Læs også:

Close
mad kviv urter træ bordplade (Foto: Undplash)

God guide fra ‘Stop Spild Af Mad’ om mad, der kan række længere, opbevaring samt udnyttelse af madrester

Mad  | 

Stop Spild Af Mad har lavet en super guide med, hvordan du får din mad til at række længere, hvordan du opbevarer din mad og udnytter alle madrester. Bliv klogere og inspireret her

krydderurter kniv spækbræt (Foto: Unsplash)
Få gode råd af ‘Stop Spild Af Mad’. (Foto: Unsplash)

Portionsberegning

Ifølge flere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30 procent for meget mad i frygt for, at der ikke er mad nok. Derudover er familierne ikke gode til at gemme rester, og de ryger ofte ud.

Derfor er portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med som børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole, spiser et voksent menneske cirka 500-700 gram mad per måltid inklusive brød. Børn spiser generelt mindre end voksne.

Fødevarestyrelsen har lavet anbefaler for, hvor meget en familie på fire, det vil sige to voksne og to store børn, spiser til aftensmad. Kartoffel- og kød-gruppen er et samlet tal for familien. Mængdeangivelsen for grøntsager er angivet per person i forhold til personernes alder.

Kartofler, ris, pasta med mere for fire personer:

1 kg kartofler

300 g rå ris, tørret pasta, tørret bulgur eller lignende.

 

Kød, fisk eller æg for fire personer:

400 g kød, fisk eller æg

Grøntsager pr. person:

Børn 4-6 år: 80 g

Børn 6-10 år: 100 g

Voksne: 150-200 g

Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Men generelt spiser børn i alderen 4-10 år cirka halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, det vil sige 250-350 g. Et barn under tre år spiser lidt mindre, cirka 200-300 g. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

Genbrug dine madrester

Mangler du og din familie akut inspiration til genbrug af madrester Fødevarestyrelsen har lavet en nem guide, som er lige til at gå til:

Rester af brød

Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød.

Rugbrød kan rives til ymerdrys.

Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør.

Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, for eksempel croutoner.

Hvedebrød kan tørres til rasp.

Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt i ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips og til armeriddere.

 

Rester af kogte ris, bulgur, couscous 

Kan tilsættes for eksempel farsretter som frikadeller, farsbrød, med mere.

Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.

Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.

 

Rester af kogte kartofler

Mosede i brøddej.

Som pålæg på rugbrød.

Skåret i tern eller skiver og braset på panden eller i ovnen.

Til kartoffelsalat.

Skåret i tern som topping på suppe eller blendet med som fyld.

Most kartoffel til kartoffelklatkager, kan suppleres med rodfrugter.

Til biksemad med masser grønsager i ovnen.

Som fyld i æggekage.

 

Rester af kogte pasta

Som fyld i suppe.

Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.

Som fyld i pålægssalater, for eksempel karrysalat.

Rester af grød

Kan tilsættes brøddej.

Risengrød kan anvendes til klatkager.

Klatkageopskrift

 

kød steak bøf (Foto: Unsplash)
Husk at bruge dine kødrester. (Foto: Unsplash)

Rester af tilberedt kød

Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle med mere

Kødsovs kan anvendes til lasagne.

Steg, farsmad kan anvendes som pålæg.

Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, for eksempel skinke.

 

Rester af tilberedt fisk

Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg.

Til salater eller mousse.

Til lasagne.

Som fyld i pastasalat for eksempel tun eller laks.

 

Rester af mejeriprodukter

Rester af skæreost kan rives og nedfryses.

Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller.

Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk

Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.

Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål, smoothie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær.

Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.

grøntsager supermarked (Foto: Unsplash)
Der er masser af muligheder for at bruge grøntsagerne på. (Foto: Unsplash)

Rester af grøntsager

Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.

Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing.

Blendes og kommes i farsmad, for eksempel frikadeller, farsbrød, kødboller.

Bruges som supplement til pålæg, let kogte grønsager gnaves ved siden af brød.

Rå grønsager rives og kommes i brøddejen.

Grønsagsmos kommes i brøddej.

I grønsagssuppe.

Opskrift på lækker spinat- og grønkålssuppe

Pesto kan anvendes i madbrød.

Lav pesto af grøntsagsrester og krydderurter krydderurter.

Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs.

Kan anvendes i gratin eller æggekage.

Grønsagssovs for eksempel tomatsovs kan kommes på pizzaboller, snegle

 

Rester af frugt

Revet frisk frugt kommes i brøddej.

Frugtgrød som topping til grød.

Frisk frugt skåret i skiver som pålæg.

Madens holdbarhed i køleskabet

køleskab køkken (Foto: Unsplash
Hvordan ser dit køleskab ud … (Foto: Unsplash)

Hvor længe kan familiens mad egentligt holde sig i køleskabet?

Det har Fødevarestyrelsen lavet en guide til madens holdbarhed i køleskabet. Her kan du blive meget klogere:

Kød

Råt kød, hele stykker, for eksempel oksekød: 3-4 dage.

Andre kødtyper: 2-3 dage.

Råt kød, udskåret: 1-2 dage.

Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.

Råt fjerkræ: 2-4 dage.

Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.

Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

 

Fisk

Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.

Tilberedt fisk: 1-2 dage.

Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.

Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.

Gravet laks: 1-2 dage.

dåse dåsemad (Foto: Unsplash)
Konserves er godt at have på lager. (Foto: Unsplash)

 

Fiskekonserves

Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.

Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.

Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.

 

Mælkeprodukter

Mælk og fløde: 2-3 dage.

Surmælksprodukter: 4-5 dage.

Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.

Skæreost: 3-4 uger.

Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.

Diverse oste: 2-3 dage.

æg (Foto: Unsplash)
Vær opmærksom på ægs holdbar. (Foto: Unsplash)

Æg

Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.

Æggeblommer: 1 dag.

Æggehvider: 2-3 dage.

Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.

Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.

Pasteuriserede æg: 1-2 dage.

Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Diverse

Juice: 4-5 dage.

Saft på karton: 8-10 dage.

Eddikesyltede produkter som asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.

Madens holdbarhed i fryseren

Selvom at for mange familier er fryseren endt som en hangar for UFO’er – Uidentificerede Frosne Objekter – så behøver fryseren altså ikke at blive det sidste stop inden skraldespanden.

Ved at blive ven med jeres fryser og holde orden i den, kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Statens Husholdningsråd har lavet en guide til madens holdbarhed i fryseren, og hvor længe madvarer kan holde sig:

Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren.

Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.

Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder.

Pølser: 2-3 måneder.

Fedt svinekød: cirka 3 måneder.

Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder.

Røget kød: 4-6 måneder.

Magert svinekød: cirka 6 måneder.

Kylling: 8-10 måneder.

Opskrift på kylling med perlespelt

Oksekød: cirka 10 måneder.

Lammekød: cirka 10 måneder.

Røget fisk: cirka 3 uger.

Fiskefars: 1-2 måneder.

Fed fisk: 2-3 måneder.

Mager fisk: 3-6 måneder.

Optøning og genindfrysning af mad

Optøning

Når du og din familie skal optø jeres gode madoverskud, skal optøning af maden altid foregå i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal I bruge maden i morgen, er det en god idé at tage maden op af frysener i aften og putte maden i køleskabet.

frossen frugt fryser bær (Foto: Unsplash)
Det er vigtigt at optø madvarer på den rigtige måde. (Foto: Unsplash)

Genindfrysning

Har du og din familie ikke fået brugt den optøede mad, kan maden genindfryses igen, hvis maden ikke er tøet helt op og hvis maden har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt.

Vær også opmærksom på at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis I genfryser mad, som en gang har været tøet op.

Hvor skal du opbevare din mad?

I køleskabet

Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Temperaturen i et køleskab bør altid være +5 grader C. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt.

køkkenbord opskrift madlavning køkken Foto: Unsplash)
Der findes så mange opskrifter, du kan bruge til dine madrester. Også her på MY DAILY SPACE. (Foto: Unsplash)

Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til for eksempel kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren.

I fryseren

Hvis du og din familie har en fryser, skal I sørge for at pakke maden i fryseposer, og skrive på poser/pakker, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Lav eventuel en liste, hvor I holder styr på dét, som bliver lagt i fryseren, og dét, der bliver taget op. Det er især nyttigt, hvis I har en kummefryser, hvor maden kan forputte sig og blive for gammelt, deraf udtrykket en UFO – et Uidentificeret Frosset Objekt.

Inddel eventuelt maden i fryseren, så der for eksempel er grønt og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted og så videre. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som familien skal bruge. I en fryser bør temperaturen altid ære på -18 grader C.

I køkkenskabet

Kolonialvarer som ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i familiens køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og eventuelt mørkt.

Sådan opbevarer du grøntsagerne rigtigt

I køleskabet, fryseren eller i en skål på køkkenbordet? Samvirke har lavet en guide til, hvordan grøntsagerne skal opbevares bedst:

Agurk

Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperaturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der bliver for koldt i køleskabet, bliver agurken glasagtig og mister sin smag. En agurk kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses.

Asparges

Asparges holder op til to uger i en plastpose i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan I skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer, så bliver asparges friskere. Hvis I vil fryse dine asparges, skal de blancheres i tre minutter først, hvis de er grønne, og i 5-6 minutter, hvis de er hvide. Hvide asparges er kun velegnede til frysning, hvis de er helt friske.

Auberginer

Auberginer holder sig friske i køleskab i cirka otte dage. I stuetemperatur kan auberginer holde sig i 5-6 dage. Pas på med at opbevare auberginer sammen med æbler, pærer og tomater, der producerer ethylen, hvilket fremmer auberginers modnings- og forrådnelsesproces. Auberginer er ikke egnede til frysning.

Avocado

Avocado kan holde 2-7 dage, alt efter hvor modne grøntsagerne er. Avocado opbevares bedst i en skål på køkkenbordet. Hvis din avocado ikke er moden, kan I lægge den sammen med moden frugt, der udskiller ethylen – eksempelvis æbler og tomater. Så modner avocadoen hurtigere. Avocado får let køleskader, som giver brunt frugtkød. Vil avocadoen ikke blive blød, kan den være køleskadet.

Blomkål

Blomkål holder nemt op til en måned i en plastpose i køleskabet. Hvis I fryser blomkål, mister den sprødheden og farven ved optøning, men den kan stadig bruges i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres inden frysning. Del den først i buketter og blancher dem i 3-4 minutter.

Broccoli

Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig 1-2 dage. Broccoli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med æbler, pærer og tomater, der udskiller meget ethylen.

broccoli, grøntsag, food, superfood, kål
Husk at gemme men også at bruge dinebroccoli-rester. (Foto: Pexels)

Krydderurter

Krydderurter skal helst opbevares i køleskab. Hvis krydderurter bliver slatne, kan I lægge dem i isvand for at kvikke dem op. De kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner. Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.

Champignoner

Champignon holder længst i deres indpakning i køleskabet, hvor de kan holde sig i cirka en uge. Champignon holder sig også godt renset i en plastpose i køleskabet. Lidt brunfarvning betyder ikke noget. Det er en sårhelingsproces, som sættes i gang af nogle enzymer i svampen.

Champignon kan tørres i ovnen ved 50 grader, til alt vand er fordampet. Champignon lægges i en kagedåse eller et glas og opbevares tørt. Når de skal bruges, skal de opblødes et par timer i vand. Champignon fryses bedst, hvis de rensede champignon først svitses på panden.

Forårsløg

Forårsløg kan holde sig cirka 1 uge i køleskabet. Skyl og rens forårsløgene og læg dem i en plasticpose. Hvis forårsløgene er blevet bløde, kan de kvikkes op ved at lægges i en skål isvand nogle minutter.

Grønne bønner

Holder 5-6 dage, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Bønner er meget velegnede til dybfrysning. Skær dem i mindre stykker, og blancher dem i tre minutter. Helt modne bønner kan også tørres, når man hænger planten med rodenden opad under taghænget eller i et tørt, ventileret rum.

Gulerødder

Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet. Uden top kan gulerødderne holde i 2-3 uger. Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i fem minutter.

gulerødder grøntsag vegetar (Foto: Unsplash)
Vidste du det om gulerødder … (Foto: Unsplash)

Hovedsalat

Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet. Man kan også tage bladene af stokken, skylle bladene grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet. I en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage.

Hvidløg

Hvidløg holder sig frisk længst i køleskabet, hvor det kan holde i 6-7 måneder, mens hvidløg kun kan holde 3-4 uger ved stuetemperatur.

Ingefær

Ingefær kan holde 1 måned i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned. DU kan også have ingefær i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere. Hvis ingefær ligger længe, vokser der måske spirer ud, så kan I plante ingefæren og måske med lidt held få en ny ingefærplante ud af den.

Kartofler

Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, men kan blive søde i køleskabet. Hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, og kartoflerne får grønne pletter. Det bedste sted at opbevare kartofler er overdækket i en kold kælder.

Hvidkål 

Hvidkål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger. Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter.

Løg

Løg skal opbevares et tørt sted og skal hverken i en plastpose eller i køleskabet. Løg kan holde op til seks måneder, hvis de opbevares tørt og køligt. Løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt.

Peberfrugter

Peberfrugt bør opbevares i køleskabet. Peberfrugter holder længst ved 7-10 grader. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger og de røde og gule en uges tid i køleskab. Peberfrugter kan fryses, når de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden.

Persille

Persille holder 7 dage i plastpose i køleskabet. I kan også skylle persillen og fryse den ned. Persille kan samles i buketter og tørres ude i solen. Det er også muligt at sprede persillen ud på en bradepande og tørre den i ovnen ved 40-45 grader. Persille kan fryses i buketter eller finthakket i isterningebakker. Efter indfrysning tages klumperne ud og emballeres i fryseposer.

Porrer

Porrer holder længst i køleskabet ved højst 5 grader og opbevaret i en plastpose. Her holder porrer i to uger. Jordholdige grøntsager bør opbevares særskilt i en grøntsagsskuffe nederst i køleskabet. Små, tynde porrer kan blancheres i fire minutter og dybfryses hele. Større porrer kan skæres i fem cm lange stykker og blancheres i fire minutter, eller de kan skæres i skiver og blancheres i to minutter.

Rodfrugter

Rodfrugter som selleri og rødbeder opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig i flere uger. I stuetemperatur kan de holde sig cirka en uge. Rødbeder og selleri og andre rodfrugter kan fryses: Skræl dem og skær dem i tern, skiver eller stave. Blancher dem i letsaltet vand et par minutter. Afkøles og fryses i fryseegnede bokse eller plastposer.

Ruccola

Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men kan holde sig en uge i plastpose i køleskabet. I stuetemperatur har den en holdbarhed på mindre end to døgn. Rucola egner sig ikke til frysning.

Babysalat

Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring en uge, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Læg salatbladene i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord.

Spinat 

Skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde en uge. I stuetemperatur kan spinat holde sig et døgn. Hvis bladene er lidt slatne, så læg dem i koldt vand, så bliver de sprøde igen. Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger ved. Bagefter køles de af i koldt vand og fryses hele eller hakkes.

Squash

Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka en uge. I stuetemperatur kan squash holde sig i cirka tre dage. Når squash fryses, bliver de bløde. Hvis I vil fryse dem, skal de snittes, blancheres eller svitses i lidt smør først.

Tomater
Pas godt på dine tomater. (Foto: Alfred Pedersen & Son ApS)

Tomater

Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister smag og aroma. Tomater holder cirka en uge på køkkenbordet. Hvis I har en kølig kælder eller et opbevaringsrum, hvor temperaturen er mellem 11 og 14 grader, kan de holde mellem 10 og 14 dage, alt efter hvilken sort det er, eller hvor modne de er.

Vil du fryse tomater, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. I kan også lave puré af tomaterne og fryse den i bakker som isterninger.

Pas på dine grøntsager

Grøntsager ligger ofte på top 10 lister over fødevarer, som smides oftest ud i de danske hjem. Oftest fordi grøntsagerne bliver gemt. Men glemt på bunden af grøntsagsskuffen i køleskabet. Udover at grøntsager kan blive en glimrende som sund mellemmåltid og snack, kan man som familie gøre en del for at køleskabe bliver det sidste stop inden skraldespanden.

Det er en god idé at have et godt køleskabs-flow. Hold øje med grøntsagerne, som begynder at blive bløde eller hænge med snuden. En tør gulerod kan genoplives ved at blive puttet i et glas iskoldt vand.

En gang om ugen for eksempel i weekenden, er det en god ide at gennemgå familiens grøntsagsskuffe i køleskabet og foretage ”med-rednings” aktioner. At samle alle de grøntsager, som man ikke få spist, snitte dem og gemme dem i fryseren. Det vil både bidrage til at familien vil redde de mange grøntsager fra en hurtig død, samt til ”food prepping”, som sparer tid og penge, når man hurtigt skal købe ind i sin fryser for at lave aftensmad. Gør familiens ”mad-rednings” aktioner til en ugentlig begivenhed, hvor også børnene deltager i at redde maden.

For dem, som går endnu mere op i mindre madspild, kan Gendyrk-trenden også anbefales, og det kan man gøre, selvom man bor i en lejlighed. Gendyrk trenden betyder fra mad til mad – at man dyrker sine afskårne grøntsager derhjemme for eksempel i køkkenets vindueskarm. Man kan gendyrke for eksempel krydderurter, selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, fennikel, koriander, gulerødder, porrer og meget mere. Dog skal man nok ikke forvente en stor produktion, for det er afgrænset, hvad køkkenets rammer kan tillade.

Om opbevaring af frugt og grøntsager

  • Æbler, pærer, bananer, appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, når de opbevares
  • Tomater, avocado, rugbrød, kartofler og citrusfrugter skal opbevares uden for køleskabet
  • Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet
  • Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer

Sådan opbevarer du frugt rigtigt

Hvordan opbevarer man familiens frugt rigtigt, så de for eksempel ikke smitter hinanden? Fødevarestyrelsen m.fl. har lavet en guide til, hvordan frugt skal opbevares bedst:

Appelsiner

Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger. I kan presse appelsinerne og fryse saften.

Bananer

Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i en pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter. Overmodne bananer kan I lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis smoothies.

Citroner og andre citrusfrugter

Citroner og andre citrusfrugter som for eksempel lime kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab.Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet.

Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som for eksempel banan, der kan tage skade af ethylen.

jordbær bær frugt (Foto: Unsplash)
Pas på de skøne røde bær. (Foto: Unsplash)

Jordbær

Jordbær skal ikke i køleskab, hvis de skal spises samme dag. Hvis I gemmer dem til dagen efter, er det en god idé at stille dem på køl, hvor de kan holde sig 2-3 dage.

Kiwi

Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan I forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis I putter dem i køleskab.

Mangoer

Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden.

Meloner

Meloner skal opbevares ved stuetemperatur, når de er hele. De kan holde sig 1-2 uger. Når I har skåret melonen op, skal den i køleskabet.

melon netmelon (Foto: Unsplash)
De skønne meloner skal vi også sørge for at få brugt. (Foto: Unsplash)

Pærer

Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Æbler

Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt. Æbler holder sig bedst, hvis I opbevarer dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Vil du fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter holder æblemosen 6-12 måneder i fryseren.

Lav dit eget æblemarmelade med kanel

Om frugt i frugtskålen

Mange oplever at frugt i frugtskålen bliver alltid dårlig, og især de nederste frugt i frugtskålen bliver bløde og slatne og mad ender med at smider resten af frugt. Hvor mange af os har ikke prøvet at købe de lækre bananer og æbler, for blot at finde ud af, at efter et par dage er bananerne blevet bruge og plettede, når de har ligget i frugtskålen sammen med æblerne.

Mange kender ikke til at frugt skal opbevares separat, og ”frugtfamilierne” skal ikke blandes sammen. Med andre ord, skal bananer opbevares kun sammen med bananer, æbler skal kun opbevares sammen med æbler, appelsiner skal kun opbevares med appelsiner, med mere. Æbler, bananer, citrusfrugter og  lignende udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, er det en god idé at sætte dem sammen i skålen med de modne, så de modnes hurtigere. Men almindelige modne frugt skal du opbevare hver for sig.

Hvad kan du bruge madresterne til?

Franskbrød og flutes bruges:

  • til rasp
  • som æblekage-rasp
  • genbrugt I ny brøddej
  • til croutoner og tyndt skåret, ristet til chips
  • i tomatsalat
  • til arme riddere
brød ost flute (Foto: Unsplash)
Der er mange måder at bruge en rest brød eller ost på. (Foto: Unsplash)

Rester af ost bruges:

  • til ostecroutoner
  • som ostechips
  • i supper
  • i pesto
  • til gratinering
  • i brød og bagværk

Syrnede mejeriprodukter og fløde bruges:

  • i dej
  • til grøntsagsmos
  • i proteindrik
  • til dressing
  • i suppe
  • til saucer
  • til ostecroutoner
  • i supper
  • i pesto
  • til gratinering
  • i brød og bagværk

Hvornår er æg for gamle

Mange æg kan nemlig holde sig meget længere, end man tror, siger Samvirke. Men man kan ikke finde ud af om ægget er god eller dårlig ved at lugte til det. Der er dog en god løsning på problemet. En god idé er et bruge æggetricket – og husk i øvrigt at have børnene med på kig, da de vil også synes at der sjovt og lærerigt at kigge på.

Tag jeres æg og put dem forsigtigt i en skål med vand eller i flere glas vand.

De meget friske æg vil altid lægge sig helt nede på bunden.

De lidt ældre æg falder ikke helt ned på bunden og rejser sig en smule op i glasset, da et æg indeholder en luftlomme, som bliver større, jo ældre ægget bliver.

Et rigtigt gammelt æg flyder ved toppen af glasset eller skålen, og I vil slet ikke kunne få ægget til at ligge sig på bunden. Et æg, som opfører sig på denne måde, er et rigtigt gammelt æg, og det skal helst ikke spises.

Udnyt dit brød

Brød er en madvare, som oftest bliver smidt ud, mange gange fordi familien ikke kan nå at få den spist. Mange supermarkeder i dag er begyndt at sælge brød i mindre pakker, så man ikke ender med at smide resten ud.

Har familien rugbrød i overskud, kan rugbrødet rives og blandes med havregryn mm. og tørristes på en pande i 2-3 minutter, så får man sin egen hjemmelavet mysli.

En rest havregrød fra morgenmaden kan gemmes og bruges i for eksempel havregrødspandekager eller klatkager, som laves til næste morgenmad.

Og er man virkelig en madspildsnørd, skal man huske på at brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej.

Udnyt resterne til frokost

Frokost er et glimrende måltid til at få brugt alle familiens gode rester. Mange familier døjer med pålæg i køleskabet, som de ikke kan nå at få spist i tide. Hertil er det en god idé at lave mini-pizza’er og få brugt pålæg som topping.

En rest leverpostej kan man sagtens lunes i ovnen og spise på rugbrød til frokosten – og har man gulerødder og agurker i overskud, kan disse snittes og spises til frokosten.

salat restemad (Foto: Unsplash)
Restemad er perfekt til frokost. (Foto: Unsplash)

 

kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen, altomkost.dk

· Mere fra samme kategori ·