Læs også:

Close
vikings sæson 6 (Foto: HBO)

NEWS: Vikings sæson 6 stryger derudad

Nyheder  | 

Vikings sæson 6 stryger derudad · I dag er der Luciaoptog i Tivoli · Cartier åbnet flagship store på Strøget i København · Briterne har stemt ·  Shakira tjener over 1 million kroner på et enkelt post på Insta · Dagens foto: Le Gammeltoft deler sjovt Kardashian foto

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Vikings sæson 6 stryger derudad

Der var mange, der skal klar, da Vikings sæson 6 fik premiere på HBO 5. december. En længe ventet afslutning på elsket serie. I Danmark har Vikings indtil nu i 2019 været den 3. mest sete serie overhovedet, og nummer 4 i Norden.

Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø er tilbage i rollerne som Ivar the Boneless og Hvitserk, og efter adskillige år med turmult, tragedier og voldsomme kampe er den populære dramaserie, Vikings, nået til vejs ende. Sæson 6 fortsætter, hvor sæson 5 slap, og følger efterdønningerne fra det store slag mellem de to brødre og sønner af Ragnar Lothbrok, Björn Ironside (Alexander Ludwig) og Ivar the Boneless (Alex Høgh Andersen). Ingen af de to brødre var villige til at overgive sig til den anden, så kampen endte med, at Ivar flygtede ud i mørket, og Björn blev kronet af Lagertha (Katheryn Winnick) som ny konge af Kattegat.

På blot en uge har Michael Hirst’s serie allerede taget danskerne med storm. Sæsonen består af 20 episoder, og så sent som igår fik de første tre afsnit en god anmeldelse på www.forbes.com.

vikings sæson 6 (Foto: HBO)
Så kører Vikings sæson 6 på HBO. (Foto: HBO)

Læs også: Vikings: Den sande historie om Rollo og Floki og Vikings: Den sande historie og Lagertha og Auslaug

I dag er der Luciaoptog i Tivoli

Tivoli hylder Sankta Lucia i dag den 13. december med et storslået optog. Det traditionsrige Luciaoptog i Tivoli har de seneste år udviklet sig til en større københavnerbegivenhed – og med rette.

Med 100 smukke sangstemmer og funklende lys hele vejen rundt i Haven begynder optoget klokken 17.30, og det kommer blandt andet til at indeholde en klassisk svensk luciasang. Det første luciaoptog i Tivoli blev afholdt for mere end 20 år siden, og det er siden blevet en smuk tradition under ‘Jul i Tivoli’.

Optoget starter og slutter ved forlystelsen Tik Tak og indeholder adskillelige stemningsfulde melodier og selvfølgelig også den rørende Santa Lucia-sang. Undervejs gør luciaoptoget holdt flere steder, så man får mulighed for at opleve koret på tæt hold i ro og mag, hvilket også giver mulighed for at få taget årets instabillede.

Luciaoptog Tivoli (Foto: Tivoli PR)
Luciaoptoget i Tivoli er en hyggelig tilbagevendende københavnerbegivenhed. (Foto: Tivoli PR)

Cartier åbnet flagship store på Strøget i København

I går åbnede ‘The Maison Cartier Copenhagen’; den smukkeste flagship store på Strøget med fransk elegance og luksus som omdrejningspunkt. Den ikoniske og nok også kulturhistoriens mest prominente panter, som er kendetegnet for Cartier, er også at finde overalt i den luksuriøse konceptbutik, hvor du kan få alt fra dufte til ure og smykker, som man kun kan drømme op. Butikken ligger Østergade 3 – tæt på Kgs. Nytorv.

cartier flagship store strøget (Foto: MY DAILY SPACE)
Nu kan du besøge den smukke Cartier flagship store i København. (Foto: MY DAILY SPACE)

Briterne har stemt

Selv til det sidste var de britiske vælgere uenige. Men igår var der valg. hvor det for mange var brexit, der var det afgørende udslag for, hvor krydset blev sat. Det var også et delt Storbritannien, der gik til valg. Sådan har det været de sidste 3½ år. Gårsdagens valg var dermed heller ikke bare endnu et i rækken for briterne, ej heller for det Konservative Partis premierminister Boris Johnson, der med den store sejr har sikret sig flertal i Underhuset og dermed  får det endelige mandat til at føre briterne ud af EU. Dermed lider Labour det største nederlag siden 1987. Jeremy Corbyn, leder af Labour Partiet, trækker sig desuden som leder efter skuffende nederlag. Det skriver BBC.

Shakira tjener over 1 million kroner på et enkelt post på Insta

Ifølge undersøgelse som www.golfsupport.com er den colombianske superstjerne Shakira nummer 1 på listen over ‘WAGS’ over den, der tjener mest. Med en indtægt på over 1 million per instapost hun laver ligger hun på en indtægt mere end dobbelt så stor som nummer to på listen, der er Victoria Beckham. Gisele Bundchen ligger på en tredieplads.

Hvis der skulle være nogen, der ikke ved, hvem de tre seje WAGS mænd er, så er Shakira sammen med Gerard Pique (fodbold), Victoria Beckham sammen med David Beckham (fodbold) og Gisele Bundchen med Tom Brady (amerikansk fodbold).

Dagens foto: Le Gammeltoft deler sjovt Kardashian foto fra Barrybanterbus-instaprofil

 

· Mere fra samme kategori ·