
STOP MADSPILD: Biksemad med grøntsager, koriander og spejlæg
Vi kender det alle – den dag hvor man ikke gider lave mad. Der er H.K.H. Prinsesse Maries opskrift på biksemad med grøntsager, koriander og spejlæg genial at lave. Brug hvad du har af rester i køleskabet (forhåbentlig lidt kød og kartofler) og lav et festmåltid
Den fine bog ‘Mad med respekt’ er en familiekogebog der gerne skulle mindske madspild. Det er Selina Juul, der står bag den. Og kendte seje kokke har givet opskrifter til bogen sammen med H.K.H. Prinsesse Marie, som du får her.
Vi elsker tanken om, at den dygtige kvinde har været med til at lave denne bog, og at vi andre nu kan lave den samme mad, som de selv får serveret. At biksemad så faktisk er en fantastisk spise er en helt anden sag. Ofte bruger man Worchester sauce til – Marie bruger soya. Brug hvad du har – det er det der hele hele tankegangen bag denne bog. Men som sagt er det faktisk den type opskrift og smag, der næsten kun smager endnu bedre dagen derpå.

Opskriften er til 4 personer
Det skal du bruge
Ingredienser
En rest af stegt kød (cirka 400 g) (fx oksesteg, lammekølle, flæskesteg eller pølse)
500 g kogte kartofler
200 g grøntsager (hvad du har og kan lide fx broccoli, bønner, rodfrugter, tomater)
krydderurter (hvad du har og som passer til)
Ingredienser
1 løg
1 chili
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 kvist frisk koriander (eller andre krydderurter)
4 æg
1½ tsk. salt
1 tsk. peber
Tilbehør:Soja eller ketchup

Sådan gør du
Pil og vask løget, og hak det fint.
Skræl og vask grøntsagerne/rodfrugterne.
Skær dem og de kogte kartofler i tern a 2 x 2 centimeter.
Skær kødresten i tern a 2 gange 2 centimeter.
Skyl chilien, og hak den fint (undlad at bruge chilikernerne).
Tænd for panden. Når den er varm, hældes 2 spiseske olie på.
Steg løgene, til de er klare.
Tilsæt grøntsager (eller rodfrugter), det hele, upillede hvidløgsfed og chili, og steg 8-10 minutter, mens der vendes rundt i det, så det ikke brænder på.
Tilsæt kød og de kogte kartofler, og steg videre, til kød og kartofler har fået farve, og grøntsagerne er møre.
Tilsæt eventuelt lidt ekstra olie, hvis det brænder fast.
Kom en spiseske olie på en anden pande, og slå æggene ud på den.
Steg dem ved middel varme, til hviden er stivnet, og de er brune i kanten.
TIP:
Biksemad kan serveres med enhver sauce, du har i køleskabet. Er du hurtig, tager det ikke mere end 10 minutter, fra du åbner køleskabet, til du serverer den færdige biksemad.
Vend æggene, og steg dem 15-20 sekunder på den anden side, så hinden stivner, men blommen stadig er blød.
Anret biksemaden på tallerkener.
Pynt med koriander eller andre krydderurter, og læg et spejlæg på toppen.
Server med soja eller ketchup.
Bogen ser sådan ud:
Læs også:
Selina Juul i Vatikanet