Læs også:

Close
Modetrends 2020 collage mode (Foto: MY DAILY SPACE)

Store modetrends du skal kende i 2020

Mode  | 

Læs her og bliv klogere på de modetrends, der tegner sig for starten af 2020

Det nye år er lige startet, og det betyder nye tendenser i modeverdenen. ‘Rock’ et romantisk look med bløde pasteller, kast dig ud i print og prikker og hop i fine, beige klæder.

Modetrends 2020 collage mode (Foto: MY DAILY SPACE)
Bliv inspireret af de store modetrends SS20. (Foto: MY DAILY SPACE)

Banebrydende beige

Beige er kommet for at blive. Sæsonen rammer en stor bølge af beige tendenser. ’50 shades of beige’ har taget en helt anden retning, og tendensen stjæler rampelyset på de store catwalks. Vær ikke bange for at mikse og matche beige nuancer med både jakke, strik og bukser.

 

‘Embrace the nudity’ med nuancerne af nude, karamel, khaki, cappuccino og drapfarvet, og lad dig inspirere af den neutrale retning. Striktrøjer er et must. Denne tynde strik har en klassisk stil med fine pufærmer og kravedetalje.

 

Beige strik trøje (Foto: Zalando)

Strik Free People, 499 kr., Zalando 

Hold stilen cool og enkel med oversized habitbukser i beige. De her bukser ville gå perfekt til en lyseblå strik, hvis man vil gå efter et mere ‘soft’ look.

Habitbukser beige YAS (Foto: Zalando)

Habitbukser Y.A.S, 399,95 kr., Zalando

Stilsikker med jumpsuit

Der er en god grund til at investere i en fed buksedragt – især her i overgangsperioden. Den kan bruges til enhver lejlighed og kan nemt styles op med nogle flotte, ‘chunky’ guldsmykker eller et par fede sneakers. Farve, materiale og detaljer vælger du selv, da heldragten er en af de mere behagelige tendenser, der kan præges af egen stil.

Jumpsuit heldragt ENVII (Foto: Envii)

Jumpsuit Envii, 550 kr., Envii

Vær ikke bange for at hoppe i en denim jumpsuit. Denne heldragt med lange ærmer kan nemt peppes op med til et par guld, chunky øreringe og nogle farverige sneakers.JDY buksedragt heldragt jumpsuit (Foto: Bestseller)

Jumpsuit JDY, 399,95 kr., Bestseller

Pastel er det nye sorte

2020 byder endnu engang velkommen til de bløde pasteller. Er man blevet træt af det triste gråvejr, kan du nemt løfte humøret med et friskt pust med fine pasteller. Skab et friskt statement look med flere pasteller, der bevæger sig væk fra alt det, der hedder kedeligt gråvejr.

En pastelfarve vi især kommer til at se i butikkerne, er pistaciegrøn eller mint. Vil du lyse vinteren eller foråret lidt op, så skal du investere i lyse pasteller. Hvis du er rigtig vovet, så hopper du i denne pastelgrønne nederdel med en helt sart, lyselilla strik.

lysegrøn nederdel pastel (Foto: HM)

Nederdel H&M, 449 kr., H&M

Gå ‘all in’ på pasteller og invester i en pastelfarvet strik. Sæsonens farvepalette er som en ren slikbutik.

pastel lilla strik trøje (Foto: Envii)

Strik Envii, 550 kr., Envii

Print, prikker og striber

Har du sans for detaljer, og elsker at mikse og matche på tværs af print og farver – så er denne mere modige modetendens lige noget for dig. Mix outfittet med forskellige print og materialer. Hold dig den sikre vej med samme farvenuancer for at bibeholde et elegant, velovervejet look.

Pufærmer og prikker er et ‘go–to look’, som nemt kan styles med forskellige print. Du kan vælge at lade de fine prikker titte ud under en beige strik for at opnå et både klassisk og ‘chikt’ look.

Prikket bluse (Foto: Zara)

Bluse ZARA, 299 kr., ZARA

Romantik og blonder

Det romantiske look er vendt tilbage. Skab dit eget ‘French chic look’ med rosa, creme og nude, og pep outfittet op med smukke blonder.  Hjælp det romantiske look på vej ved at holde dig i de rolige farvenuancer, der giver et elegante, sammensat outfit.

 

Bliv hurtig klar til det romantiske look med en frakke i rosa. Den vil især gå fint til en bluse med blonder og et par lysegrå underdele.

rosa frakke jakke lyserød (Foto: Zara)

Frakke ZARA, 649 kr., ZARA

Er du mere til kjoler, er der endnu mere grund til at klæde dig i den romantiske stil. Med denne knælange kjole kan du være forberedt på alt, hvad dagen bringer dig.

Rosa pudder kjole YAS (Foto: Bestseller)

Kjole Y.A.S, 599 kr., Bestseller

Denim, en sikker vinder

Man kan aldrig gå galt i byen med et par denimbukser. Det er en sand garderobeklassiker. Hvis man ikke er til skinny jeans, kan denim heldigvis fås i forskellige varianter. Slå dig løs i både denimjakker, højtaljede jeans, lige op og ned buks eller de helt brede ‘baggy jeans’. Søger du hjælp under tøjkrisen så hop i et par perfekte denim.

Bring 1970’erne ind i garderoben ved at købe et par vidde jeans. De vidde jeans har fået et ‘comeback’, og så er de nemme at style.  Har du lyst til at tage en ekstravagant bluse på, så style den med et par lækre ‘viddebukser’. Har du mere lyst til et hverdagslook, så hop i en klassisk, hvid t–shirt.

Jeans bukser denim (Foto: Gina Tricot)

Jeans Gina Tricot, 379 kr., Gina Tricot

Dame med vest, rød vest, mode, model (Foto: Mango)

Læs også: Vinterens store trend: veste – veste – veste

· Mere fra samme kategori ·