#Ensomhed2020: Redaktionens tanker om ensomhed

Her på redaktionen har vi valgt at sætte øget fokus på #Ensomhed2020. Vi har af denne grund skrevet om vores egne tanker om ensomhed og det at føle sig alene. Vi kommer ind på, hvordan nogle af os kan anskue ensomheden udefra, mens andre kan gå med tvivlen selv

Ida

Ensomhed kan komme i mange størrelser og grader, da det både kan være et tilvalg eller noget, som kommer uønsket. Jeg føler mig sjældent ensom – jeg er heldig. Men på trods af dette, er ensomhed alligevel noget, som påvirker min hverdag til tider. Det som jeg synes, er det sværeste, er, at føle sig magtesløs.

Når det kommer til at hjælpe en ven, som måske har ensomheden tæt inde på livet. Hvor starter man? Hvor meget kan man tillade sig at hjælpe? Og hvordan hjælper man nogen, som måske slet ikke vil hjælpes? Det er svære spørgsmål, og det er derfor vigtig at italesætte ensomhed. Ingen mennesker fortjener at føle sig ensom.

Camilla

For mig er ensomhed et vigtigt emne, og jeg synes, det er synd, at det er blevet så tabubelagt, som det er. Især fordi, jeg har på fornemmelsen, at det er langt mere udbredt og omfattende, end vi umiddelbart går og tror. Ensomhed indebærer jo ikke kun det, at føle sig meget omfattende alene. Det kan være alt fra en øjebliks følelse, eller noget situationsbestemt til at være den her borende ensomhedsfølelse, der har dybe rødder i en.

Jeg ser også ensomhed som noget, man kan føle i et rum fuld af mennesker. Men også en følelse man kan have under en samtale, hvis man ikke føler, man passer ind. Eller hvis man går igennem bestemte ting eller problemer, man føler ikke bliver forstået. Ensomhed kommer i mange afskygninger. Og jeg er 99,9% sikker på, at vi alle har følt/føler os ensomme engang imellem. Det kræver mod at bryde tabuet, men jeg synes, det er vigtigt, at vi kan tale om det. Hvis vi taler om det, føles det ikke så fremmed og forkert, når eller hvis følelsen af ensomhed rammer.

Mai Britt

Jeg har gennem hele livet stiftet bekendtskab med ensomhed i forskellige grader. En ensomhed som jeg finder helt naturlig og til tider måske også meget sundt! Den tvinger mig nemlig til at mærke efter, hvordan jeg egentlig har det helt nede i maven.

Men første gang jeg stiftede bekendtskab med ensomhed i en større udstrækning var gennem en eksamensopgave på mit studie. Her skrev jeg om ensomhed og social ekskludering. Det var virkelig en øjenåbner for mig. For hvor er ensomhed en kæmpe størrelse! Jeg blev klar over de mange former, der er for ensomhed.

Hvor kræver det meget arbejde for vores lille samfund at redde folk ud af denne følsomme tilstand. Der findes heldigvis et hav af foreninger og organisationer, der hver dag kæmper for at få folk ud af ensomheden. Ligegyldigt hvilken årsag, der ligger til grund for denne følelse, er der hjælp at hente. De mennesker og deres historier jeg stødte på i min research, tænker jeg stadig på. Især i de perioder jeg selv kan føle mig ensom.

 

For mig handler det om at bryde tabuet, og stå ved den følelse det nu engang er. For ingen mennesker kommer gennem livet uden at mærke til den. Alt andet vil være mærkeligt. Jeg føler mig selv mest ensom, når jeg selv står uden planer, mens alle andre skal noget sjovt. Det sker, når jeg har planlagt en aften uden aftaler, men så ændrer mening. Det er typisk mig, og det bider mig bagi. For chancen for at ALLE skal noget, er jo ret stor.

Jeg kan godt synes, det er lidt trist, når jeg skal lave noget i mit eget selskab. Selvom det også er noget, jeg holder meget af. Og endda har brug for. Men det er nok følelsen af at være tvunget til at være alene, og at det er det eneste jeg kan gøre. Følelsen bunder nok i at føle sig ekskluderet for social sammenhæng, selvom det ikke er tilfældet. Følelsen er reel nok. Og endda en sund størrelse for mig. Det tvinger mig nemlig til at koble af og få slappet af i en ellers meget travl hverdag. Og når aftenen er omme, har jeg også haft en god og tiltrængt aften i mit eget selskab.

Silva

Ensomhed for mange er en hverdagsting. Det er sikkert også en følelse, som kommer og går hos os alle. Nogen oplever det i korte perioder og andre desværre i længere. Ensomhed er ikke noget, man kan tage fat på og sparke til, derfor er det svært for mange at sætte ord på og bryde ud af den. At sidde med noget alene og ikke have nogle at dele tanker, følelser og nærvær med, er en frygt, som ingen ønsker, men desværre nogen oplever.

Det er svært at sætte en præcis definition på ensomhed. Men tanken har da strejfet mig. Er jeg ensom? Er man ensom, fordi man nogen gange, ofte mere end andre, nyder sit eget selskab. Eller er det et tegn på ensomhed, når man ofte tilvælger ting, som ikke indkluderer andre end en selv? Hvornår er man egentlig ensom? Jeg tror, at ensomhed er et ufrivilligt fravalg – når man ikke selv er herre over, at man bliver ekskluderet. Personligt finder jeg selv ro i at sidde og fordybe mig i tegninger. Af den grund kan det af og til betyde, at jeg bruger meget tid på at være alene. Men det har jeg selv valgt, og det giver en tryghed i tankerne, der ellers tit bekymrer en, når man er alene.

Men når det så er sagt, så tror jeg også, at mange kan føle sig ensomme, selvom de føler sig inkluderet i et fællesskab. Da ensomhed for mig også handler om forståelse for hinanden og ikke kun om, hvem man er sammen med, eller hvor man hører til. Jeg tror aldrig, ensomheden forsvinder før, man får skabt en forståelse. Og en forståelse kræver en investering i hinanden. Sådanne tabubelagte emner bør der derfor investeres mere i.

Tina

Ensomhed er en mærkelig størrelse. Måske den derfor også er svær at “indfange”, for man kan ikke altid se eller mærke det på folk – at de er ensomme. Det er ikke sådan en “svulst der er synlig”, men kan være et lille bitte frø i maven eller hjertet, man går rundt med. Men som ikke desto mindre kan fylde utrolig meget i folks liv.

Der burde virkelig ikke findes ensomhed i verden. Vi omgives af folk og ting hele tiden. Men det giver ingen garanti for, at man ikke føler sig ensom.

Jeg plejer at sige, at den værste ensomhed man kan føle, er den, når man er i et forhold og føler sig mega ensom. For den er endnu sværere at “sluge” eller forklare. Og den står nærmest og skriger til en. AV den gør ondt.

Jeg tænker tit, når jeg kører gennem små byer om aftenen, altså sådan helt ned til “flække-størrelse”, hvad der sker inde bag ruderne. Ofte ser husene lidt tomme ud og uden det vilde liv. Nogen gange kan man se, at der bor et ældre menneske.

Og så tænker jeg, “hvad liv lever de”,  “hvad laver de”,  “har de et godt liv”, “hvad er deres historie”, “føler de sig alene”? Og jeg kan næsten sådan få lidt ondt i maven ved tanken om, at folk sidder derinde i deres fine stuer og ser TV-avisen aften efter aften – helt alene. Nogen kan lide alenelivet – andre ikke. Men ensomhed skal tilvælges positivt af en, hvis man ønsker den der ‘aleneverden’ – og ikke fordi man fravælges af andre eller ikke har andre mennesker i sit liv. Det må vi gøre noget ved …

 

 

Læs også: #Ensomhed2020: Fokus på ensomhed, der kan ramme alle