Læs også:

Close
psykolog møde snakke unge ekspert (Foto: Pexels)

#Ensomhed2020: Psykolog forklarer – Derfor er unge ensomme

Mit liv  | 

Psykolog Maja Vain Gilbert fortæller, hvorfor ensomhed anses for skamfuldt hos mange af os, og hvordan de sociale medier spiller en vigtig rolle

Lidt om UngTerapi
– Maja Vain Gilbet er autoriseret psykolog og leder af UngTerapi.
– Psykologerne bag UngTerapi er specialiseret i at give terapi til unge, og kombinerer en høj psykologisk faglighed med den menneskelige ung-til-ung kontakt.

hvert år søger omkring 2.000 unge hjælp hos UngTerapi, hvor ensomhed er på top fem over problematikker. Ensomhed er dog langt fra ofte en problematik i sig selv, men typisk en del af en større selvværdsproblematik, hvor konsekvensen er blevet isolation og dermed ensomhed.

Vi har spurgt en psykolog, hvorfor unge i dag føler sig ensomme, og hvilken indvirken sociale medier har på unges velbefindende.

ung pige kvinde græde ked ensom trist ensomhed (Foto: Pexels)
Unge kommer til UngTerapi med alle mulige problemer, men dem psykologerne ser flest af, er problemer med selvværd, depression, angst, selvskade, ensomhed og stress. (Foto: Pexels)

Hvorfor føler unge sig ensomme?

Ensomhed kommer af mange ting …
Psykiske belastninger tidligere i livet, dårlige sociale erfaringer, naturlig indadvendthed og anderledeshed. Alt dette, og meget mere, kan skabe en selvfortælling om, at man er utilstrækkelig som menneske, hvilket resulterer i, at man enten trækker sig fra fællesskabet eller laver om på sig selv.
Maja Vain Gilbet, Autoriseret psykolog

Psykolog Maja Vain Gilbert beskæftiger sig dagligt med unge og fortæller blandt andet, at der kan være mange årsager til, hvorfor unge i dag føler sig ensomme.

– Det handler ofte om, at de unge føler sig utilstrækkelige i deres egne liv, på den ene eller den anden måde. Det er generelt en følelse af, at man ikke kan følge med i verden, og føler sig som den eneste, der ikke har styr på ting.

Maja Vain Gilbert kommer ind på, at det er blevet mere almindeligt, at unge i højere grad føler et stort pres om at klare sig godt i livet for at leve op til meget specifikke idealer. Både når der er tale om uddannelseområdet, økonomisk og socialt. Det er en stor samfundsproblematik, som gør, at følelsen af at der bliver stillet uoverskueligt høje krav, får unge til at isolere sig fra hinanden, da det føles skamfuld at være én af dem, der ikke kan navigere i livet.

ung pige kvinde græde ked ensom trist ensomhed (Foto: Pexels)
Ensomhed kan være meget svært at sætte ord på, fordi det er utroligt skamfuldt, da man føler, der ikke er nogle, der rigtige kender én. (Foto: Pexels)

Ensomhed er stærkt tabubelagt, men hvorfor?

Ensomhed kan være meget svært at sætte ord på, fordi det er utroligt skamfuldt. Ensomhed kommer af en følelse af, at der ikke er nogle, der rigtige kender én, eller vil kende én. At man er uden for det grundlæggende fællesskab, som alle mennesker har et dybt behov for. Det fortæller ekspertpsykologen og fortsætter.

Der tales meget om, hvad der sker på de sociale medier …
Og mindre tid på at være sammen i nutiden, hvor man etablerer en ægte kontakt til hinanden, har dybe samtaler, og får talt om dét, der er svært.
Maja Vain Gilbet, Autoriseret psykolog

– Når man føler ensomhed, tænker man ofte, at det er fordi, man ikke er god nok som menneske og derfor gør nogle ting forkert. Hvorfor ville andre ellers afvise én? Og det er dét, der er så skamfuldt. At man ikke føler sig værd at elske og være sammen med. Dette er netop svært at tale om, fordi det så føles som om, at man minder folk om det igen – at man i virkeligheden ikke er værd at være sammen med, og frygten er så her, at endnu flere vil afvise én, fordi man nu har afsløret, at man ikke er værd at være sammen med.

pige instagram sociale medier billeder ked trist (Foto: Unsplash)
Psykolog Maja Vain Gilbet mener, at sociale medier har haft stor indflydelse på, hvordan vi er sammen i dag. (Foto: Unsplash)

Har sociale medier indflydelse på unges selvforståelse?

Står det til psykologen, så tegner der sig nogle særdeles problematiske ungdomsfællesskaber, der er skabt i vores moderne rammer, hvilke påvirker unges selvforståelse og udvikling af eget selvbillede. For hvis ensomheden er en følelse, der kommer, når man føler sig afvist, som den man er, kan det tyde på, at mange unge i dag lever et liv, hvor de ikke føler sig anerkendt for dem, de egentligt er.

Sociale medier har haft stor indflydelse på …
Hvordan vi er sammen i dag. Særligt blandt de helt unge begynder det virkelige liv at cirkulære om det virtuelle ved, at man skal lave en aktivitet, der er ”Insta-venlig”.
Maja Vain Gilbet, Autoriseret psykolog

– Det man skal forstå, er, at ensomhedsfølelsen ikke nødvendigvis opstår, fordi nogle direkte har afvist én på ens personlighed. Det er snarere, at man igennem lang tid har været vant til at være andet end én selv. Hele tiden at sætte et filter på. Hele tiden iscenesætte sig selv som noget andet.

Det kan sagtens være, at man får en masse ros og anerkendelse for det, men det er en anerkendelse, man kommer til at vende imod sig selv, og sige ‘hvis jeg får så meget ros, når jeg lægger billeder op med filtre på, må det være fordi, at jeg ikke er god nok uden filtre på’. Og man kan føle, at man gennem tiden har fanget sig selv i en ‘persona’, der udadtil er perfekt, men som indadtil har det på en helt anden måde.

møde snakke skrive kvinder psykolog (Foto: Pexels)
Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du føler dig ensom, da ensomheden hurtigt og pludseligt kan udvikle sig til noget værre.  (Foto: Pexels)

Søg hjælp hos UngTerapi

Derfor er sociale kompetencer vigtige
Når vi isolerer os selv, føler vi os endnu mere socialt akavede, og det er der en grund til. Vores sociale kompetencer skal hele tiden trænes. Når vi ikke træner dem, bliver vi oftere i tvivl om, hvad der er bedst at gøre i en situation. Så det handler i høj grad om at komme ud og øve sig i at være sammen med andre igen.
Maja Vain Gilbet, Autoriseret psykolog

Ofte når man er ensom, har man isoleret sig selv så meget, at man også har udviklet en form for social angst. Desuden kan ensomhed også være en nøglespiller i udviklingen af depression, hvorfor det er så vigtigt at søge hjælp, hvis man sidder med ensomhedstankerne, fortæller Maja Vain Gilbert.

Hos Ungterapi hjælper psykologerne med at adressere tankerne bag ensomheden – hvad er det for nogle tanker, man får, når man føler sig ensom? Hvilke grundantagelser har man om sig selv, og hvordan man i det hele taget tolker sin omverden.

Der er bestemt hjælp at hente. Går du og føler dig ensom, så klik dig ind på UngTerapi, hvor du vil blive mødt af en række professionelle psykologer, som vil hjælpe dig med at sætte ord på dé tanker, der nager dig i hverdagen, og hjælpe dig med at bryde ud af ensomheden.

 

Læs også: #Ensomhed2020: Nannas historie – Nanna må gerne være her

alene trist pige ked ensom (Foto: Unsplash)

 

 

 

 

 

 

· Mere fra samme kategori ·