Læs også:

Close
TV2 billede, corona, corona-virus. (Kollage: MY DAILY SPACE)

NEWS: Corona-virus i Danmark: Flere TV2-ansatte i karantæne

Nyheder  | 

Corona-virus i Danmark: Flere TV2-ansatte i karantæne · Nedskæringer hos Danske Bank: Nedlægger 400 stillinger · Grundlovsceremoni på Københavns Rådhus: 500 nye statsborgere · Maria Sharapova stopper sin tenniskarriere · Drama og slåskamp i Kardashian familien · Booking.com afslører: Sport har indflydelse på fansenes rejsepræferencer i 2020 · Dagens billede: Kunstner offentliggjort til åbning af Orange Scene til årets Roskilde Festival 2020

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Første tilfælde af corona-virus i Danmark: Flere TV2-ansatte i karantæne

Efter gårsdagens afsløring af det først tilfælde af corona-virus i Danmark har statsminister Mette Frederiksen nu indkaldt til møde med regeringens Sikkerhedsudvalg.

– Jeg har vurderet, at det er nødvendigt at indkalde regeringens sikkerhedsudvalg for at sikre den ordentlige koordination. Og så kommer vi også til at have et særligt fokus på det danske erhvervsliv i forhold til virksomheder, der kan være berørte, siger Frederiksen i et interview med TV 2

Den smittede dansker er Jakob Tage Ramlyng, der til hverdag arbejder på TV2 i Sydhavnen i København. Eftersom at Jakob Tage Ramlyng mødte syg på arbejdet i onsdags, er hele 16 TV2-ansatte nu sendt hjem i 14 dages karantæne.

De sidste par døgn har sundhedsstyrelsen telefonsystemer været overbelastet, da styrelsen konstant får henvendelser fra bekymrede danskere. Dog understreger infektionslæge ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Tim Volmer Jensen, at der ikke er grund til panik.

–  Den eneste i Danmark, som vi kender til, er Jakob Tage Ramlyng, og vi er ret sikre på, at der ikke er andre end den ene patient. Alle, der har været under mistanke for at have været smittet, er testet negativ, fortæller Tim Volmer Jensen til TV2-Nyheder.

TV2 billede, corona, corona-virus. (Kollage: MY DAILY SPACE)
Medarbejderne i karantæne må i løbet af de 14 dage ikke være sammen med hverken ægtefæller, kærester eller børn. (Kollage: MY DAILY SPACE)

Læs også: Det skal du vide om corona-virusset

Nedskæringer hos Danske Bank: Nedlægger 400 stillinger

Danske Bank oplyste i går, den 27. februar 2020, at de nedlægger 400 stillinger og afskediger 230 medarbejdere. 

Tidligere på året, i januar 2020, fik mere end 2.000 medarbejdere i banken tilbud om at tage imod en frivillig fratrædelse i koncernen. Dog var det kun 60 af de ansatte i Danmark, som tog imod dette tilbud. Nu afskediger Danske Bank 230 medarbejder, hvoraf 11.000 ifølge det seneste regnskab er ansat i de danske bankkoncerner, skriver DR-Nyheder. 

Nedlæggelserne af stillingerne er en del Danske Banks ny fremtidsplan, som strækker sig frem mod 2023. Planen er derudover målrettet større investeringer i øget digitalisering, fortæller Danske Bank til DR-Nyheder.

Danske Bank, mand, suit, jakkesæt, bankmand. (Foto: Unsplash)
På verdensplan har Danske Bank 22.000 ansatte, skriver DR-Nyheder. (Foto: Unsplash)

Læs også: Vil du gerne være gode venner med banken? Så hold dig fra disse 4 vaner

Grundlovsceremoni på Københavns Rådhus: 500 nye statsborgere 

Mere end 500 mennesker fik, den 25. februar 2020, dansk statsborgerskab ved Danmarks største kommunale grundlovsceremoni på Københavns Rådhus.

Der var god stemning og masser af håndtrykt til beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, der holdte tale for de mange nye danske statsborgere. I talen lagde hun vægt på, at statsborgerskabet både er et valg og en forpligtelse til at forsvare de dansk værdier såsom ligestilling, religionsfrihed, demokrati og personlig frihed.

– Det danske samfund er bygget på nogle stærke og ukrænkelige værdier, som gør os til et åbent land fuld af muligheder for alle. De værdier forventer jeg selvfølgelig, at de nye statsborgere vil gå ud og forsvare. Vi skal sikre, at alle har ret til at være, den de er, udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard.

Nye danske statsborger, ceremoni. (Foto: Jakob Balthazar Munk)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) holder tale ved grundlovsceremonien på Københavns Rådhus.  (Foto: Jakob Balthazar Munk)

Læs også: 10 ting du (måske) ikke vidste om København

Maria Sharapova stopper sin tenniskarriere

Den succesfulde 32-årige tennispiller, Maria Sharapova, har valgt at indstille sin tenniskarriere. Den russiske tennisstjerne er femdobbelt Grand Slam-vinder og fortæller om sin beslutning i et fødselsladet afskedsbrev til det internationale modemagasin ‘Vanity Fair’.

I den seneste periode har Maria Sharapova døjet med skulderskader og er dumpet helt ned på en plads som nummer 373 på verdensranglisten.

Læs også: NEWS: Flere kvinder tager pause fra elitesport for at blive mødre

Drama og slåskamp i Kardashian familien

I den nyeste sæson af ‘Keeping Up With the Kardashians’ fortsætter dramaet på fuld drøn. 

I et afslørende klip fra sæson 18 ser man Kourtney Kardashian smide en genstand efter sin søster Kim Kardashian. Dette eskalerer hurtigt til råb og voldsom slåskamp mellem søstrene. Kim Kardashian skulle ifølge et klip fra CNN slå hårdt ud efter Kourtney Kardashian. Du kan følge med i dramaet i 18. sæson af ‘Keeping Up With the Kardashians’ på streamingtjenesten ‘hayu’.

Læs også: NEWS: Ny sæson med ‘Keeping Up With he Kardashians’ ruller over skærmen

Booking.com afslører: Sport har indflydelse på fansenes rejsepræferencer i 2020

I følge en ny undersøgelse fra Booking.com foretaget på 29 markeder blandt mere end 19.000 fodboldfans, vil næsten halvdelen (49 procent) af fansene på globalt plan hellere rejse for at se deres favorithold spille kamp i 2020, end at tage på familieferie. Af danskerne er der hele 31 procent, der vælger at rejse for at se sit fodboldhold frem for en ferie med familien.

Derudover viser undersøgelsen også, at næsten to tredjedele (63 procent) af de globale fans nærmest er desperate efter at rejse til en sportsbegivenhed, fordi de ikke vil risikere at gå glip af et historisk øjeblik.

Fodbold, fans, undersøgelse, Booking .com. (Foto: PR)
70 procent af de danske fodboldfans vil gerne opleve stemningen på et stadion, viser tal fra Booking.com’s undersøgelse. (Foto: PR)

Læs også: Fodboldpigen: Sådan finder du bedst dine fodboldnyheder

Dagens billede: Kunstner offentliggjort til åbning af Orange Scene til årets Roskilde Festival 2020

· Mere fra samme kategori ·