
NEWS: Vrede iranere vender sig mod ledere efter nedskudt fly
Vrede iranere vender sig mod ledere efter nedskudt fly · Aftale indgået om 1.000 nye sygeplejersker · Wozniacki taber sin sidste WTA-turnering · Dronning Elizabeth har indkaldt prins Harry til alvorsmøde · Filippinernes myndigheder advarer mod vulkanudbrud · Dagens billede: Peter Madsen er blevet gift
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Vrede iranere vender sig mod ledere efter nedskudt fly
Iran tilstår at have skudt ukrainsk passagerfly ned ved en fejl, det erkender militæret på iransk stats-tv lørdag morgen.
Tilståelsen vakte vrede hos iranerne, da et større antal demonstranter søndag protesterede mod myndighederne, da militæret har indrømmet, at der var foregået en fejl, da det ukrainske fly blev skudt ned.
– Myndighederne lyver om, at vores fjende er USA. Vores fjende er lige her, råbte demonstranter, som var samlet uden for et universitet i Teheran. Det skriver TV2 Nyhederne.
Protesterne foregik i flere af landets store byer, hvor demonstranterne kritiserede det iranske styre for at vildlede befolkningen om flystyrtet, der kostede 82 iranere livet. Det skriver TV2 Nyhederne.
Også på Rådhuspladsen i København var der igår omkring 100-130, der demonstrerede mod situationen i Iran. Det fortæller TV2 News.

Aftale indgået om 1.000 nye sygeplejersker
Fredag eftermiddag blev aftalen om 1.000 flere sygeplejersker indgået af Regeringen og Danske Regioner med opbakning fra Dansk Sygeplejeråd. Det skriver TV2 Nyhederne.
Regeringens aftale skal sikre 1.000 nye sygeplejersker på de danske sygehuse i 2021, hvilket der blev aftalt i finansloven i december. Heraf kommer 500 af dem i år, hvor de sidste 500 findes næste år.
Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på, at de ville ansætte 1.000 flere sygeplejersker, hvor Regeringen netop har afsat 44 millioner kroner til dette formål. Det skriver DR.
Wozniacki taber sin sidste WTA-turnering
Lørdagens kamp mellem Caroline Wozniacki og amerikanske Jessica Pegula endte ud med, at Wozniacki tabte semifinalen i WTA-turneringen ASB Classic i Auckland i New Zealand.
Wozniacki tabte til den amerikanske Jessica Pegula med 6-3, 4-6, 0-6, hvilket betød, at det var Wozniackis sidste kamp i en WTA-turnering. Wozniacki står derfor tilbage med en single-turnering i karrieren, som vil foregå senere i januar til grandslam-turneringen Australian Open. Det skriver TV2 Sport.
Dronning Elizabeth har indkaldt prins Harry til alvorsmøde
Prins Harry og hans amerikanske hustru Meghan meddelte onsdag, at de træder et skridt tilbage i kongehuset. Af denne grund har den britiske dronning Elizabeth indkaldt til et krisemøde på godset Sandringham House mandag. Det skriver TV2 News.
Den royale familie har valgt at indkalde til møde for at diskutere prins Harrys og hertuginde Meghans fremtidige roller i kongehuset.
BBC skriver desuden lørdag, at der endnu ikke er noget, der tyder på, at der vil blive truffet en beslutning om noget på mødet.
Filippinernes myndigheder advarer mod vulkanudbrud
En vulkan nær hovedstaden Manila i Filippinerne kan gå i udbrud, advarer de Filippinernes myndigheder søndag. Vulkanen ligger på en ø 66 kilometer syd for hovedstaden. Advarslen kommer af, at vulkanen spyede enorme mængder damp og aske op i luften og forvoldt problemer for flytrafikken.
I området omkring Taal-vulkanen blev omkring 8.000 mennesker evakueret fra vulkanøen. Det skriver DR.

Dagens billede: Peter Madsen er blevet gift
Peter Madsen blev den 26. september 2018 idømt for at have begået ubådsmord, hvor han blev dømt til livstid i fængsel. Madsen har dog fundet kærligheden i fængslet, da han er blevet gift med den russiske kvinde Jenny Curpen. Dette blev offentliggjort den 8. januar, da ægteparret ændrede deres Facebook til ”Gift med”.
Det fremgår dog, at ægteparret har været gift siden 19. december. Det skriver Nyheder24.



