Læs også:

Close
rejse marked marrakech (Foto: Shutterstock)

Sådan handler du med stil i andre lande

Rejser  | 

Skal du på ferie til udlandet, kan du sandsynligvis ikke undgå at handle med lokalbefolkningen. Der kan dog være meget stor forskel på, hvad der er kutyme i forskellige lande verden over

Vil du gerne handle som en af de indfødte, kan det derfor godt betale sig, at du forbereder dig hjemmefra.

marrakech el fna (Foto: MY DAILY SPACE)
Skal du ud at rejse – som her til Marrakech, skal du være opmærksom på flere ting. (Foto: MY DAILY SPACE)

Kort eller kontant?

I Danmark er de fleste mennesker blevet vant til at betale med kort eller gennem apps på mobilen, når de skal handle i butikker. Det er faktisk blevet så indgroet i os, at det i dag er langt de færreste, der går rundt med nok kontanter til at betale alle deres indkøb.

Læs også: Min storbysferie i Prag

Dog kan det se helt anderledes ud i andre lande. Rejser du blot lidt længere sydpå i Europa, vil du nemlig opleve, at det er meget mere normalt eksempelvis at betale regninger på restauranter med kontanter. Sommetider har restauranterne i udlandet ikke engang en kortterminal. Derfor kan det godt betale sig at anskaffe nogle af de lokale pengesedler. Desuden kan der være stor forskel fra land til land, hvilket er godt at undersøge, før du tager afsted.

Husk der kan være stor forskel på, om du skal til New York eller et andet land. (Foto: MY DAILY SPACE)

Valuta i fremmede lande

Valuta er et ord, der bruges i flæng, og du ved sandsynligvis, at dette er betegnelsen for landes møntenheder. Selvom valuta er noget, som man ofte støder på, er det ikke sikkert, at du kender historien bag. Se denne hjemmeside og bliv klogere på emnet.

Der er for eksempel også lande, hvor du hverken må ind- eller udføre deres valuta.

Uanset om du betaler med kort eller kontant, kan det være utrolig dejligt at have en valutaomregner ved hånden. På den måde kan du hurtigt regne fra den fremmede valuta til danske kroner. Valutakurser er nemlig ofte skæve tal, og derfor kan det være svært at lave beregningerne i hovedet. Få styr på landets valutakurser med en digital valutaomregner. Den kan være nærmest uundværlig på en rejse.

Drikkepenge

Det kan veksle utroligt meget, hvor mange drikkepenge, det er normalt at give i forskellige lande. I nogle lande er lønnen nemlig så lav, at drikkepengene udgør en stor del af den månedlige indkomst. Vil du vide, hvad der er normalt, der hvor du befinder dig, er det en rigtig god idé at kigge i en guidebog, før du tager afsted.

drikkepenge tip tips (Foto: Unsplash)
Tjek altid, hvordan det er med drikkepenge i det land, du skal til. (Foto: Unsplash)

Må man prutte om prisen?

Mange elsker at finde de lokale markeder, når de er ude at rejse. Befinder du dig på et sådan marked i udlandet, bør du starte med at observere, hvordan de lokale handler. Ofte kan du nemlig blive snydt for mange penge, fordi prisen bliver sat ekstra højt for dig som turist.

Vil du gerne slippe afsted med så få penge, som muligt, kan det derfor være en god idé at lure om andre prutter om prisen, og i så fald hvor meget det er acceptabelt at gå ned i pris. I nogle lande er det nærmest uhøfligt ikke at prutte, men det er jo en “sport”, vi som danskere ikke er så vant til. Men vær obs på det hele, før du går i krig.

 

Læs også:

Det skal du vide, før du tager til Marrakech

 

marrakech rejse farver afrika rejseguide (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·