Læs også:

Close
par jule pakker julehygge juletræ julegaver (Foto: PR)

Psykolog udtaler: Forventningspresset på julegaverne er højere end nogensinde

Mit liv  | 

Hver anden dansker har svært ved at finde en julegave til partneren, og ifølge psykolog er forventningspresset på at finde den rigtige gave større end nogensinde. Få tre tips i jagten på den gode gave

Julen er ikke kun hjerternes fest. I takt med danskernes stigende forbrug er materielle goder begyndt at fylde mere i mange familier, og derfor spiller gaverne under juletræet en større og større rolle. Det fortæller psykolog Camilla Karmark.

– Det øgede forbrug resulterer ofte i større julegaver – og dermed stiger forventningerne også. Når gaverne får lov at fylde så meget, kan der blive læst en masse intentioner eller følelser ind i dem. Så hvis gaven ikke virker personlig, ikke er stor nok, eller hvis der ikke er et dybfølt kort, kan det resultere i skuffelse. Og det giver et pres på gavegiveren, uddyber Camilla.

par jule pakker julehygge juletræ julegaver (Foto: PR)
Folks forventninger til julegaverne er store i år. (Foto: PR)

Stigende behov for rådgivning

Også i detailhandlen kan det mærkes, at julegaverne spiller en større rolle – og gør det sværere for den enkelte at finde en gave. Hos Imerco, der er landets største isenkræmmerkæde, oplever de en markant stigning i efterspørgslen på rådgivning til julegaveindkøbene. Her kan du se udvalget hos Imerco.

– Vi mærker uden tvivl en stigende efterspørgsel på rådgivning til, hvad der er den gode gave. Nicherne blomstrer som aldrig før, og folk kommer ind med mere og mere specialiserede ønsker, fortæller Frederik Brønnum, der er direktør i Imerco, og fortsætter:

–  Vi oplever også, at gaverne bliver større, og det skyldes uden tvivl, at vi tillægger gaverne mere og mere betydning. Det skal helst være den nyeste model, og så kommer prisen mere i anden række.

juletræ postkasse juleaften julegaver 24. december (Foto: MY DAILY SPACE)
Må I få en glædelig jul og ikke blive skuffede. (Foto: MY DAILY SPACE)

Gaven til ægtefællen er særlig svær

Særligt når det gælder gaven til ægtefællen eller partneren, er vi udfordrede. Det viser en undersøgelse fra PostNord. Her mere her. Her svarer 47 procent af danskerne, at de er meget eller overvejende enige i, at det er en udfordring at finde den rette gave til kæresten, samleveren eller partneren. Det er der ifølge Camilla Karmark en god grund til.

– Da ens kæreste eller ægtefælle ofte er den, som står en tættest, kan forventninger til vedkommendes gave også være højere. Hvis man har børn, er der en overbærenhed, som partneren ikke nødvendigvis kan regne med. Omvendt kan en rigtig god gave også understrege følelserne over for den anden. Derfor kan netop gaven til den udkårne være en udfordring, afslutter Camilla.

par juler pakker julehygge jul julegaver indpakning(Foto: PR)
Kender du til de store forveninger? (Foto: PR)

Sådan finder du den rigtige gave

Er du i tvivl om, hvordan du finder den helt rigtige gave til din partner, får du her tre gode råd:

1.  Overvej typen:Gaven skal gerne vise, at du kender din udkårnes interesser. Nørder han ølbryggeri, eller er hun vild med at bage? Designelsker eller mere til det praktiske? Det er et godt udgangspunkt at have gjort sig de overvejelser.

2.  Gå i brainstorm:Sæt dig med et stykke papir og en kuglepind og skriv alle ideer ned, du får – også de mindre gode. Det kan avle nye ideer. Sæt ikke begrænsninger som pris eller lignende på fra start, bare skriv alt ned, du kommer i tanke om. Har du brug for hjælp til at finde på ideer, kan du komme langt med en Google-søgning.

3.  Aftal et budget på forhånd:Hvis du ved, at du har svært ved at finde en gave, og frygter at stå med en skuffet partner juleaften, så aftal et budget på forhånd. Det gør det lettere at spore sig ind på, hvad der forventes fra den anden.

 

Læs også:

21 gaver til under 100 kroner

gave gaveindpakning julegave (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·