Læs også:

Close
snus tobak røg butik (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Antallet af unge der bruger snus er femdoblet

Nyheder  | 

Antallet af unge der bruger snus er femdoblet · Danskerne er vilde med “grimme” grøntsager · 2019 var det andet varmeste år nogensinde · Antallet af tvangsauktioner faldt i 2019 ·  Oscar 2020 bliver uden vært · Storebæltsbroen har fået nyt betalingsanlæg · DAGENS BILLEDE: JLO glæder sig til Super Bowl

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Antallet af unge der bruger snus er femdoblet

Der er en alarmerende udvikling i snus, viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Faktisk er der nu mere end fem gange så mange daglige brugere blandt drengene, end der var sidste gang man undersøgte det i 2014.

Snusforbruget er ganske enkelt eksploderet i gymnasiet, hvor fem gange så mange tager det hver dag. I 2014 brugte 1,9 procent af drengene snus, tyggetobak eller skrå dagligt. Fem år senere er andelen vokset til 11,3 procent, hvilket er mere end en femdobling.

– Det er voldsomt. Det er en meget kraftig stigning. En femdobling i så farligt et produkt, det er et meget stort og alvorligt udsving, siger Morten Grønbæk, læge, ph.d og direktør ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

– Jeg synes, der er stor grund til at slå alarm. Der er grund til at være bekymret for nikotinen, der er farlig i sig selv. Men det kan også betyde, at eleverne begynder at ryge på den lange bane, afslutter han.

snus tobak røg butik (Foto: MY DAILY SPACE)
I sverige bugner butikkerne med snus i alle afskygninger. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Unge er vilde med ulovligt snus

Danskerne er vilde med “grimme” grøntsager

Danskerne er vilde med “grimme” grøntsager og har nu reddet over 370 tons fra madspildsdøden inden for de sidste to år. En Epinion undersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne (55%) vil foretrække at købe et fødevareprodukt, som viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

For store eller for små tomater. Krumme agurker. ”Grimme” pebre. Ketchup fremstillet af overskudstomater. Det er altsammen 2. sorterings madvarer, som har glimrende 1. klasses smag. I stedet for at afgå ved madspildsdøden i landmandens affaldscontainer, bliver de nu solgt i danske butikker. Og tiltaget er ganske populært blandt danskerne.

370.000 kilo ”grimme” grøntsager har danskerne reddet fra madspildsdøden på de seneste to år, viser en nylig opgørelse fra Alfred Pedersen & Søn ApS. I 2019 blev det til hele 180 tons, der blev reddet. I 2018 var det ekstreme sommervejr med årsag til at give et højere tal, som blev opgjort til 190 tons på grund af omstændighederne.

Bag det succesfulde landsdækkende initiativ står Danmarks mest toneangivende frivillige organisation mod madspild Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA samt detailkæderne REMA 1000 og Salling Group. REMA 1000 var den første detailkæde, som begyndte at sælge disse ”grimme” grøntsager. Ideen opstod i slutningen af 2017 hos Claus Duedal Jakobsen, Salgschef hos Alfred Pedersen & Søn ApS, som sammen med stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul har udarbejdet det succesfulde landsdækkende koncept. 

De tre største årsager til, at danskerne vil foretrække at købe sådan et fødevareprodukt er:
1. Fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%)
2. Fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%),
3. Fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).
Det er især kvinder og yngre danskere i alderen 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for denne slags fødevareprodukter.

Salgschef hos Alfred Pedersen & Søn ApS Claus Duedal Jakobsen glæder sig til at fortsætte det succesfulde initiativ:

– Vi er meget begejstrede for hvor godt de danske forbrugere fortsat tager imod vores produkter og tager kampen op for at bekæmpe madspild. Vi arbejder målrettet på at reducere vores madspild hos Alfred Pedersen & Søn. Vi er rigtig godt på vej med at indfri vores målsætninger om at nedbringe vores andel af madspild. Det er blevet en kæmpe succes på baggrund af det gode samarbejde på tværs af de danske supermarkeder, Stop Spild Af Mad og ikke mindst forbrugerne som gerne vil handle ind i denne gode sags tjeneste, fortæller Alfred.

– Både det meget succesfulde erhvervspartnerskab om “grimme” grøntsager samt resultater af Epinion undersøgelsen viser, at danskerne i den grad er parate til at tage imod de “skæve” og ukurante 2. sorterings grøntsager i supermarkederne,” siger stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, Selina Juul.
– Det er en glædelig udvikling. At få flere “madspildsprodukter” på markedet vil bidrage både til mindre madspild hos fødevareproducenterne, og det vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter, som tager aktivt ansvar. Samtidigt vil det også gøre det nemmere for os forbrugere at træffe nemme og aktive valg i forhold til mindre madspild. Til sidst vil sådan et “madspildsprodukt” også udgøre en daglig påmindelse i køleskabet, om at vi forbrugere skal huske at udnytte al vores mad, afslutter hun.
tomat agurk krum grimme grøntsager stop madspild (Foto: Alfred Pedersen og Son ApS)
Gør det måske noget, at aurken er krum (Foto: Alfred Pedersen og Son ApS)

2019 var det andet varmeste år nogensinde

Ifølge CNN Climate blev 2019 det andet varmeste år nogensinde kun overgået af 2016, der kun var 0,04 grad celsius varmere end sidste år. Rapporten fra Copernicus Climate Change Service indikerer også, at det ser ud til, at den globale opvarmning forårsaget af fossile brændstoffer ikke ser ud til at stoppe.

Læs også: Storbritanien erklærer undtagelsestilstand for miljøet

Antallet af tvangsauktioner faldt i 2019

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2019 blev året med det laveste antal tvangsauktioner siden finanskrisens begyndelse i 2008.

Sidste år blev der i alt bekendtgjort 2.236 tvangsauktioner, hvor folk måtte gå fra hus og hjem, hvilket er et fald på hele 19 procent i forhold til 2018.

lejlighed, københavn, salg, bolig, hjem, byen, boligsiden
Der var færre tvangsauktioner i 2019. (Foto: Boligsiden.dk)

Læs også: Boligkøb: Det dyreste hus kan være det billigste

Oscar 2020 bliver uden vært

Sidste år blev Oscar-festen afholdt uden vært. Det fik seertallene til at stige, der ellers har været faldende, hvorfor årets fest også afvikles på samme måde. Det udtaler tv-stationen ABC Television Entertainment, der står bag showet.

Nomineringerne til Oscar-statuetterne 2020 blev igår offentliggjort. Blandt disse nomineringer sås:

Bedste internationale film:

  • ‘Corpus Cristi’
  • ‘Honeyland’
  • ‘Les Miserables’
  • ‘Pain and Glory’
  • ‘Parasite’

Bedste film:

  • Ford V Ferrari
  • The Irishman
  • Jojo Rabbit
  • Joker
  • Little Women
  • Marriage Story
  • 1917
  • Once Upon A Time… In Hollywood
  • Parasite

Bedste mandlige hovedrolle:

  • Antonio Banderas
  • Leonardo DiCaprio
  • Adam Driver
  • Joaquin Phoenix
  • Jonathan Pryce

Bedste kvindelige hovedrolle:

  • Cyntha Erivo
  • Scarlett Johansson
  • Saoirse Ronan
  • Charlize Theron
  • Renee Zellweger

Den 92. Oscar-uddeling (Oscar Awards) finder sted i Dolby Theatre i Hollywood, Los Angeles allerede 9. februar. Og bliver vist live på ABC Television Network til mere end 225 lande.

Oscar 2020 bliver også uden vært. (Foto: Visualhunt)

Læs også: Oscar 2019 – de mest spektakulære kjoler

Storebæltsbroen har fået nyt betalingsanlæg

Der er sket meget, siden betalingsanlægget blev indviet den 14. juni 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for biltrafik. I går mandag blev et nyt betalingssystem taget i brug, der skal sikre, at kunderne kan komme hurtigere over broen – også selvom trafikken ventes at stige i fremtiden.

Trafikken på Storebælt stiger år for år. I dag kører mere end fire gange så mange biler over broen, som da den åbnede i 1998. Selvom Storebæltsbroen i dag er en trafikal succes, så er det vigtigt, at Storebælt også i fremtiden kan håndtere en stigende mængde trafik. Derfor er teknologien i betalingsanlægget nu skiftet.

– Det nye betalingsanlæg giver nogle særlige fordele til vores kunder, der betaler med automatisk betaling såsom BroBizz og nummerpladen. Det er et bevidst valg fra vores side, da automatisk betaling gør det muligt at få endnu flere kunder igennem betalingsanlægget på kortere tid og derved reducere ventetiden for dem. Det er med til at fremtidssikre anlægget, forklarer Jens Kjær Nielsen, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg.

Kunder, der betaler med BroBizz eller nummerpladen, skal fra i dag køre i de nye, grønne Ekspres-baner. Antallet af Ekspres-baner er udvidet fra 4 til 6 baner, og hastigheden sat op fra 30 til 50 km/t. Begge tiltag øger kapaciteten i anlægget og får kunderne hurtigere over broen.

Og så er der også penge at spare i de grønne baner. For udover at komme hurtigere over broen sparer kunder, som betaler med BroBizz eller nummerpladen, mere end 50 kroner per tur.

Storebæltsbroen
Storebæltsbroen har fået nyt betalingssystem i går. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Togulykken på Storebæltsbroen

DAGENS BILLEDE: JLO glæder sig til Super Bowl finalen om tre uger, hvor hun skal optræde

· Mere fra samme kategori ·