Læs også:

Close
kakao, kakaomælk, sundhed, drikke

Drik kakaomælk med god samvittighed

Sundhed  | 

Foråret lader stadig vente på sig, alt imens hverdagen ser en del anderledes ud end normalt. Der er derfor skruet ekstra op for indendørstiden og meget mere fokus på at holde sig sund. Og når det gælder sundhed, er kakaomælk ikke nogen dårlig idé

Det er ingen hemmelighed, at der findes en række sundhedseffekter forbundet med kakao, meeen det kan også hurtigt blive en kaloriebombe, hvis man ikke tænker sig om. Derfor giver vi dig her et lille overblik over, hvordan du finder den bedste variant, får den bedste effekt ud af kakaomælken, og selvfølgelig hvad den gør godt for.

kakao, kakaomælk, sundhed, drikke
Kakaomælk kommer i mange forskellige varianter, men det er med at holde øje med indholdet, så man ikke falder i den helt store kaloriefælde. (Foto: Pexels)
Fun fact
Syv procent af amerikanske voksne tror, at kakaomælk kommer fra brune køer.

I en undersøgelse med 1.000 adspurgte amerikanere viste det sig, at hele 48 procent ikke vidste, hvor kakaomælk kommer fra. Syv procent havde dog et bud, og svarede at kakaomælken kommer fra brune køer. Men den skal de vidst lidt længere ud på landet med. For kakaomælk er ikke noget der bare kan tappes (desværre), men består helt enkelt af mælk, sukker og kakao.

Vidste du heller ikke ingredienslisten bestod af disse dele, ja så ved du det altså nu. Men hvilke fordel har denne lækre drik så?

1. Forbedrer effekten ved træning

Når du har trænet, er det ud over kulhydraterne også godt at supplere med proteiner. Flere undersøgelser har vist, at kakaomælk forbedrer effekten af din træning. Kakaomælk indeholder nemlig både kulhydrater og proteiner samt en lang række andre næringsstoffer, der er gode for din krop, når den har været lidt på overarbejde.

En anden god ting er at den er flydende, og dermed kan optages langt hurtigere i kroppen end andet fast føde med samme indhold. Men spar lidt på godterne – kroppen har ikke brug for mere end en kvart liter.

kakao, kakaomælk, sundhed, drikke
Kakaomælk er en rigtig god idé efter træning på grund af dens indhold af både kulhydrater og proteiner. (Foto: Pexels)

2. Sundere end salat

Kakao i form af kakaobønner, kakaonibs og raw-kakaopulver er fulde af antioxidanter, kalcium, magnesium og jern. Så ved at blande kakaopulver til en lækker kakaomælk er det faktisk sundere end en salat. Hvis man blot tager en enkelt skefuld chokoladebrune nibs, indeholder de nemlig mere næring end en grøn salat. Det er det store indhold af E- og B-vitamin, protein, fibre og monoumættet fedt der gør, at rå kakao sniger sig ind på listen over superfoods.

3. Godt for hjertet

Kakao indeholder flavonoider, der giver kakaoen sin smag og farve. Tidligere studier har vist at et højt indtag af flavonoider, blandet andet fra kakao, kan forbindes med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme. Bruger du derfor en rigtig mørk chokolade til at lave din kakaomælk, kan det være godt for dit hjerte.

kakao, kakaomælk, sundhed, drikke
Kakaoens høje indhold af flavonoider kan relateres til en lavere forekomst af hjerte-kar.sygdomme. (Foto: Pexels)

4. Vælg den rette mælk til drikken

Kakaomælk kan lynhurtigt blive en kaloriebombe. Derfor bør du tænke en ekstra gang over, hvilken slags mælk du bruger. En mager mælk, som skummetmælk, er ideel til kakaomælken efter træning. På den måde undgår du den søde kaloriebombe, som fra andre mere fede mælkevarianter.

Når der er tale om mælk, så kan kakaomælk også betragtes som en kilde til mere kalk. Men vælg færdiglavede kakaomælk lavet af skummetmælk. På den måde undgår du, at kalken ikke er skiftet ud med sukkeret.

kakao, kakaomælk, sundhed, drikke
Tænk dig om, når du vælger mælken til din kakao, så det ikke bliver en kaloriebombe. (Foto: Pexels)
Sådan laver du varm kakaomælk
5 deciliter mælk
3 spiseskefulde kakaopulver
2 spiseskefulde sukker
Varm alle ingredienserne op under omrøring til cirka 70 grader – det må ikke koge.
Portionen er til cirka fire personer.

5. Vær opmærksom på

Skal du have mest muligt ud af din kakaomælk, så er det med at få fat på det kakaopulver, der har det højeste indhold af flavonoider. Men du kan også vælge en chokolade med en høj kakaoprocent. For jo mørkere chokoladen er, jo højere er koncentratet af de sunde næringsstoffer også.

Men hold godt øje, når du er i supermarkedet. Deres færdiglavede pakker med kakaopulver og færdige drikke, har nemlig sjældent et højt indhold fra kakaobønnen. De er derimod fyldt med kalorierig mælk og sukker.

Samtidig er det kakaopulver, man generelt kan finde ude i supermarkederne også alkaliseret, hvilket betyder, at det er behandlet med kaustisk soda og bagepulver. Dette gøres for at skabe en mørkere farve og fjerne en del af bitterheden i smagen.

Desværre fjerner man derved også nogle af gavnlige næringsstoffer. Derfor er det vigtigt, at du går efter råt kakaopulver, der ikke er alkaliseret. Du kan kende det på farven, da det typisk har en mere rødbrun farve, hvorimod det alkaliserede kakaopulver kan kendes på den helt chokoladebrune farve.

 

 

Kilde: femina.dkjyllands-posten.dkdagenspuls.dksamvirke.dkfodevarewatch.dk, iform.dk

 

Læs også: 14 fun facts om kakaobønner

kakaobønner kakaofrugt chokolade (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·