Læs også:

Close
københavn, tage, copenhagen, cph, kbh, sommer, by, hovedstad

10 ting du (måske) ikke vidste om København

Kultur  | 

Vi kender alle København – vores alle sammens smukke hovedstad. Du har sikkert besøgt byen, er opvokset her, eller måske bor du her. Men vi har fundet nogle facts, du helt sikkert ikke vidste om vores allesammens by – København

København er en fantastisk by! Om man er på besøg eller bor her, så er og bliver København noget helt særligt. Og måske kommer dette af dens lange historie og mange finurlige steder. Ja, København rummer en hel del, og vi giver dig her nogle facts som du (måske) ikke vidste om vores gamle hovedstad.

københavn, tage, copenhagen, cph, kbh, sommer, by, hovedstad
Smukke Københavns mange hustage. (Foto: Unsplash)

10 ting du ikke (måske) ikke vidste om København

1. Det gamle ‘Køpmannæhafn’

København er en ældgammel by, og navnet på vores hovedstad kan faktisk spores helt tilbage til middelalderen. Her lød navnet på gammeldansk ‘Køpmannæhafn’, der kan oversættes til ‘havn for købmænd’ eller ‘købmændshavn’. Byen blev første gang omtalt i 1043 under navnet Havn – Hafnæ – det der senere blev til Hafnia, der er det latinske navn for København. Og det var netop dette latinske navn, der senere i 1923 var basis for navnet af det opdagede grundstof Hafnium, der hvis naturligvis var blevet opdaget på det nuværende Niels Bohr Institut i København.

2. En forfriskende (og ren) dukkert i havnen

Vores gamle havneby København er i dag kendt for de mange steder, hvor vi om sommeren (og for de friske også om vinteren) kan få os en forfriskende dukkert. Ofelia Plads, Bryggen, Nordhavn, Halvandet og alle andre steder, hvor man kan springe i, er velbesøgt gennem hele sommeren. Og det skyldes at Københavns gennem det sidste årti er blevet renset meget grundigt, så grunddigt at Københavns Havn i 2015 blev kåret som Europas reneste storbyhavn.

copenhagen, københavn, bade, havn, sommer
Havnen i København er en sikker vinder, når der er varmt om sommeren. (Foto: Unsplash)

3. Lang shoppinggade

Strøget i København åbnede tilbage i 1960’erne, hvor navnet dengang var Gågaden. Men da andre gader også blev gågader, gled navnet ud og blev til Strøget, da strøg jo betyder strækning. Og det er i den grad en strækning med sine 1,1 kilometer. Strøget var engang verdens længste bilfrie shoppinggade, men er i dag slået af andre shoppinggader verden over, dog er den stadig Europas længste shoppinggade – sejt ik’?

Walt Disney var især fascineret af elpærerne i Tivoli, der havde en helt særlig glød. Den lille detalje omkring lysets varme farve tog han med sig, og i dag kaldes den form for glød i pærene for ‘Tivoli Lights’.

4. Inspiration til Disneyland

Midt i Københavns pulserende byliv, ligger den gamle forlystelsespark Tivoli, der første gang åbnede op for forventningsfulde besøgende i 1843. Den smukke Københavnske oase, fik i 1951 et helt særligt besøg, nemlig af selveste Walt Disney. Han var dybt inspireret af den smukke park, og noterede enhver detalje lige fra bænke, blomster og maden. Han var netop i gang med planlægningen af byggeriet til det allerførste Disneyland i Californien, som han ønskede skulle rumme den samme eventyrlige atmosfære og stemning som i vores Tivoli.

Desuden lod han sig også inspirere af Tivolis facade, der blev til Disney Slottet, vi alle kender fra Disney filmenes intro, og som er blevet ikonet for Disney.

tivoli, halloween
Tivolis facade der inspirerede Walt Disney til det ikoniske Disney slot. (Foto: Tivoli)

5. Et stort tab for København

København vokser, og vokser i takt med at flere og flere, rykker teltpælene op, og flytter til storbyen. Og selvom det kan være svært at forestille sig, så var København faktisk engang ganske lille. Tilbage i 1711 var indbyggertallet kun på omkring 69.000, og på ganske få måneder blev tallet endnu mindre, da København mistede en tredjedel af indbyggerne. Der er naturligvis tale om Pesten, der rasede så voldsomt i København, og fik dødstallet til at stige eksplosivt over nogle få måneder. Pestudbruddet i 1711 var det værste i København nogensinde.

6. Et lille bitte hotel

I den lille gade Tullinsgade i København, mellem Værnedamsvej og Gammel Kongevej, ligger en lille café. Det helt særligt ved lige netop denne café er dens overetage. Her ligger nemlig et af verdens mindste hoteller – Central Hotel og Café. Hotellet har kun ét værelse på 12 kvadratmeter og er en sand lille perle med farvede vægge, loppefund og smukke fritstående bjælker. Et så specielt sted at hotellet har besøgende fra hele verden. Skulle du få lyst til at opleve et af verdens mindste (og fineste) hoteller, kan det blive dit for 2.500 kroner per overnatning.

7. København var frontrunner

I 1952 blev den første vellykkede kønsskifteoperation foretaget i København. Det var Christine Jørgensen, født George Jørgensen, der lagde krop til, og som blev senere talsperson for transkønnedes rettigheder.

Men hvis du kender til filmen ‘The Danish Girl’, ved du også der mange år forinden blev foretaget en kønsskifteoperation i København – den allerførste i verden. Det var den danske kunstmaler Lili Elbe, der oprindeligt hed Einar Wegener, der lagde sig under kniven. Desværre opstod der komplikationer i forbindelse med indgrebet, der endte med at koste hende livet.

8. København som en lukket by

Du kender helt sikkert områderne Vesterport, Nørreport og Østerport, men vidste du at det tilbage i middelalderen var de eneste indgange ind til København. København var altså en lukket by. Vesterport lå, hvor Vestergade i dag bliver til Vester Voldgade på Rådhuspladsen. Nørreport lå hvor Nørregade krydser Nørre Voldgade og Østerport lå på der hvor vi i dag har Kongens Nytorv.

københavn, copenhagen, magasin, kongens nytorv
Magasin på Kongens Nytorv, der engang var Østerport indgangen til København. (Foto: Unsplash)

9. Københavns broer

Hvis du kender Vesterport, Nørreport og Østerport, så kender du nok også brokvartererne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Navnene til områderne kommer af de brolagte veje, der befandt sig lige uden for de byporte der var indgange til København. Brokvartererne er altså, og var, en tæt bebygget bydel der lå uden for hovedstadens egentlige bykerne, hvis navn er en kombination med verdenshjørnerne.

københavn, copnehagen, by, hovedstad
De smukke brolagte gader i København. (Foto: Unsplash)

10. København K står for?

Det giver mening, at København V står for Vesterbro, København N for Nørrebro og København Ø står for Østerbro. Men har du tænkt over hvorfor Indre by hedder København K? Tilbage til 1876 var København K en betegnelse for omdelingsdistriktet ‘Brevpostkontoret’ i det indre København og omfattede stort set hele området indenfor voldene. K’et dækker derfor over ‘Kjøbenhavns Brevpost-kontors Omdelingskreds’ og K’et står altså for ‘Kjøbenhavn’. Så faktisk hedder København K oversat København København.

 

Kilde: stayclassy.dkglobetrottergirls.comdr.dktrippy.comalt.dktivoli.dkwikipedia.orgbt.dkptt-museum.dkwikipedia.org

 

Læs også: Kæmpe galleri: Tillykke! København har fødselsdag og fylder 850 år

· Mere fra samme kategori ·