verden lidt mere træls, da jeg både har Morbus Crohn og irritabel tyktarm, som gør, at mit mave-tarmsystem i forvejen ikke fungerer helt godt og reagerer skidt på 80 procent af verdens fødevarer.

Jeg har ikke noget fast mønster i min cyklus som sådan, hvorfor jeg kan tælle et eller andet sted mellem 21 og 31 dage mellem dag 1 på hver månedlig forstyrrelse. Det er eddermame upraktisk, fordi jeg på sådan helt spejderagtig facon bare skal være forberedt og stort set altid have tamponer med i tasken samt et par ekstra trusser, bare i tilfælde af der skulle ske et uheld.

Nattesved, våde dyner og marathontisseri

I døgnene op til min menstruation til kampsveder jeg om natten. Mit sengetøj bliver gennemblødt, og jeg begynder at fryse. Så vågner jeg, tager noget tøj på og vender dynen om, så jeg kan sove under den tørre del. Men så begynder jeg at svede igen, hvorpå mit tøj og den anden side af dynen bliver gennemblødt, jeg kommer til at fryse, og jeg vågner igen og må gentage proceduren og skifte over til dynen i den anden side sengen, såfremt den ikke lige er optaget.

Jeg skal også op på toilet langt flere gange om natten i døgnene op til samt under. Det ødelægger min søvn mere end den er i forvejen. Min søvn er faktisk så dårlig, at jeg har fået en henvisning til søvnklinikken på OUH, så vi kan finde ud af, hvad der sker.

Alt i alt gør min menstruation mig træt, uoplagt, utilpas og med minimalt fysisk overskud, som i forvejen er i bund på grund af min Morbus Crohn. Det synes jeg er flintrende uretfærdigt.

Jeg bliver gal over min menstruation, fordi jeg har ondt og er så ualmindelig træt og uoplagt, og fordi jeg har det sådan hver evig eneste gang.

Kan jeg slippe for det? Nææh da!

Jeg kan ikke slippe for menstruation, før jeg kommer i overgangsalderen. Graviditetsforebyggende præparater er ikke en løsning for mig, fordi jeg for mange år siden oplevede nogle halvfarlige bivirkninger ved at bruge p-ring. I den ”milde” ende af bivirkningerne var en daglig migræne samt voldsomt øget svedproduktion med en grum, grum stank af løg. Så niks, om jeg skal have flere af sådan nogle ting ind i min krop.

Sterilisering er heller ikke en løsning, for det stopper – mig bekendt – ikke menstruationen.

Eneste løsning er at få fjernet hele sit underliv. Selv med fravalget af børn synes jeg måske, at den løsning er lige voldsom nok. Tænk, hvis jeg nu faktisk mødte én, som gav mig lyst til familielivet, så er den naturlige vej jo i hvert fald ikke længere tilgængelig.

Menstruation er en milliardforretning

Jeg er evig taknemmelig for, at tamponer eksisterer! Jeg kan ikke det der med bind. Jeg føler, at jeg har ble på, og jeg kan desuden kan mærke, at det drypper. Jeg kan decideret mærke bloddråberne slippe et eller andet sted inde i min krop og glide ned igennem skeden, før det lander i bindet. Jeg kan SLET ikke klare det! Det er også årsagen til, at jeg ikke skal have sådan en menstruationskop, hvor smarte, økonomiske og miljøvenlige de ellers er.

Men for helvede, hvor er hygiejneprodukter dyre, synes jeg. 37 kroner for en pakke Tampax – ok, jeg betaler også for brandet, det er jeg med på. Men jeg tvivler på, at produktionsprisen er høj. Jeg har researchet på det, men uden held – med mindre jeg vil give 2.500 dollars for en rapport, jeg fandt om emnet. For den pris kan jeg købe tamponer mig selv, indtil jeg engang er færdig med det pjat – og lidt til.

Hertil kan de fleste kvinder i øvrigt lægge udgifter til prævention af den ene eller den anden slags, trusseindlæg, smertestillende, nye trusser, remedier til at holde uren hud i skak, fordi det får man af hormoner, nye lagner og så videre.

Ikke fordi jeg ikke har råd, men 15 kroner for en pakke Tampax ville være acceptabelt. Desuden er hygiejneprodukter ikke ”luxury items”, som de kaldes i en stor del af verden, og den såkaldte “pink tax” skal bare fucking fjernes.

Hygiejneprodukter bør være gratis på offentlige steder og hos apoteket, ligesom de er blevet det i Skotland.

Hvis mænd havde haft menstruation, så havde både hygiejneprodukter, undertøj og smertestillende været gratis. Det er jeg sikker på. PLUS, at der havde været mulighed for hjemmearbejde, så længe det stod på, for de ville slet ikke være i stand til at håndtere smerterne i så mange dage med den kromosompøl, de er  blevet tildelt.

Evolutionen har fejlet

I øvrigt er store bryster irriterende, ordentlige BH’er til dem er lortedyre, vi har procentmæssigt mere fedt på kroppen end mænd, al den tid vi bruger på at fjerne kropsbehåring og lægge makeup er tid, vi kunne bruge på at sove – og ja, vi gør det for andres skyld, den diskussion vinder du ikke, og vi har ingen motionsmæssige fordele af vores østrogen, ligesom mænd har motionsmæssige fordele af deres testosteron… hvilket er årsagen til at nogle kvindelige bodybuildere ligner Hulk. Det er sgu da uretfærdigt, at vi er federe og skal knokle hårdere for at slippe af med vores fedt end mænd. Hvad fanden handler det om?

Evolutionen er en sølle og sadistisk mandsling, der hele sit liv er blevet underkuet af sin mor, og som derfor bevidst har valgt at lade sin hævngerrighed og smålighed gå ud over alle kvinder i verdenshistorien for tid og evighed.

Vi er berettiget til vores galde

Jeg synes faktisk, at vi kvinder er berettigede til at være shit-tossede over vores fysik, uanset hvor meget vi så ellers ’embracer’ vores kvindelighed på alle mulige andre punkter og accepterer og elsker os selv. Hvilket jeg gør. Jeg synes, jeg er et fucking awesome menneske!

Men nu siger jeg det højt …

MENSTRUATION SUCKS ASS!

Det skal ikke perspektiveres til andre dele af verden, hvor kvinder for eksempel sættes ud i skoven fem dage om måneden eller kommer til en eksorcist, fordi de betragtes som urene. Det er forkert at behandle dem sådan. Selvfølgelig er det det, og det skal der laves om på!

MEN DET FÅR JO IKKE MINE FRUSTRATIONER TIL AT FORSVINDE, AT ANDRE KVINDER BLIVER BEHANDLET SOM UDSKUDSDJÆVLE, VEL DA?

Mit objektive syn på menstruation som koncept og min subjektive holdning til min egen menstruation er to vidt forskellige ting. Derfor er mine frustrationer ikke politisk ukorrekte.

Mon ikke du tænker det samme?

Jeg er ikke alene om at rumme denne konstante irritation. Det kan jeg sige helt uden videnskabeligt belæg, for jeg kender kvinder!

Vi jubler ikke supermeget, når det bliver den tid på måneden … Medmindre vi har været bange for en uønsket graviditet, selvfølgelig. Måske bliver du ikke lige så irriteret som mig, men har du armene i vejret af begejstring?

Jeg tvivler!

Derfor er al min brok heller ikke en ”unpopular opinion”.

Vores hemmelige frustrationer

Vi italesætter ikke vores frustrationer. Ikke højt eller offentligt. Kun blandt veninder – eller med vores mødre, hvis man da har sådan en slags forhold – og jeg har en teori om hvorfor. To, faktisk.

Hvor mange gange har vi ikke hørt spørgsmålet ”Nå, er det den tid på måneden?” Det spørgsmål har og vil altid være negativt ladet, hvis ikke vi ændrer den betydning, der ligger i det. Spørgsmålets diskurs og retorik betyder nemlig, at man er sur/sindssyg/urimelig mm., fordi man har menstruation. Det er sådan et stempel, vi får, og som vi ikke kan slippe for, uanset hvad vores svar er. Det gider vi bare ikke. Har jeg ret?

Og så er der hele elementet, der handler om, at vi kommer til at fremstå svage, hvis vi ytrer os om menstruationssmerter eller andre menstruationsrelaterede gener. Det dur ikke, når vi er powerkvinder og feminister i den moderne fortolknings bedste forstand og oplyser omverden om, at menstruation ikke er en sygdom, og at vi ikke vil behandles som syge eller svage eller forskelsbehandles.

Fortællingen om bagsiden af medaljen er en del af aftabuiseringen

Min holdning er, at det er en ret stor fejl ikke at italesætte, hvor irriterende vi i virkeligheden synes, menstruation er. For hvis vi skal aftabuisere det, er det da lige så vigtigt at fortælle om bagsiden af medaljen.

Fortælle, at ja, selvom det her er helt naturligt forekommende for os alle, at det ikke en sygdom eller tegn på urenhed, og at det også vedkommer mænd, fordi de er en stor del af tabuiseringen på grund af uvidenhed, så påvirker menstruationen os på samme tid forskelligt, så må vi godt selv synes, det er pissetræls, fordi det ER en gene i flere tilfælde, og det er det for de fleste kvinder på et eller andet niveau.

Fortælle, at vores italesættelse af vores gener og smerter ikke er modstridende med begrebet kvindeempowerment. Fortælle at vores smerter jo ikke påvirker vores person. Vores fysik og vores væsen er to helt, helt forskellige ting.

Når mænds favoritfodboldspiller brækker benet, så er han jo stadig en fandens karl i deres øjne – også selvom spilleren til pressen fortæller, at han vil bruge tiden på at pleje sig selv. Det er mande-empowerment at stå frem og være sårbar. Det er jo fuldstændig det samme med os og vores menstruationssmerter mm. Men det forstår mænd ikke, og det forstår jeg ikke, de ikke forstår, så den forståelse skal vi have skabt.

JA, det er den tid på måneden. NEXT!

Til kvinden og feministen:

Nutidens feminisme handler blandt andet om, at vi kan, hvad vi vil. Så indebærer det ikke også bare at sige tingene som de er, fordi vi kan, uagtet hvor klamme de måtte fremstå for andre?

Så næste gang en neandertaler spørger dig, om det er den tid på måneden, så sig ”Ja, og jeg har sovet voldsomt skidt i nat på grund af smerter og måtte skifte lagen, fordi jeg blødte igennem. Så jeg er ikke frisk i dag, og det er helt normalt for alle kvinder. Var der mere, du gerne ville vide?”

Måske tænker vedkommende fortsat, at du er crazy. Og hvad så? Du kan da være ligeglad, for hvad betyder det menneskes tanker om dig egentlig for dig? Men måske forsvinder spørgsmålet helt…

Kun ved at italesætte vores månedlige lidelser og gener normaliserer vi hele spektret ved menstruation og bryder det tabu, der åbenbart stadig eksisterer. I min optik er det i øvrigt en kæmpe styrke at turde vise sårbarhed og fortælle, når man har det skidt på den ene eller anden måde, uanset om man er mand eller kvinde.

Det gælder på nuværende tidspunkt bare ikke vores menstruationssmerter, fordi andre (mænd) bliver ukomfortable ved at høre om det. Og det skal vi ændre på – og lære dem, at kvindeempowerment også handler om at turde være åben om at have menstruationssmerter og ræserrøv på samme måde som mænd er stolte over at have siddet på toilet i en halv time og åbenlyst og uden omsvøb fortæller om det.

Målet er først nået, den dag alle mænd trækker på skulderen over den information i stedet for at forsvinde ind i sig selv.

Så du – min mega awesome ‘medblødende’ søster – må godt have det på samme måde – og du må gerne sige det højt!

Det er ok!

OG VE den mand, der ser os som klamme og urene, når vi har menstruation. I disse kvinde-empowerment-tider er det jo en helt legal årsag til offentlig lynching og viral nedgørelse og på-plads-sætning. Det finder vi kvinder os kraftpedervæltemig ikke i!

Som Rachel siger i Venner: No uterus, no opinion!

Men kan vi skabe forståelse for, at menstruation bare er en del af livets gang ligesom ubelejlige bonere, altså stive tissemænd… ikke gulvbonere, som vi kvinder i øvrigt heller ikke skal grine af eller latterliggøre, så bliver det bare så meget nemmere for os alle sammen at være i samme samfund.

 

Tak fordi du læste med. 🙂