Læs også:

Close
5 fem på stribe bog bøger (Foto: MY DAILY SPACE)

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Der er noget ved bøger – noget magisk som jeg elsker … Bøger er gode for krop og sjæl og ikke mindst hjerne. Her får du lidt boginspiration til februar måneds læsning, for det skal der også være tid til i årets korteste måned

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vinteren er stadig over os, selvom vi nu er i sidste vintermåned. Men det er stadig et perfekt tidspunkt at kaste sig over bøgerne – store som små – gamle som nye, mens vi venter på lyset og foråret. Så er du klar til HYGGE – for hygge er for mig at læse en god bog. Jeg har fundet fem bøger, som måske kan give dig inspiration til at købe eller downloade en e-bog. Få en hyggelig februar måned i godt selskab med en god bog eller gerne flere. Her er din boginspiration til de næste bogkøb.

5 fem på stribe bog bøger (Foto: MY DAILY SPACE)
Er du klar til ny boginspiration? (Foto: MY DAILY SPACE)

1. YouTube på bog

Jeg kan godt lide YouTuberen Louise Bjerre. Og også hendes bøger. Louliving, Louise Bjerre, fortæller sjovt, levende og i øjenhøjde om alle de dilemmaer, man som teenager kommer til at stå i. Hvad gør du, når din venindes kæreste lægger an på dig? Eller din bedste ven beder dig om at lyve for hende? Eller når alle andre flytter hjemmefra, og du ikke selv ved, om du er klar? Ja, det lyder måske teenageragtigt – meeeeen – mange af de dilemmaer holder stadig når man bliver ældre – for mange kan stadig ikke finde ud af, hvordan de skal håndteres. Derfor er det også sjovt og interessant at se det fra en anden persons side.

Louise Bjerre åbner i en række klummer op for disse problematikker og mange flere spørgsmål, men hvert dilemma er også fortalt igennem en ”vælg-din-egen-vej-historie”, hvor du sammen med karakteren Lou og hendes veninder navigerer disse valg og deres konsekvenser. Så hvem ligner du mest, når det kommer til stykket? Badass-Lou? Pleaser-Lou? Snedige-Lou? Eller Følsomme-Lou? DEN måde og del er dog nok mere til de yngre.

Bogen er skrevet i samarbejde med Merlin P. Mann, der også står bag blandt andet står bag Bubbi-bøgerne. Bogen er udover fotos illustreret med fine, sjove og skæve tegninger, som tegneren Stinestregen står bag. DET kan jeg også godt lide.

5 fem på stribe bog bøger lous dilemmaer louise bjerre (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Lous dilemmaer’, 199,95 kr., saxo.com

2. Den, jeg elsker og kan læse igen og igen

Jeg er ret vild med Elena Ferrrantes. Og ‘Det lejlighedsvise indfald’ er en samling af hendes hjertevarme, ugentlige klummer i den britiske avis The Guardian. Sammen med de ugentlige indfald er bogen samlet med virkelig smukke illustrationer, der sammen fortæller om livet mellem himmel og jord.

Elena Ferrante er en af vore tids mest elskede litterære stemmer og i ‘Det lejlighedsvise indfald’ kan man følge hende gennem et år fra januar 2018 til januar 2019. Det er ikke blot en fortælling om kærlighed, fest og familie men også om ensomhed og sorg. Ja, det er bare en fortælling om livet på godt og ondt men skrevet som kun Elena kan.

Hun skriver om livets op- og nedture – om ungdommen, der bliver i fortiden og alderdommen, der nærmer sig. ‘Det lejlighedsvise indfald’ er en virkelig lækker litterær kop te, man kan nyde igen og igen.

5 fem på stribe bog bøger elena ferrante det lejlighedsvise indfald (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Det lejlighedsvise indfald’, 224,95 kr., saxo.com

3. Den, der gør lidt ondt

Jeg har ikke (som mange) “noget” med Grønland. Ikke at jeg ikke er fascineret af landet og dens smukke natur, men bare for at være ærlig – har landet og hitorien ikke draget mig på den måde. DERFOR synes jeg også, det var perfekt at læse Iben Mondrups roman ‘Tabita’, som handler om et problematisk forhold mellem to mennesker (faktisk er der flere problematiske forhold) og to kulturer – Danmarks og Grønlands. En problematik der både er der nu og førhen, men som også i denne bog springer ud i lus luge, når man læser den.

I 1960’erne vender Eva og Berthel hjem til Danmark efter at have boet årrække i Grønland. Med sig har de to børn, som de har adopteret, fordi moren var tvunget til at sende dem bort. Det er dog svært for børnene at falde til i en familie, hvor fortiden er noget, som helst skal glemmes, fordi den er fyldt med både fortielser og spændinger.

Iben Mondrup fortæller i ‘Tabita’ en medrivende historie om børn (Tabita er det ene barn), der bliver svigtet på mange måder og niveauer, og om de voksne, som burde passe på dem. Første del ses fra den grønlanske kvinde (med de to børn) Abelones side – så derefter den danske kvinde Eva, der adopterer de to børn, og til sidst fra Tabitas. Det synges jeg fungerer rigtig godt og en fin måde at forstå den enkelte bedre på. Det er en bog, der “bliver ved med at side i mig” men også har givet mig en forståelse og sympati for et land som er så absurd anderledes end Danmark – i hvert fald på mange punkter. Jeg vil gerne indrømme, at da jeg læste sidste side, havde jeg det også sådan lidt “puhha nu er jeg heldigvis færdig” – for mit hjerte og hjerne kunne ikke klare mere, som den historie og de skæbner var på vej.

5 fem på stribe bog bøger iben mondrup tabita grønland (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Tabita’, 239,95 kr., saxo.com

4. Bogen, der kommer “tæt på” og kan mærkes

Linda Boström Knausgård er en svensk forfatter og digter. Hun debuterede i 1998 med digtsamlingen ‘Gör mig behaglig för såret’. Hun er e gudsbenådet forfatter og radiodokumentarist.

I denne bog gør Linda opgør mod psykiatrien. I perioden 2013-17 var forfatteren adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række ECT-behandlinger, det vil sige elektrochockbehandling, der fremkalder krampeanfald ved hjælp af svag elektrisk strøm. Denne metode anvendes ofte sammen med forskellige andre psykiatriske behandlingsformer, men forskerne er uenige om effekten af den og især bivirkningerne. For forfatteren var denne behandlingsform absolut sidste udvej, men langsomt begyndte hendes hukommelse at forsvinde, og livet blev mere og mere tomt og formålsløst.

Linda Boström Knausgårds fjerde roman ‘Oktoberbarn’ er et rasende opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv – barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse – som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende. Velskrevet – og vigtigt emne at få frem i lyset – men også en bog, der gør ondt at læse.

5 fem på stribe bog bøger oktoberbarn linda knausgård (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Tabita’, 159,95 kr., saxo.com

5. En sensuel kærlighedshistorie

Sylvia Day er en japansk/amerikansk bestseller forfatter af romantikromaner. Hun er den mest solgte forfatter i 28 lande og har udgivet over 20 bøger, der er udgivet i over 40 lande og trykt i millioner.

‘Sommerfugl i frost’ er en selvstændig og sensuel kærlighedshistorie. Let læst – og man er underholdt fra start til slut. Sådan bog man lige kan “nappe en weekend”.

Bid fra bogen:

“Jeg har aldrig forestillet mig at jeg ville nå hertil. Men nu er jeg her; I et arbejde jeg elsker, med gode venner, et godt sted at bo. Jeg slutter fred med fortiden og lægger fundamentet til fremtiden. Men så flyttede Garrett Frost ind ved siden af. Han er genstridig og alt for ligefrem, en naturkraft der forstyrrer mit liv.

Jeg genkender de spøgelser, der hjemsøger ham, den smerte der driver ham fremad. Jeg er bange for, at jeg er for skrøbelig til den storm, der raser i ham. Men han ved, hvad han vil have – og fristelsen er for stor.”

5 fem på stribe bog bøger sylvia day sommerfugl i frost(Foto: MY DAILY SPACE)

‘Sommerfugl i frost’, 134,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

Klumme: Min kærlighed til bøger

bog bøger bibliotek (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·