Læs også:

Close
kødfrie dage bagte auberginer og tomat (Foto: Chris Tonnesen)

Kødfri dag: Bagte auberginer og tomater og parmesan

Mad  | 

Vi spiser mindre og mindre kød – nogen intet – andre mindre. I bogen ‘100 kødfrie dage’ får du masser af inspiration til retter uden kød. Som denne lækre ret med bagte auberginer og tomater og parmesan

Nadia Mathiasen er kommet med denne moppedreng af en kogebog, der er en samlet genudgivelse af hendes to tidligere bøger. Du får 100 hovedretter uden kød. Opskrifterne er tilpasset årstiderne – men ofte kan man jo selv finde en erstatning eller anden mulighed uden det store besvær. Som med denne nemme ret med bagte grøntsager er lige så god sommer som vinter.

Du kan også nemt bruge andre grøntsager – udskifte eller tilføje. Bagte grøntsager smager lækkert og for eksempel både tomater og peberfrugter får en skøn sødme af at blive bagt. Er du ikke hoppet på den kødfrie bane endnu, så egner retten sig til næsten al slags kød. Servér et godt brød til.

kødfrie dage bagte auberginer og tomat (Foto: Chris Tonnesen)
En lækker ovnret uden kød. (Foto: Chris Tonnesen)

Tanker fra forfatteren

Den her italienske klassiker med tomat, parmesan og aubergine er et godt eksempel på, at kødfrie mandage kan være intet mindre end festlige. Den tager lidt tid at lave, fordi tomatsaucen først skal simre, og det hele herefter skal bages i ovnen. Men den er ventetiden værd!

Det skal du bruge

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser
1 løg
4 fed hvidløg
2 ds. flåede eller hakkede tomater 2 tsk. tørret oregano
1 tsk. sukker
1 1⁄2 kg auberginer
2 dl hvedemel
olivenolie til stegning
125 g revet parmesan
125 g mozzarella
1 dl pankorasp
Salt, peber

Sådan gør du

Pil og hak løget og hvidløget, og sautér det med olivenolie i en gryde et par minutter, til løgene er klare.

Tilsæt de hakkede eller flåede tomater, oregano, sukker, salt og peber, og lad tomatsaucen simre i 30 minutter.

Blend saucen, og smag til.

Skær auberginerne i 1⁄2-1 centimeter tykke skiver på langs.

Drys med salt for at trække overskydende væske ud af dem, og lad dem stå i 15-20 minutter.

Skyl aubergineskiverne, og tør dem med køkkenrulle. Bland hvedemel med salt og peber, og vend aubergineskiverne i.

Varm en god mængde olie på en pande, og steg aubergineskiverne, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på et stykke fedtsugende papir.

Hæld en smule af tomatsaucen i et stort ovnfast fad, og læg et lag auberginer oven på.

Top med 1⁄3 af parmesanen. Forsæt, til alle aubergineskiverne er brugt op. Slut af med et lag tomatsovs, og top med den resterende parmesan og mozzarellaen revet i mindre stykker.

Vend eventuelt raspen med en teskefuld olivenolie, og fordel på toppen.

Bag i en 180 grader varm ovn i 20-30 minutter, til brødkrummerne er gyldne og sprøde.

Servér lun, og gerne med en god salat til.

 

Sådan ser bogen ud:

Tomatsuppe suppe sund mad (Foto: Chris Tonnesen)

 

Læs også:

Det sker i 2020

2020, begivenheder, fest, underholdning, kendte, kongelige

· Mere fra samme kategori ·