
NEWS: Bernie Sanders vinder primærvalget i New Hampshire: Lover enden på Donald Trump
Bernie Sanders vinder primærvalget i New Hampshire: Lover enden på Donald Trump · Dét savner danskerne mest på ferie · Kørelærer taget for spritkørsel med elev bag rattet · Hudallergi: Hver tredje tager antihistaminer mod hudallergi og eksem · Første homoseksuelle par viet i Nordirland · Dagens video: SAS-reklame skaber stor forargelse på internettet
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Bernie Sanders vinder primærvalget i New Hampshire: Lover enden på Donald Trump
Bernie Sander erklærede sig selv som vinder af primærvalget i New Hampshire efter 87 procent af stemmerne var talt op. Med 26 procent af de optalte stemmer førte han over den unge Pete Buttigieg, som have fået 24,4 procent af stemmerne. Tredjepladsen gik til alle stores overrakselse, Amy Klobuchar, der løb med 19,8 procent af de optalte stemmer.
Valgets resultater betyder, at Bernie Sanders og Pete Buttigieg hver vinder ni delegerede. Regnet sammen med primærevalget fra Lowa fører Pete Buttigieg med 23 delegerede, mens Bernie Sanders har 21 delegerede.
Bernie Sanders lover vælgerne i New Hampshire, at sejren er første skridt på vejen mod at fjerne Donald Trump som USAs præsident. Dog understreger Bernie Sander, at det ikke kun handler om at slå Trump, men at forandre landet, skriver TV2-Nyheder.
Tweet from @BernieSanders
Læs også: 10 ting, du ikke vidste om USA
Dét savner danskerne mest på ferie
Ny undersøgelse viser, at de tre ting som danskerne savner mest, når de er på ferie, er vand fra hanen, rugbrød og mælk.
Mere end hver tiende dansker peger på, at det er den danske mælk, som de savner mest, når de er i udlandet. Dette er kun overgået af vand fra hanen og rugbrød, som henholdsvis 36 procent og 28 procent, nødigst vil undvære på enten sommerferie eller vinterferie, fortæller madhistoriker og museumsinspektør for Det Grønne Museum, Bettina Buhl.
– Både mælken og rugbrødet har været helt centrale råvarer igennem hele vores historie. Vi har spist rug siden jernalderen, og vi har forsøgt at udnytte køernes mælk siden bondestenalderen. Det ligger dybt i os og vores madkultur at spise rugbrød og drikke mælk, understreger Bettina Buhl.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov, hvor de repræsentative danskere blandt andet er blevet spurgt om, hvad de savner mest, når de er i udlandet.

Læs også: NEWS: Danskerne elsker fuldkorn
Kørelærer taget for spritkørsel med elev bag rattet
En 52-årlige kørelærer blev klokken 13.56 vinket ind til siden af en politi patruljevogn i Gravene i Viborg. Der var blot tale om rutinemæssig kontrol, men betjentene fik dog hurtigt mistanke om, at kørelæreren var påvirket af alkohol. Mistanken blev bekræftet, da manden blæste i alkometeret.
Selvom kørelæreren ikke selv kørte bilen, bliver han alligevel sigtet for spirituskørsel. Eleven bag rattet havde ikke kørekort, og derfor bliver kørelæreren betragtet som fører af bilen og skal sigtes, forklarer politikommissær Jesper Brøndum, fra lokalpolitiet i Viborg, til TV2-Nyheder.

Læs også: NEWS: Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken
Hudallergi: Hver tredje tager antihistaminer mod hudallergi og eksem
Hver tredje tager antihistaminer mod hudallergi, selvom det ikke er en del af behandlingen, viser en undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark.
Hudallergi er også kendt som kontaktallergi, og er allergi over for stoffer, der kommer i kontakt med huden, så man får eksem. Her vælger hver tredje dansker at behandle deres hudallergi med en antihistamintablet, selvom der ingen evidens er for det hjælper mod eksem og kløe.
– Der er ingen evidens for, at antihistaminer virker mod kontaktallergi i almindelighed. Men det er der mange, der tror, fordi de tænker, at antihistaminer virker mod kløe. Men det virker ved en anden form for kløe – nemlig kløe fra type 1-allergier som nældefeber og høfeber. Hudallergi er som udgangspunkt overhovedet ikke påvirkeligt af antihistaminer, forklarer hudlæge og dr.med. Christian Avnstorp, der dagligt rådgiver patienter med hudallergi og kontakteksem.
Derudover fortæller Christian Avnstorp, at der formentlig er tale om en placeboeffekt, hvis man tror, at antihistamintablet hjælper. Han understreger også, at det er yderst vigtigt, at der er en hudlæge inden over diagnosticering og behandling af hudallergi og eksem. Hos Astma-Allergi Danmark vækker det bekymring, at selvdiagnostiseringen er så udbredt.
– Man skal vide, hvad man ikke tåler og have den rigtige behandling af hudallergi med eksem. Det er en vigtig del af løsningen og vejen til bedre livskvalitet for den enkelte, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Læs også: NEWS: Flere partier vil gøre det lovligt
Første homoseksuelle par viet i Nordirland
Tirsdag den 11 februar 2020 sagde to kvinder i Nordirland ja til hinanden. Dette var med til at skrive historie, da det dermed var første gang, at et homoseksuelt par blev viet i Nordirland.
Nordirland er traditionelt set et meget religiøst og konservativt område i forhold til resten af Irland. Denne historiske milepæl skal bringe Nordirland tættere på resten af Det Forenede Kongerige, som i en længere årrække har kritiseret nordirerne for deres meget konservative tilgang til homoseksualitet.
Den britiske minister for Nordirland, Julian Smith, fejrede milepælen ved et arrangement i London. Her deltog flere parlamentsmedlemmer og interesseorganisationer, skriver DR-nyheder.

Læs også: NEWS: Homoseksuelle mænd må igen donere blod