
Fem gode tips til et roligere sind
I en uvis tid med karantæne, mange tanker og alenetid – kan det være ekstra vigtigt at pleje sin mentale sundhed. Læs disse fem tips og få et roligere sind
Body All Mind-kropsterapeut Martin Bonde Mogensen guider her til fem nemme måder at booste sit humør på og skabe ro i sindet.
Om Martin Bonde Mogensen
Martin Bonde Mogensen er Body All Mind-kropsterapeut og indehaver af Kropsinstituttet, som er en unik holistisk kropsterapeut uddannelse. Derudover underviser Martin dagligt i M.A.M.-træning, der også er særligt godt for vores mentale helbred. Martin anskuer i det hele taget kroppen, som en helhed og forsøger at påvirke både folks fysiske og psykiske tilstand – ikke mindst ved at komme med inspiration til individuel kost, motion og udrensning.

Martin Bonde Mogensen guider dig her til, hvordan man kan gøre noget konstruktivt og positivt for sjælen og sindet – for at afhjælpe stress og angst, som kan præge mange i en uvis tid som denne. De fem tips er overskuelige og nemme at gå til, så du hurtigt at komme i gang:
1. Tag et beroligende bad
Et beroligende bad hjælper. Løbende vand på vores hud får nemlig sindet og nervesystemet til at slappe af. At bruge rindende vand på kroppen, er en gammel tradition helt tilbage fra romertiden, hvor man brugte vand på kroppen til at styrke det mentale helbred og give ro til sindet.

2. Nyd det danske hav
Tag et dyp i det friske danske hav. Vinterbadning er godt for sindet og er med til at vække vores system til live. Vinterbadning kan give en form for chok, når man dypper sig i det kolde vand – og så hjælper det samtidig vores lymfesystem med at blive aktiveret. Og det er særlig godt til at hjælpe os af med kroppens gamle affaldsstoffer.

3. Grin for pokker
Få et godt grin. Selvom bekymrende og tunge tanker kan fylde utrolig meget i disse dage, så hjælper det at få et godt grin. Jo mere, du griner, jo mere frigives der lykkehormoner i din krop. Sæt dig som et mål hver dag at se en sjov serie – eller tjek en af de mange komikere på sociale medier ud; som i øjeblikket gør en hel del for at få Danmark til at grine.

4. Brug musikken
Lyt til musik, der gør dig glad. Har du også en sang, du ikke kan lade være med at danse til eller synge med på? Sæt din bedste playliste på med alle dine yndlingssange og mærk, hvordan du vil blive glad og komme på andre tanker.

5. Træn dig roligere
Men vælg en træningsform der er god for både krop og sind. Det er vigtigt, når vi træner, at vi kommer ned i kroppen og væk fra hovedet. Dette kan fx gøres med Movement And Mobility-træning, der fokuserer på både kroppens mentale og fysiske helbred.

Har du fået lyst til at prøve mere
Online M.A.M-træning på nettet:
Når man ikke kan komme i sit lokale træningscenter, er det stadig vigtigt at vi holder både vores fysiske form og ikke mindst vores mentale helbred ved lige. Derfor tilbyder Martin Bonde Mogensen gratis onlinetræningssessions med M.A.M-træning hver dag på Kropsinstitutttet og Zen Luxury Travels Facebooksider.
At træne derhjemme, i rolige og vante rammer, kan nemlig være som terapi for ens sind, hvor man kan tage træningen i sit eget tempo – og samtidig kommer man M.A.M-træning helt ned i kroppen og væk fra hovedet. Du kan finde Martins onlinetræningssessions her:
https://www.facebook.com/kropsinstituttet/ og https://www.facebook.com/ZenLuxuryTravels/
Læs også: