Læs også:

Close
Oscar glimmer glitter guld gold vinder (Foto: Unsplash)

Oscar 2020: De vigtigste øjeblikke

Underholdning  | 

Natten til mandag løb verdens mest glamourøse Oscar prisuddelinger over fjernsynskærmene verden over. Vi har samlet de store vindere, de sjoveste øjeblikke og de smukkeste kjoler til dig

De store Oscar-vindere

Den koreanske film ‘Parasite’ løb som nattens store vinder ved det 92. Oscar-show med i alt fire, flotte priser. Her løb ‘Parasite’ med hovedprisen for Bedste Film ved året Oscar-uddelinger og blev til en historisk, sensationnel sejr, da filmen er den første ikke-engelsksprogede vinder af hovedprisen.

Desuden vandt ‘Parasite’ prisen for Bedste Internationale Film, Bedste Originale Manuskript, og Bong Joon Ho, som er instruktøren bag den koreanske film, vandt prisen for Bedste Instruktør.

Nattens yngste deltager til Oscar 2020 …

Julia Butters er kun 10 år gammel og deltog til Oscar i nat, da hun har spillet sammen med Leonardo DiCaprio i filmen ‘Once Upon a Time in Hollywood’.

‘Parasite’ storhitter i Danmark
‘Parasite’ runder snart 100.000 solgte billetter bare i Danmark.

Joaquin Phoenix

Joaquin Phoenix var også en af nattens store vindere, da han vandt prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle i dramafilmen ‘Joker’.

Phoenix kvitterede med en takketale …
Som mange vil finde inspirerende, da filmstjernen slog fast, at mange i dag har alt for travlt med at tale om dét, der skiller os ad.
I stedet så Phoenix et fællestræk i kampen for retfærdighed …
Under talen sagde han nemlig, at han har været selvisk, ond og nogen gange svær at arbejde sammen med, hvor han pointerede, at det i stedet handler om at blive bedre til at vejlede hinanden til at blive bedre.

 

Renee Zellweger

Renée Zellweger vandt prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller i dramafilmen ’Judy’, som handler om Judy Garlands liv. Zellweger hev derfor sin anden gyldne Oscar-statuette hjem for sin imponerende medvirken som ikonet Judy Garland.

 

Brad Pitt

Desuden vandt Brad Pitt sin første Oscar som skuespiller efter 30 år i branchen, da han vandt prisen som Bedste Mandlige Birolle for sin rolle som stuntman i Tarantinos film ‘Once Upon a Time in Hollywood’. Det var tæt på tårer, at Brad Pitt holdt sin takketale.

Den fulde liste over Oscar-vindere løb op på i alt 24 flotte Oscar-priser.

Heraf blev følgende også vindere ved Oscar-showet …
– Bedste Sang: ‘Love me again’ fra ‘Rocketman’
– Bedste Visuelle Effekter: ‘1917’
– Bedste Dokumentar: ‘American Factory’
– Bedste Animationsfilm: ‘Toy Story 4’

De største øjeblikke 

Danmark blev repræsenteret af musical-sangerinde

Maria Lucia

Den danske sangerinde Maria Lucia indtog Oscar-scenen i nat, da hun optrådte sammen med Idina Menzel og en lang række andre kvinder, der alle har lagt stemme til figuren Elsa i animationsfilmen ’Frozen’.

Maria Lucia er kendt som den danske Elsa i ’Frozen’-filmene, hvorfor hun i nat var med på scenen i Hollywood. Sammen med otte andre Elsa-sangerinder fra forskellige lande opførte Maria Lucia ’Frozen 2’-sangen ’Ud i ukendt land’, som blev sunget på dansk.

Elton John optrådte med Bedste Originale Sang

Elton John og Bernie Taupin var også heldige Oscar-vindere, da deres sang blev udråbt til vinderen af Bedste Originale Sang. Det er kun anden gang i Elton Johns karriere, at han modtager en Oscar-pris. Til showet optrådte Elton John med den Oscar-vindende sang ‘(I’m Gonna) Love Me Again’ fra filmen Rocketman.

De mest overraskende øjeblikke 

Mødre indtog selvsikkert den røde løber

Noget som overraskede mange seere ved den 92. årlige Oscar Academy Awards-ceremoni var gæstelisten, da rampelyset blev taget af en række mødre af de berømte skuespillere.

Berømtheder som …
Laura Dern, Keanu Reeves og Charlize Theron ramte den røde løber med deres mødre under armen.

Laura Dern

Laura Dern, som vandt prisen som Bedste Kvindelige Birolle for sin rolle i ‘Marriage Story’, havde sin mor Diane Ladd med, der selv har et par Oscar-nomineringer oppe i ærmet fra sin årtier lange skuespillerkarriere. Dern havde desuden taget sine børn Ellery Harper og Jaya Harper med ud på den røde løber.

Tidligere præsident vandt Oscar

Barack Obama

Netflix-dokumentaren ’American Factory’ vandt prisen som Bedste Dokumentar ved Oscar. Men noget som de færreste ved, er, hvem der egentlig er skaberne af dokumentaren. Netflix-projektet blev nemlig skabt af den tidligere præsident Barack Obama og Michelle Obama af deres produktionsselskab Higher Ground Productions.

’American Factory’ fortæller historien om en kinesisk milliardær, der åbner en fabrik i Dayton, Ohio, og ansætter både amerikanere og kinesere til at arbejde der. Den blev produceret af virksomheden Participant Media, før den færdige film blev erhvervet af Netflix og Higher Ground Productions.

De mindeværdige kjoler

Oscar 2020 bød som altid på en masse opsigtsvækkende, smukke og glamourøse kjoler.

Oscar blev ramt af hård kritik
Årets Oscar show blev igen afholdt uden en vært til trods for en lang årrække af hård kritik og efterspørgsel af underholdende værter under showet.

Janelle Monae – Hætteklædt og glimmer

Smukke Janelle Monae ankom i en elegant glimmerkjole fra Ralph Lauren. Unikt for kjolen var den store glimmerhætte, som Janelle Monae bar over håret.

Billy Eilish – Jakkesæt fremfor kjole

Den populære popstjerne Billy Eilish ankom ikke i en kjole til Oscar 2020. I stedet var hun stylet i et klassisk, stilet jakkesæt fra Chanel.

Kim Kardashian – Ekslusiv og stilren

Kim Kardashian ankom i en ikonisk ‘Kardashian kjole’ – silhuet fremhævende, eksklusiv og stilren. Den er designet af Alexander Mcqueen.

Billy Porter – Selvsikker mand i kjole

Hvem siger, at det kun er kvinder, der kan ankomme i kjole? Skuespiller Billy Porter gjorde det igen. Bar en opsigtsvækkende guld kjole designet af Giles Deacon.

Natalie Portman – Kjole med statement

Natalie Portman gjorde entré i en kjole, der var broderet med en række navne på kvindelige instruktører, som ikke var nomineret til årets Oscar.

 

Læs også:  Sådan bliver Oscar-statuetterne til

Oscar 2016

· Mere fra samme kategori ·