Læs også:

Close
Undertøj, underwear, trusser, bh, bh'er. (Foto: Unsplash)

NEWS: Tidligere Victoria’s Secret modeller afslører skandaler

Nyheder  | 

Tidligere Victoria’s Secret modeller afslører skandaler · Corona-virusen får nu konsekvenser for pakker og breve til og fra Kina · Antallet af udsatte boligområder er steget · Opdagelse af ny dinosaur-art · Lederne forudser: Svært at skaffe faglært arbejdskraft i 2020 · Kæmpe fyrværkeriraket i Colorado slår vild rekord · Dagens billede: De Radikale og Venstre vil gøre Storebælt gratis for elbiler 

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tidligere Victoria’s Secret modeller afslører skandaler

Over 100 tidligere undertøjsmodeller hos Victoria’s Secret, langer hårdt ud efter firmaets tidligere topchef, Ed Razek. I et åbent brev fortæller modellerne om flere alvorlige fejl, og overgreb de har været udsat for, imens de har arbejdet for det verdensberømte undertøjsfirma, Victoria’s Secret.

Ifølge New York Times overværede Ed Razek sine undertøjsmodeller, mens de skiftede tøj, og kom med seksuelle tilnærmelser til flere af topmodellerne. Body shaming, grænseoverskridende bemærkninger og gramseri var blot få af de ting, der blev påtalt i det åbne brev til Victora’s Secrets nuværende chef, John Mehas.

I brevet opfordrer de tidligere modeller Victoria’s Secret til at gå med i programmet ‘Respect’. Progammet beskytter modeller mod chikane, og vil dermed skabe et tryggere og bedre arbejdsmiljø.

Læs også: Heidi Klum gør fashion til at betale

Corona-virusen får nu konsekvenser for pakker og breve til og fra Kina

PostNord har stoppet alle forsendelser til Kina, hvilket skyldes at mange flyselskaber har standset deres flyvninger til Kina, grundet den dødelige virus.

Derfor informerer PostNord når i dag, at det ikke i øjeblikket er muligt at indlevere post, som skal sendes til Kina.

– Fra og med nu af er det ikke længere muligt at afsende forsendelser til Kina med PostNord. Præcis som mange andre af verdens postkoncerner har vi været nødt til at tage denne beslutning, da fragtkapaciteten til Kina lige nu er meget begrænset, forklarer Maria Ibsén, der er presseansvarlig hos Postnord.

Ydermere er forsendelser fra Kina også ramt af store forsinkelser, informerer PostNord i Danmark, til DR-Nyheder.

post, postkasse, postkasser, røde postkasser. (Foto: Unsplash)
Corona-virussen har dræbt over 1.000 mennesker. (Foto: Unsplash)

Læs også: Det skal du vide om corona-virussen

Antallet af udsatte boligområder er steget

Nye tal fra Viden til Velfærd (VIVE) viser, at antallet af udsatte boligområder og kommuner er steget markant i perioden 1985 til 2015. I områderne er der en overvægt af enlige forsørgere samt familier med ikke-vestlig baggrund. Antallet er opgjort ud fra en definition, der bygger på socioøkonomiske indikatorer som uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

VIVEs kortlægning viser ydermere, at de udsatte boligområder adskiller sig særligt fra den øvrige danske befolkning, når det gælder familieforhold og etnicitet.

– Over halvdelen af beboerne i udsatte boligområder er enlige eller enlige forsørgere. Desuden er andelen af familier med ikke-vestlig baggrund over årene blevet større i de udsatte boligområder. I 1985 havde 11 procent af beboerne i udsatte boligområder ikke-vestlig baggrund. Dette tal steg til 40 procent i 2009, men faldt derefter til 36 procent i 2015,” siger seniorforsker i VIVE Vibeke Jakobsen, der står bag rapporten.

Vibeke Jakobsen understreger dog, at der er store kommunale forskelle på tværs af landets 358 udsatte boligområder.

Bolig, boligområde, udsat, udsatte boligområder og kommuner. (Foto: Unsplash)
På 30 år er antallet af udsatte boligområder steget fra 128 til 358, viser tal fra VIVEs rapport. (Foto: Unsplash)

Læs også: Boligkøb i blinde: Sådan undgår du at havne i fælden

Opdagelse af ny dinosaur-art

Forskere i Canada har opdaget en hidtil ukendt dinosaur-art, som skulle være en forgænger for den kendte Tyrannosaurus rex. Den nyopdagede art skulle ifølge forskere, have levet i Nordamerika for omkring 80 millioner år siden.

Den nye art har fået navnet Thanatotheristes degrootorum, og adskiller sig fra Tyrannosaurus rexen ved at have flere riller over snuden og en mindre størrelse.

Forskerne har kun fundet kæben og nogle tænder fra den nye art, men håber på, at området i Alberta i Canada gemmer på flere spor. De nye opdagelser er udgivet i tidsskriftet ‘Journal of Cretaceous’, skriver TV2-Nyheder.

dinosaurus, dinosaur, fund, ny art. (Foto: Unsplash)
Et fossilfund fra 2010 har vist sig at være en ny dinosaur-art . (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Dansk forsker afslører den afskyelige snemand

Lederne forudser: Svært at skaffe faglært arbejdskraft i 2020

Danske erhvervsleder forventer, at 2020 vil blive et år, hvor det er svært at skaffe medarbejdere. Især vil der være kamp om faglærte medarbejdere, viser en stor undersøgelse fra Lederne.

Undersøgelsen taget udgangspunkt i 10.652 svar fra ledere i den private sektor. Blandt dem svarede 36 procent, at de forventer at øge antallet af medarbejdere i deres virksomhed, mens kun 12 procent svarede, at de forventer at skære i antallet af medarbejder. I forlængelse af dette forudser 55 procent, af de ledere, der forventer at ansætte faglærte, at det vil blive vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

– Det er ærgerligt, at regeringen har vedtaget en finanslov, der isoleret set mindsker udbuddet af arbejdskraft, når lederne ude på virksomhederne i den grad har brug for flere medarbejdere. I forvejen står over 30.000 job ubesatte på virksomhederne. Det er altså et akut problem, som politikerne skal prioritere højt, udtaler Niklas Praefke, cheføkonom hos Lederne.

Hos lederne er der en forventning om en fortsat vækst, blot i lavere tempo end tidligere. Dette skyldes blandet andet også manglen på arbejdskraft, understreger Niklas Praefke.

boss, chef, samtale, mand, kvinde. (Foto: Unsplash)
I undersøgelsen svarer knap to ud af tre, at de forventer stigende omsætning det kommende år. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: ‘Bløde værdier’ vægter højere end høj løn

Kæmpe fyrværkeriraket i Colorado slår vild rekord

I Skiområdet Steamboat Spring i Colorado, USA kunne man i weekenden se verdens største fyrværkeriraket eksplodere. Fyrværkeriet vejede omkring 1,3 ton, og det vil fremover være til at finde i Guiness Rekordbog. Raketten blev affyret i forbindelse med en festival, og nåede næsten 2.000 meters højde, inden den sprang i luften, fortæller CNN.

Steamboat Fireworks stod bag fyrværkeriet og er glade for succesen – og ikke mindst for at at gå over i verdenshistorien. 

– We invested hundreds of hours into this project, and we anticipate that we will enjoy the satisfaction of this success for months to come, udtaler projekt og finans manager Tim Borden, til pressen.

Læs også: NEWS: Nytår 2020: Kraftigt fald i antallet af øjenskader

Dagens billede: De Radikale og Venstre vil gøre Storebælt gratis for elbiler

· Mere fra samme kategori ·