Læs også:

Close
småkager cookies peanut-butter (Foto: Line Thit Klein)

Pixis chocolate peanut-butter cookies

Mad  | 

Tid til hygge … Deri ligger også det at spise dejlige ting. Pixi har udgivet en kagebog, der nok skal få os til at synde. Her får du opskriften på lækre cookies med peanut-butter

Senest har vi set Christel Pixi i ‘Vild med Dans’. Men det er hendes utrolig lækre kageopskrifter, som hun er mest kendt for. Dem har hun nu samlet i en lækker bog, hvor vi har været så heldige at få lov til at give opskriften på disse cookies med chokolade og peanut-butter videre.

Hvis du godt kan lide cookies – og chokolade – og peanut-butter, vil du elske de her! De er nemme at lave – bare svære at gemme, for når man først går i gang – ryger der nogle (læs mange) ned.

pixi æblepandekager sødt (Foto: Line Thit Klein)
Pixi har let til smil – og lækre kager. (Foto: Line Thit Klein)

Der bliver cirka 12 styk af denne portion.

Pixi fortæller: Jeg er ret vild med peanutbutter, og her har jeg brugt det i en swirl cookie, så den er både flot og smager godt – og så er de endda glutenfri.

Det skal du bruge

Ingredienser

450 g blød peanutbutter
400 g sukker
3 æg
¾ tsk salt
85 g chokolade (60-80 %), hakket
3 spsk mørk kakaopulver
Pynt: sukker

Sådan gør du

Forvarm din ovn til 180 grader, og beklæd en bradepande med bagepapir.

I en mellemstor skål pisker du peanutbutter, sukker og æg i 1-2 minutter, til du har en ensartet masse.

Nu deler du dejen i 2 lige store dele. Den ene sætter du til side, den anden lægger du i en mellemstor skål og tilsætter salt, chokolade og kakaopulver og masserer det ind i dejen, til den er ensartet. Det vil grise lidt.

Nu har du to cookie deje: Tag 1 spiseske af hver dej, sæt dem sammen, og rul til en kugle. Læg kuglen på din bageplade, og gentag, til du har brugt al dejen. Husk at nøjes med 6 cookies på pladen ad gangen.

Hæld 1 spiseske sukker i en skål, og med bunden af et glas dypper du i sukkeret og masserer dine cookies flade én efter én. Husk at dyppe i sukker mellem hver cookie.

Bag nu dine cookies i 14-16 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du kaster dig over dem.

Sådan ser bogen ud:

pixi æblepandekager sødt bogforside (Foto: Line Thit Klein)

 

Læs også:

Det binger vi for tiden

computer kaffe binge hygge streaming weekend efterår (Foto: Unsplash)

 

· Mere fra samme kategori ·