Læs også:

Close
februarfund beauty kollage (Kollage: MY DAILY SPACE)

Februarfund: Så er der beauty-nyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en februar måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beauty-nyheder, som jeg gerne vil dele med jer

februarfund beauty kollage (Kollage: MY DAILY SPACE)
Så er der beauty-nyheder. (Kollage: MY DAILY SPACE)

En lækker foundationbørste

Den er ikke alene pæn og billig, og så er den god. Bedre bliver da det næsten ikke. Med Essence foundation buffer brush kan man jævnt påføre flydende foundation, cremet blush eller highlighter og nemt arbejde det ind
i huden. Børsten har den optimale struktur og størrelse til at skabe et naturligt look.

 

essence foundation buffer brush børste

Essence foundationbørste, 35 kr., fås i Bilka og Føtex

Til den urene hud

Silva har testet LACTOClears ansigtsrens. Og som hun siger, så er der god grund til at overveje, hvad man smører i ansigtet -især hvis man døjer med ustabil hud – også selvom du har passeret 20’erne. Kom bumser, urenhed og fedtet hud til livs med den nu relancerede LACTOClear hudplejeserie har netop relanceret deres serie.

– Min hud har aldrig gjort, som jeg har ønsket. Den har været ganske rebelsk, især da jeg nåede teenageårene. Jeg har længe været irriteret over mine små urenheder og fedtede ansigt. Mit ansigt lyste altid op i de mørkeste lokaler, og jeg kastede mig ud i flere dyre behandlinger og cremer, som lovede gode resultater, men ingen holdt stik. Jeg har dog fundet den hemmelige ingredients – LACTOClears ansigtsrens, der specielt plejer uren hud og tilstoppede porer. Produktet udnytter fordelene ved mælkesyrebakterier til målrettet og nænsomt at forbedre hudens tilstand og understøtte den sunde hudflora. Jeg blev i løbet af få dage mødt af et blødt og ganske overraskende, forbedret resultat, fortæller hun.

Lactoclear ansigtsrens (Foto: My Daily Space)

LACTOClear ansigtsrens, 149 kr., apopro.dk

Min nye mirakeltoner

Jeg er mega fan af Ole men også af hans produkter, som virkelig holder, hvad de lover. Denne tonic eller toner har jeg dog aldrig haft prøvet, men tilfældet var, at jeg stødte på den flere gange i efteråret, hvor den igen og igen blev nævnt, hvis man har “dark spots” eller pigmentpletter i ansigtet. Det har jeg. Og da jeg så snakkede med Ole selv og nævnge den, og han sagde, at jeg SKULLE teste den, så måtte jeg i gang.

Nu har jeg brugt den en måned. Største udfordring er, at jeg er så dårlig til at huske at bruge både morgen af aften. Men Glow 2OH Dark Spot Toner kan noget, og det er ikke en hvilken som helst skintonic eller toner, for den transformer og booster virkelig din hud. Lidt efter lidt.

Den er både spækket med en koncentreret blanding af AHA, der tager mørke pletter og fine linjer samt rynker, men den indeholder også lindrende planteekstrakter, der genskaber balancen i huden. Som bonus har den også en vidunderlig duft af citron, der gør påføringen til en ren sanseoplevelse.

Anvendelse
Brug den om aftenen – før serum og fugtighedscreme. Jeg er fan – både af Ole og toner. Godt nok er de ikke helt væk – men de er blevet meget mindre – så det ser jeg som et godt tegn for fremtiden og de dumme pletter.

ole henriksen dark spot

Ole Henriksen Dark Spot toner, 225 kr., matas.dk

Den vilde luksus og glød til din hud

After Sun Glowing Cream er Sensai er en strålende, let glitrende creme, der både beroliger samt fugter huden og svøber den i blødhed med en silkeagtig følelse, mens den forfriskende duft af fersken giver dig en afslappende stemning af sommer og sol. Formuleringen er udviklet med Sun Ageing Care Complex og antioxidant-rig ekstrakt fra hvid te samt Koishimaru Silk EX for at bevare en frisk og blød, solkysset hud. Luksus og lækkert – og ja virkelig synligt resultat.

SENSAI_AFTER_SUN_GLOWNG_CREAM creme

Sensai After Sun Glowing Cream, 675 kr., fås blandt andet i ILLUM

Gode stix

’Glam on the go’ Hilary Duff har lavet makeupserien NUDESTIX Daydreamer Palette, som er uden sulfater, parabener og er vegansk. Jeg må indrømme, at jeg er blevet overrasket over de to produkter, jeg har testet. Læbestiftet med farven ’secret keeper’ har en fin rosafarve. Desuden har den en cremet konsistens, som gør, at produktet også beregner sig til kinderne. At jeg har kunnet bruge samme produkt som både læbestift og blush er for mig en win-win. Læbestiftener i sig selv super fugtgivende og egner sig derfor perfekt til os kvinder, som døjer med vintertørre læber. Den er derfor perfekt til kvinden ’on the go’, som hurtig kan smide produktet i tasken og samtidig opnå et lækkert, naturligt look.

Øjenskyggen hedder ’prism’ og er også i en cremet ’stick’ form. Den har en super fin ’metallic’ farve i lyselilla med en anelse glimmer. Jeg har været super glad for øjenskyggen netop fordi, den ikke er i en pudderform, hvilket gør, at man undgår at øjenskyggen drysser ned på kinderne efter noget tid. Det fede ved øjenskyggen er, at man kan bruge den, som den er. Så har man ikke de vilde makeup ’skills’, så skal man hvert i fald investere i denne øjenskygge.

NUDESTIX Hilary Duff: Daydreamer Palette (MY DAILY SPACE)

Nudestix, 210 kr., fåes i Sephorabutikkerne

Black Opium fra YSL

Som en strålende heltinde glemmer Black Opium Eau de Parfum NEON-kvinden alle regler. Hun glimter i mørket og gør natten elektrisk. SÅDAN – dragende som en parfume netop skal være.

Med sin nye længere form er den ikoniske sorte, glitrende flakon som spændt rundt om et neonagtigt rør, der gør den mere vanedannende end nogensinde før, og den runde rude oplyses af en strålende fuchsiafarvet essens, som synes at bryde intenst ud på begge sider.

Duften indeholder topnoter af dragefrugt, mandarinessens, cedratessens, hjertenoter af appelsinblomst, akkord af tempeljasmin, akkord af hibiscusblomst samt bundnoter af sort kaffe, akkord af vanilje, essens af Virginia-cedertræ. Når man ser den notesammensætning kan man  næsten også allerede gætte sig til at det er en dyb, varm og dragende duft – nøjagtig som YSL ofte er.

black opium ysl

YSL Black Opium, 469,95 kr. for 30 ml. edp., matas,dk

Rens med cannabis

Kiehls er netop kommet med en cleanser i deres cannabis-serie. Kiehl’s Cannabis Sativa Seed Oil Herbal Cleanser er en skånsom ansigtsrens, som renser, afbalancerer og beroliger din hud og efterlader den opfrisket og dejlig ren. Den har også den der urteagtige, rene duft – der er også oreganoolie og hampefrøolie i som er med til at sætte gang i duftene, når man påfører den – i alt er der 96% naturligt afledte ingredienser i.

Den skaber en let skum med en frisk duft af urter og er velegnet til alle hudtyper, også sensitiv hud.

kiehls cleanser

Kiehls Cannabis Cleanser, 95 kr., kiehls.dk

Vi har alle brug for lidt glimmer

Inden forårets solstråler rammer vores hud er lidt solfarve i form af lidt highlighter med glimmer løsningen. Denne er ny og fra Sephora. Den er lidt en kloning mellem en solpudder og highlighter. Men den er med til at give din hud en fin og lækker glød. Den har en let tekstur og fås i fire nuancer.

Brug den generøst rundt i ansigt eller som decideret highlighter, hvor du fremhæver for eksempel kindben eller under øjenbryn – eller bare hvor du synes dit ansigt har brug for “ekstra lys”.Sephora shimmer pudder

Sephora highlighter, 150 kr., fås i alle Sephora-butikkerne

Forkæl dine fusser

Giv dine fødder lidt afslappende forkælelse med denne eksfolierende fodmaske. Hvem ville ikke elske sådan en forkælelse. Masken indeholder naturlige frugtsyrer, der virker let eksfolierende og fjerner død hud. Ahhh. Og ser man på de fødder, der nu i måneder har været spæret ind, så trænger de virkelig til lidt forkælelse.

De døde hudceller forsvinder og afslører ny, blød og sund hud. Sokkerne maksimerer maskens fugtgivende effekt. En lækker og billig vintertreat til dig selv og dine fusser.

fodmaske ohk!

ohK! fodmaske, 58 kr., lookfantastic.com

Lækker hampolie

Body Shops blødgørende Hemp Shower Oil hjælper med at beskytte og fugte ekstra tør hud, straks efter du træder ud af badet. Den lækre badeolie forvandler sig til et blødt skum, som nænsomt renser huden uden at udtørre for at afhjælpe meget tør hud og beskytte hudens naturlige fugtbarriere. Den er god til ekstra tør hud, er dermatologisk testet og tilfører fugt og beskytter hudens naturlige fugtbarriere.

hemp-hydrating-protecting-shower-oil olie body shop

Hemp shower oil, 85 kr., bodyshop.com/dk

Vinterforkælelse

Jeg kan godt lide ansigtsbehandlinger – men det kan også være både en bekostelig affære og tidsrøver. Nimue har en behandling som ialt blot tager ½ time. Det kan jeg forholde mig til, og så virker den. Den renser i dybden, tilfører ilt og fugt, eksfolierer samt detoxer din hud. Nimue ‘Thermal Detox Peel” svier og varmer lidt, men man skal ikke ligge længe med den på. Det føles også som om, den løber – men den løber ingen steder.

Masken er en rig, kulbaseret og multifunktionel peeling, der giver øjeblikkelig fugt, fylde, fornyelse og glød. Helt i tråd med trenden ’flash facial’ videregiver denne 30 minutters foryngende behandling synlige forbedringer, på kort tid sammenlignet med traditionelle ansigtsbehandlinger.

Detox-peelingen kombinerer en bobblende virkning for at dybderense huden og befri den for forurenende partikler, giftstoffer og urenheder. Denne virkning er mulig takket være en termo-sensorisk mekanisme, der skaber en varmende fornemmelse, som booster hudcellernes blodcirkulation og iltning. Jeg kunne lide den – og kunne også se resultater. Jeg fik den lavet hos Michelle, der har ‘Klar Hud’ på Frederiksberg.

ansigtsbehandling ren hud nimue

Nimue ansigtsbehandling, cirka 500 kr., nærmeste Nimue-forhandler oplyses på 33 32 33 22

En ny tandbørste

Der er ikke noget bedre end en god tandbørste. Og sådan en har jeg fundet, for Colgate Bamboo Charcoal har netop lanceret denne tandbørste lavet med et håndtag af 100% naturligt bionedbrydeligt bambus fra bæredygtigt dyrket bambus. Tandbørstens håndtag er belagt med naturligt bivoks for at minimere vandoptagelsen og har tilføjet slanke og bløde børstehår med trækul. Genanvendelig pap emballage og strengt kvalitetstestet. Alt er godt – også tandbørsten.

BAMBOO-CHARCOAL colgate tandbørste

Colgate Bamboo Charcoal tandbørste, 24,95 kr. Fås i større detailkæder

Min nye “addiction”

Den første gang jeg prøvede denne “børste”, blev jeg virkelig overrasket. For den synes måske ikke af meget, og ligner “bare en børste med pudder i”. Men hold da op en forskel, og sikke fin og “flawless” huden ser ud, når man har brugt den. OG det vilde er den høj SPF, der er i. Colorescience® Brush-On Sunscreen pudder har kraftig SPF 50 UVA / UVB beskyttelse i, både alene eller over makeup.

Hvis du nemt vil give din hud et flot skær og samtidig passe på solens stråler, så er denne pudder perfekt.  SMART. Den er klar og har en naturlig dækkeevne og SPF. Der er bredspektret SPF 50 Sunscreen i, og den er vandfast i 80 minutter – wauw.

pudder colorescience

Colorescience pudder, 405 kr., skinsense.dk

Beccas nye concealer

Er du makeup-lover, så kender du også Becca – og gør du ikke, så skulle du tage at kigge forbi deres stand hos Sephora.

De er netop kommet med denne Light Shifter Brightening concealer, der korrigerer og lysner med gennemsigtige pigmenter, hvilket giver et perfekt touch af flawless skin og fjerner de farveforskelle og mørke områder, vi ofte har. Teksturen er let og lækker, og den er supernem at påføre. Ha’ den med på farten og frisk dit ansigt op. Man kan blive helt addicted til liiiiiige at komme lidt på, for resultatet er så synligt og naturligt og fint. Fås i otte nuancer.

Concealer, fra Becca, Februar fund. (Foto: PR)

Becca concealer, 285 kr., fås i alle Sephora-butikker

En super kur

Pudderdåserne har igen tryllet, og denne ‘Alt i en K|U|R’ lindrer Kløe, Ubehag og Rødme. Den lette spray virker både i hovedbunden, på kroppen og i ansigtet. Smart. Og virker det gør den med de beroligende plantekomplekser SyriCalm og SymCalmin, der øjeblikkeligt beroliger og dulmer kløe og rødme. Der er også ekstrakt af gederams i. der er særlig effektivt til at opnå en sund hovedbund. Grundet produktets lave pH-værdi virker den i sig selv også balancerende på udfordret hud. Mere smart. Et godt universalprodukt at have, når nu du har et hudproblem.

Alt i en K|U|R pudderdåserne

Alt-i-1-kur, 179,9 kr., matas.dk

Den avancerede ufo

UFO fra svenske Foreo beskrives som verdens første, smarte maskebehandling og tilbyder en 90 sekunders ansigtsbehandling på salonniveau. Den ligger også i den dyre ende – så det er en investering, man skal gøre. Omvendt koster den ikke mere end måske tre ansigtsbehandlinger, så set i det lys er der på sigt penge at spare.

Den LED- og termoaktiverede maskebehandling er et mere effektivt alternativ til de populære sheet masks (som man køber ved siden af). Produktet aktiveres via din smartphone og kombinerer LED-lysterapi med kulde- og varmeterapi samt T-Sonic-pulseringer.

UFOs funktioner

  • Anvender hyper-infusionsteknologi, som kombinerer varme, der åbner porerne, T-Sonic-pulseringer, der forbedrer absorberingen af de aktive ingredienser og kulde for at give en fastere hud og forsegle de aktive ingredienser.
  • Anvender en serie af LED-lysterapibehandlinger – rødt lys for anti-aging, grønt lys for glød og blåt lys mod akne.
  • Hver behandling inkorporerer en nøje udvalgt kombination af temperatur- og pulseringsintensitet for at give maksimal effekt og en afslappende ansigtsmassage.
  • Produktet bruges sammen med UFO-aktiverede masker i blødt microfiber, der placeres på enheden ved hver behandling. Maskerne er fyldt med frugtekstrakt, planteolier og naturligt blomstervand.

UFO-rutine, der er udviklet til at sikre hud med glød fra aften til morgen, og gør en 20-minutters behandling til 90 sekunders forkælelse! Der findes en del masker, men denne UFO-aktiverede Call It A Night-maske indeholder ginseng og olivenolie for at nære og revitalisere, der fylder huden op over natten. Det synes jeg både er smart og lækkert.

foreo ufo maske

Foreo UFO og masker, 2.199 kr. for UFO og 79 kr. for 7 masker, matas.dk

På med solcremen

Inden vi ser os om begynder der at komme dage, hvor solen titter frem. Og vil du gøre noget godt for din hud, så husk også i de tidligere forårsmåneder at bruge solcreme. Jeg kan rigtig godt lide dem fra pHformula. En solcreme skal – hvis jeg må bestemme – mindst have spf30 i. Det har denne her. pHformulas solcreme U.V. protect SPF 30+ er et bredspekteret UVA/UVB solbeskyttelses produkt, der er innovativt, da det tilfører huden et peptide kompleks i kombination med UV beskyttelse. Disse ingredienser forebygger DNA skader, samt giver en antioxidant beskyttelse, dermed beskyttes huden for fremtidige skader, som solen ofte forårsager. Solcremen efterlader huden med en mat finish. Det kan jeg lide. Husk at smøre den på en lille halv time, før du skal i solen, og også at pågøre IGEN hver anden time. En gang per dag er bare ikke nok, hvis først solen har fået styrke.phformula solcreme

pHformula solcreme, 345 kr., staybeautiful.dk

Læs også:

Verdens bedste kanelkage

 

kanel dej kanelkage glasur hygge kage (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·