
Kulturguide: Oplevelser i marts 2020
Kulturguiden for marts 2020 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i marts 2020, så er du kommet til det helt rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i marts 2020 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.
Oplevelser i marts 2020 i København
Oplev sang magi til Åben Opera
3. marts. Gratis entré. Operaen, København.
Når en opera bliver skabt, ligger der en spændende og ikke mindst omfattende proces bag. En proces der er omgivet af en helt særlig magi på grund af de mange kunstneriske kræfter, der er i spil under skabelsen. Du kan opleve magien på egen hånd, når ‘Åben Opera’ inviterer dig indenfor.
Her kan du komme helt tæt på sangere, kor, sceneteknik, instruktør, scenografi og meget mere. Så tag den du gerne vil dele en helt speciel dag med under armen og nyd vores opera lidt mere bag de smukke rammer.
Læs mere her.
Michelinaften for studerende
30. marts. Pris 525 kroner. Kokkeriet, København.
De velkendte SU-retter pasta med ketchup, kopnudler og makrel i tomat kan godt blive liiiidt kedelige i længden. Så hvorfor ikke pifte den typiske SU mad lidt op? Michelinrestauranten Kokkeriet inviterer til en inspirerende aften, hvor køkkenchefen Morten Krogholm fører an, og fortolker den mad studerende spiser til hverdag – ved at lave dem om til Michelinretter.
Du må gerne tage en date, ven eller veninde med. Du skal bare huske dit studiekort – eller sørge for at blive inviteret af en med studiekort. Der er naturligvis heller ikke noget bedre end en god flaske vin til god mad, så ejeren og sommerlier Sammy Shafi vil finde et par vine, der slår den klassiske (og billige) Liebfraulich, som SU’en normalt rækker til.
Læs mere her.
Historiske Dage 2020
21.-22. marts. Pris fra 120 kroner. Øksnehallen, København.
Nu vender ‘Historiske Dage’ endnu engang tilbage med oplevelser for alle historiefans. Du vil kunne opleve i alt 65 udstillere og optrædende på fire scener i over 100 events der sørger for underholdningen.
Du kan møde forskellige museer, arkiver, foreninger, reenactere, forlag, medier og andre historieformidlere og opleve historien på nye overraskende måder. Til ‘Historiske Dage’ kan du også opleve talks med danske og internationale profiler og topunderholdning med stærke sager for øjne, ører, krop og mund.
Læs mere her.
Omvisning på Glyptoteket: Samleren i skyggen
15. marts. Entré fra 85 kroner. Glyptoteket, København.
Vidste du at Glyptoteket rummer en stor samling af fransk malerkunst? Det er smukke værker af blandt Paul Gauguin, Gustave Courbet og Vincent van Gogh. Manden bag denne unikke og smukke samling er Helge Jacobsen, måske bedre kendt som sønnen til Carl Jacobsen. Han havde en stor passion for fransk kunst fra det 19. århundrede. Og hvilket held! Det sikrede nemlig Glyptoteket en fuldstænding imponerende og bred samling af franske mesterværker.
Du kan opleve et stort udvalg af den smukke samling i samspil med ikke tidligere udstillet arkivmateriale og fotografier. Du kan til denne særomvisning høre fortællingen om direktøren for Glyptoteket, formanden for Ny Carlsbergfondet, prviatsamleren og mæcenen – Helge Jacobsen. Og så får du også indblik i, hvordan han på trods af en skarp konkurrence med andre af tidens samlere, alligevel lykkedes med at opbygge den væsenligste danske samling af franske mesterværker i sin tid.
Læs mere her.
Silent Cinema med Pulp Fiction
4. marts. Pris 50 kroner. Husets Biograf, København.
Husets Biograf inviterer dig til en anderledes biografoplevelse, når du til ‘Silent Event’ får udleveret et sæt hovedtelefoner. Med dem på vil du blive taget med på en rejse ind i filmen, hvor der er et særligt fokus på lyden.
Ved at fokusere på det foran dig – filmen, og ikke de raslende og knasende slikposer omkring dig, eller smasken fra popcorn, åbner der sig en helt ny verden. En verden af detaljer i filmens lyd, som du ikke troede fandtes. Filmen for aftenen er Quentin Tarantinos klassiker Pulp Fiction.
Læs mere her.
Grafik marked i Absalon
14. marts. Gratis entré. Absalon, København.
Absalon taler til din kreativitet, når bordene fyldes med forskellige grafiske produktioner. Du kan gå på opdagelse i linoleums- og kobbertryk, pap- og limtryk, træsnit, litografier og meget mere.
Få dig en kop kaffe i caféen og gå rundt og bliv inspireret, få dig en snak med kunstnerne bag værkerne og køb noget unikt med til dit hjem.
Læs mere her.
Disney musikgudstjeneste
6. marts. Gratis entré. Natkirken på Strøget, København.
Åh, der er bestemt ikke noget bedre end Disneys mange klassiske sange. Og nu kan du opleve dem blive sunget på smukkeste vis af Gladsaxe Folkekor til musikgudstjeneste i Natkirken på Strøget. Og heldigvis synger de ikke kun for dig, men også med dig, så du også kan få skrålet med på de mange gode sange. Så kom og nyd en aften i nostalgiens tegn.
Læs mere her.
Women’s Comedy Open Mic Night
6. marts. Gratis entré. Studenterhuset, København.
Nu er det snart kvindernes international kampdag og det skal da markeres! Og hvorfor ikke gøre det til Open Mic Night med kvindelige komikere og improv gruppen ’Not the Usual Suspects’! Vi kan ikke komme udenom, at hovedvægten af den danske comedy scene er mænd. Så denne aften er i kvindernes tegn. Vi skal nemlig hylde det helt fantastiske kvindelige talent, og du er inviteret med til markeringen og fejringen af en helt speciel dag lige om hjørnet.
Læs mere her.
Mal og vin i Absalon
6.-27. marts. Pris 70 kroner. Absalon, København.
Gemmer du på en lille kunstner, måske en indre Picasso, så skal du da med til MAL & VIN i Absalon. Hvis du bare er maleglad, så er det her også stedet for dig. Så slut ugen af med en pensel i den ene hånd og et dejligt glas vin i den anden.
De fine kunstværker du får kreeret, kan du naturligvis tage med dig under armen og hjem til billedvæggen. Der vil være både maling, pensler og papir til rådighed, så husk kun din ven, veninde eller hvem du ellers mener trænger til at udleve sin kunstdrøm en smule til en hyggelig eftermiddag.
Læs mere her.
Guns N’ Roses Jam på Islands Brygge
7. marts. Pris 100 kroner. Kulturhuset Islands Brygge, København.
For kun en flad hundredemand, kan du opleve Europas absolut bedste Guns N’ Roses coverband! Det danske (ja, det er rigtigt nok – de er danske!) Guns N’ Roses-Jam band hylder verdens farligste rockband og originalerne. Når de går på scenen, er der ingen tvivl om, at det band bare elsker musikken.
Guns N’ Roses-Jam giver en fuldstændig autentisk oplevelse af Axl, Slash og co., og alle de kendte klassikere. Så det er med god grund at Guns N’ Roses-Jam omtales som Europas bedste Guns N’ Roses-coverband! En oplevelse du absolut ikke må gå glip af.
Læs mere her.
Fejring af metrolinjen M4 Nordhavns åbning
28. marts. Gratis entré. Nordhavn, København.
Endelig åbner sidste del af den nye metrolinje (i hvert fald for denne gang) M4 Nordhavn. Og du skal da være med til at fejre den længe ventede åbning af det nye bykvarter på Nordhavn. Linjen vil med sine to nye metrostationer Nordhavn og Orientkaj binde bykvarteret i Nordhavn endnu tættere sammen med resten af København.
Du kan se det fulde program for dagens fejring på deres hjemmeside, hvor programmet bliver offentliggjort.
Læs mere her.
Kashmir fællesangsgudstjeneste
20 marts. Gratis entré. Natkirken på Strøget, København.
Kashmirs smukke melodier bliver nu spillet til Fællessangsgudstjenesten i Natkirken på Strøget. Og du må ikke snyde dig selv for denne oplevelse! Blandt sangene vil du kunne synge med på Graceland, Mon in Love, Daddy in Space, Rocket Brothers og Miss You. Til gudstjenesten vil du også kunne opleve udstillingen af kunstneren Lisbeth Lunda, hvis billeder tager afsæt i Kashmirs tekster.
Læs mere her.
Oplevelser i marts 2020 i Aarhus
Romsmagning
5. marts. Pris 300 kroner. SMAGFØRST, Aarhus.
Vores horisont er i dag i den grad blevet udvidet, når det gælder rom. Og heldigvis for det! Du kan roligt glemme alt om de mindre beundringsværdige oplevelser fra teenageårene og åbne øjenene for en helt ny fascinerende verden af rom. Der gemmer sig nemlig alt fra sødme, varme og krydderier i rom flaskerne i dag.
Til romsmagning får du mulighed for at udforske og gå helt i dybden med rom, og finde ud af om du er til krydret, let røget og tør rom, eller om den skal være frugtig, fyldig og frodig. Du kommer til at smage syv forskellige slags rom – nogle klassikere, nogle specielle og nogle helt nye af slagsen. Og så kan du høre om hvorfor det egentlig er at der er forskel på rom og hvad alderen rent faktisk betyder.
Læs mere her.
Palæstina Film Festival
12. marts. Pris 65 kroner. Øst for Paradis, Aarhus.
For 7. år i træk kan du opleve Palæstina Film Festival arrangeret af Arabisk Dansk KulturHus i samarbejde med Opgang2 og Øst for Paradis. Her kan du se nogle fantastiske film, der giver dig et bredere og mere nuanceret kendskab til Palæstina og palæstinensere både kulturelt, historisk og menneskeligt. Igen i år kommer festivalen også til Odder med en visning i Biffen i Odder. Du kan se hele programmet gennem linket.
Læs mere her.
Fries Before Guys – Det Bliver Mellem Os
20. marts. Pris 230 kroner. Musikhuset, Aarhus.
Nu kan du opleve de to veninder, Nanna og Josephine, bag podcasten ‘Fries before Guys’, når de kommer til Aarhus. Her vil du kunne opleve deres nye live samtale-show ‘Det bliver mellem os’, der nysgerrigt undersøger venskabsrelationer i et liv og samfund, hvor parforholdet ofte bliver ophøjet til den vigtigste relation. Hvilken rolle spiller venskabet livet igennem, og er der en grænse for, hvor tæt man kan komme på hinanden som venner?
Udover deres podcast udgav de i maj 2019 bogen ‘En Som Os’,der hurtigt strøg til tops på boghandlernes bestsellerlister og fik en flot modtagelse af pressen såvel som læserne. I forlængelse af bogudgivelsen var Nanna og Josephine på deres første Danmarks-turné med fyldte sale og udsolgte shows og nu har du altså mulighed for at møde de to veninder på tæt hold.
Læs mere her.
De døde kroppes hemmeligheder
3. marts. Pris fra 60 kroner. Aarhus Universitetshospital, Aarhus.
Der er en stigende interesse for horrorfilm, krimiromaner og detektiv-serier og ikke mindst hele True Crime-bølgen, der beretter om virkelige kriminelle hændelser.
Nu kan du dykke ned i forundringen over det væmmelige og modbydelige med både et psykologisk, populærkulturelt og retsmedicinsk blik. Du kommer til at møde Mathias Clasen, der er lektor i engelsk og forsker i gys og gru ved Aarhus Universitetet, og Asser Hedegård Thomsen, speciallæge i retsmedicin ved Aarhus Universitet. De vil med hver deres faglighed give en introduktion til ’død og drab’ og efterfølgende tale sammen om både det fiktive og det naturvidenskabelige detektivarbejde.
Læs mere her.
Spansk vinsmagning med lækker tapas
12. marts. Pris 399 kroner. SMAGFØRST, Aarhus.
Spanien er kendt for at være et smukt vinland med mange traditioner, men også et vinland hvor der lige nu sker en masse nyt. Til denne vinsmagsning hos SMAGFØRST skal du smage på vine i traditionel spansk stil og så bevæger vi os ellers mod en ny og mere internationale og eksperimenterende stil. I alt kommer du til at smage på syv forskellige vine og naturligvis til lidt dejlig og lækker tapas.
Læs mere her.
Oplevelser i marts 2020 i Odense
Chokoladesmagning med Summerbird
4. marts. Pris 149 kroner. Arkaden Street Food, Odense.
Nu hvor foråret endelig er på vej, skrues der ekstra op for forkælelsen hos Arkaden Street Food. her inviteres du nemlig til en sød aften i samarbejde med Summerbird. Der vil være messer af kvalitetschokoladesmagsning og et glas iskoldt Summerbird Sparkling. Med dig hjem får du også en lækker goodiebag – what’s not to like?
Så tag din chokolade ‘lover’ af en veninde eller kæreste med og nyd en sød aften.
Læs mere her.
Kreativitet til ‘Cosy Pottery Hangouts’
5. og 19. marts. Pris 150 kroner. Mønster Ceramics, Odense.
I Det Blandede Værksted kan du komme til ‘Cosy Pottery Hangout’. Her kan du snakke, drikke te eller øl og selvfølgelig lave masser af keramik. Uanset om du er begynder eller erfaren pottemager, så vil der med garanti være noget spændende at gå i krig med. Du drømmer måske om at lave din helt egen kop eller noget andet til hjemmet. Mulighederne er mange – så længe du tager den kreative side med dig denne dag.
Læs mere her.
Åbning af udstilling med kunstneren Dea Trier Mørch
5. marts. Gratis entré. Kunstmuseum Brandts, Odense.
Nu kan du opleve Dea Trier Mørchs grafiske værker, når der åbnes op for udstillingen ‘Ind i verden’. Dea Trier Mørch var en markant, engageret og politisk kunstner, hvis enkle og nærværende skildringer fra både intimsfæren og samfundslivet prægede især 1970’ernes Danmark.
Hun var blandt andet med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor i 1969, der havde det formål at gøre kunsten folkelig og samfundsforandrende. Snyd ikke dig selv for en kunstnerisk oplevelse i særklasse.
Læs mere her.
Michael Kviums fantastiske og forundrende kunst
7. marts. Pris fra 140 kroner. Folkeuniversitetet, Odense.
Michael Kviums værker har siden debuten i 1980’erne forarget og forundret os med sine forvrængede menneskefigurer og ildevarslende scenarier. Med lån fra både barokmaleriernes dramatiske lyssætning og karikaturtegningens overdrivelser har han skabt en kunstnerisk signatur, som er nem at genkende og vanskelig at ignorere. Og når overskriften er Michael Kvium, vil denne dag naturligvis og uundgåeligt stå i maleriets tegn. Men Kvium vil også blive præsenteret som tegner, grafiker, billedhugger, performer og filmmager.
Læs mere her.
Odense bys ældste historie
14. marts. Pris fra 205 kroner. Det Adelige Jomfru Kloster, Odense.
Udgravningerne på Thomas B. Thriges Gade blev endelig afsluttet i 2017, og siden da har arkæologer ved Odense Bys Museer bearbejdet resultaterne i forsøget på at øge vores viden om Odenses ældste historie.
En stor del af dette arbejde er forskningsprojektet ‘Urbaniseringens Møder og Mennesker’. Der vil være nogle nedslag i de mest markante fund, og du kommer til at se nærmere på selve resultaterne af udgravningen og forskningen bag. Du kommer også tættere på byens fysiske udvikling, og ser på, hvad kontakten til omverdenen og inspirationen udefra har betydet, og hvilken rolle relationen mellem mennesker og deres omgivelser har spillet for udviklingen af det urbane samfund.
Læs mere her.
Portvin, tapas og ost
26. marts. Pris 399 kroner. Olivia Brasserie, Odense.
Nu gentages succesen fra efteråret, når Olivia Brasserie endnu engang byder indenfor til lækkerier. Jakob fra Portvinsfestival.dk kommer på besøg, og fortæller om de seks forskellige portvine, du denne aften skal smage. Og naturligvis skal portvinen nydes til lækker tapas og ost – what’s not to like?
Læs mere her.
‘Tour de France’ vinsmagning
5. marts. Pris 250 kroner. Vinens Verden, Odense.
Vi kender alle ‘Tour de France’, men det er de færreste der får lov til at deltage i de stejle cykelture. Heldigvis findes ‘Tour de France’ også på en anden måde, end vi normalt kender det. Du kan nemlig uden at skulle rejse så langt deltage i ‘Tour de France’ vinsmagning – en aften fyldt med klassiske vine fra en af verdenens top vinlande.
Smagningen denne aften vil byde på nogle af landets helt store spillere; Champagne, Alsace, Bourgogne, Rhône og Bordeaux. Hver og én vil de være med til at bekræfte Frankrigs status som et af de helt store vinlande.
Læs mere her.
Oplevelser i marts 2020 i øvrige byer
Med Inger Støjberg bag Christiansborgs tykke mure
20. marts. Pris 50 kroner. Skive Bibliotek, Skive.
Er du også nysgerrig omkring det at være politiker, minister og have sin daglige gang på Christiansborg? Så har du nu chancen for at komme til et helt særligt foredrag med Inger Støjberg. Som næstformand for Venstre, tager hun dig med bag Christiansborgs tykke mure, når hun fortæller om sin vej ind i dansk politik, livet på Christiansborg og om at være minister. Og så får du også et indblik i nogle af de ting, man normalt ikke ser.
Læs mere her.
Filmen ‘Slag for slag’ markerer Kvindernes Kampdag
8. marts. Pris 85 kroner. Nicolai Biograf, Kolding.
Nicolai Biografen markerer årets helt store dag – Kvindernes Kampdag, med en repremiere af det franske arbejderdrama ‘Slag for Slag’ fra 1972. I filmen tager vi tilbage til en tid med kvindekamp på helt tæt hold.
Vi følger en gruppe arbejdende kvinder på en fabrik, hvor undertrykkende arbejdsforhold leder til sabotage, indstillet arbejde og fyringer. Men kvinderne tager kampen op på rigtig kvinde kampdags manér, og står sammen for at sikre deres rettigheder.
Læs mere her.
Kunstudstillingen af multimediakunstner Mikkeline Gudmand-Høyer
7. marts. Gratis entré. Galleri – Jarsbo Comtemporary Art, Aalborg.
Er du en vaskeægte kunst ‘lover’? Eller vil du gerne udforske den kunsteriske verden endnu mere? Ja, så skal du ikke snyde sig selv for kunstudstillingen med værker af Mikkeline Gudmand-Høyer. Her vil du kunne opleve fantastiske abstrakte, farverige og sprudlende malerier, alt i mens musiker Tim Lothar underholder på guitar.
Mikkeline Gudmand-Høyer er en sand multimediakunstner, der arbejder som kunster i eget værksted i København, er værkstedmedarbejder på SMK, underviser børn og på skoler og ældre på plejecentre i maleri og tegning. Og så har hun illustreret over 60 børnebøger for Gyldendal, skrevet børne- og ungdomsbøger ,og har desuden også udstillet et hav af forskellige steder rundt omkring i verden.
Læs mere her.
Nordjyllands store kreativmesse
14.-15. marts. Entré 40 kroner. Gigantium, Aalborg.
Der er fokus på kreativiteten, når Gigantium åbner op for en weekend med kreative stande fra hele Danmark. Messen byder på alt fra kunst, husflid, håndværk, håndarbejde, hobby, gør-det-selv og meget andet. Der vil med garanti være masser af inspiration, at hente fra den kreative verden, som du kan bruge i forskellige workshops på messen. Her kan du nemlig selv prøve kræfter med det kreative univers under kyndig vejledning.
Læs mere her.
Læs også: Fem på stribe