NEWS: Verdens sundeste kornsort skal afhjælpe overvægt og diabetes

Verdens sundeste kornsort skal afhjælpe overvægt og diabetes  · Klimaet er vigtigere for unge, når de køber ind · Udlændinge får livslang ydelse fra den danske stat på trods af, de er rejst hjem · E-waste i Thailand er et stigende problem · Dagens video: Drew Barrymore er glad for sine bageting

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Verdens sundeste kornsort skal afhjælpe overvægt og diabetes

Livsstilssygdomme som overvægt og diabetes er et stigende problem i Danmark og resten af verden, hvorfor kostændringer er nødvendige for at komme problemerne til livs. Et nyt projekt vil udvikle en helt ny kornsort, som skal være den sundeste i verden og afhjælpe folk med overvægt og diabetes. Halvdelen af alle danskere er overvægtige, og mere end 10 procent har type 2-diabetes.

Universitetsstart-uppet Plantcarb ApS har kastet sig over opgaven og vil udvikle verdens sundeste kornsort under navnet HIAMBA®. HIAMBA-korn er særligt forædlede varianter af både nutidige og oldgamle bygsorter. Gennem forædlingen optimeres kornets indhold af stivelse, så kun den sunde del af stivelsen er tilbage. Den kaldes amylose, og den virker ved, at den ikke øger blodsukkeret efter et måltid. Dermed kan for eksempel brød bagt på HIAMBA®-mel udgøre en sundhedsvenlig fødevare, som kan kontrollere blodsukkeret og dermed være med til at forebygge diabetes – og derudover bidrage til vægttab hos overvægtige.

I normalt korn og mel er der cirka 25 procent af den sundhedsfremmende amylose, mens der i HIAMBA er 100 procent. Ingen andre kornsorter i verden kan måle sig med HIAMBA på den sundhedsmæssige front. Det forventes derfor, at HIAMBA-produkter kan give samfundsmæssige besparelser på mindst 1 milliard kroner alene i Danmark.

Innovationsfonden har investeret 7,6 millioner kroner i det nye projekt, og midlerne gør det muligt at bringe forskningen videre ved at gennemføre praktiske forsøg med planteforædling, udvikle nye opskrifter med HIAMBA-mel og ved at teste virkningen af HIAMBA® på diabetespatienter. Projektet er et samarbejde mellem Plantcarb ApS, SEGES, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og det er målet, at HIAMBA kan komme på markedet i løbet af 3-4 år til gavn for diabetikere, overvægtige og resten af samfundet.

Læs også: Fedmebølgen skvulper ind over Danmark

Pris og klima-hensyn spiller en markant større rolle i indkøbssituationen, når helt unge forbrugere køber ind, end når resten af befolkningen gør det. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov lavet for Forbrugerrådet Tænk.

I forhold til resten af befolkningen er det mere end dobbelt så mange unge mellem 17 og 25 år, der tager hensyn til klimaet, når de står i supermarkedet og skal købe ind. Hvor 20 % af de unge svarer, at de tager hensyn til klimaet i indkøbssituationen, er det nemlig kun 8 % af resten af befolkningen, der svarer det samme.

– Undersøgelsen viser, at de unges klimabevidsthed også inkluderer, hvad de spiser. Det er rigtig positivt, at de unge forbrugere træffer klimabevidste valg i supermarkedet, og den efterspørgsel kan være med til at give hele befolkningen et bedre udvalg af klimavenlige fødevarer,fortæller siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Camilla Udsen.

Selv om unge er frontløbere, når det kommer til at ville handle klimavenligt, så synes de, at det er svært at gøre i praksis. Kun 1 ud af 4 synes, at det er nemt eller meget nemt at handle klimavenligt. Danskere i alderen 26+ år har endnu sværere ved det, da kun 1 ud af 6 danskere finder det nemt eller meget nemt.

– Tallene viser også, at der er et behov for mere rådgivning om, hvor meget forskellige madvarer belaster klimaet. Det er et kompliceret emne, men det skal altså ikke kræve en forskergrad at handle klimavenligt, og vi mener, at butikker og myndigheder godt kan gøre mere ud af at hjælpe de forbrugere, der gerne vil handle klimavenligt, fortsætter Camilla.

De unges opmærksomhed på klimaet kommer blandt andet til udtryk ved, at de spiser mindre kød end resten af befolkningen. 64 % af unge mellem 17 og 25 år svarer, at de spiser kød dagligt eller næsten dagligt, mens det er hele 80 % af resten af befolkningen, der angiver dette.

Undersøgelsen viser også, at det er markant vigtigere for de 17-25-årige, at fødevarerne er billige. Derimod vægter parametre som blandt andet friskhed og dyrevelfærd markant mindre for de 17-25-årige end for resten af befolkningen. For både de unge og de lidt ældre er de fire vigtigste ting, når de køber fødevarer, ”billigt”, ”smag”, ”kvalitet” og ”friskhed”.

Læs også: Time Magazine kårer Greta Thunberg som årets person

Udlændinge får livslang ydelse fra den danske stat på trods af, de er rejst hjem

Næsten 1.000 udlændinge får livslang ydelse af den danske stat, selvom de er rejst hjem. Det splitter politikerne på Christiansborg. Den danske stat tilbyder nemlig økonomisk støtte til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland.

Dereudover tilbyder den danske stat også reintegrationsbistand, hvilket er en fast månedlig ydelse, som en udlænding, der opfylder visse kriterier, kan få udbetalt af den danske stat resten af livet i sit hjemland. De seneste tal her fra efteråret viser, at næsten 1.000 udenlandske personer er på den livsvarige danske reintegrationsydelse. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TV 2.

Visse kriterier skal være opfylt for at modtage reintegrationsbistanden. En udlænding skal vende permanent tilbage til sit hjemland og være fyldt 55 år og have haft opholdstilladelse i Danmark i fem år. Ydelsen er på mellem 2.800 kroner og 4.400 kroner måneden, hvis vedkommende vælger at få pengene udbetalt som en livslang ydelse. Finansministeriet skønner, trods ovenstående udgift, at den danske stat sparer et sted mellem 2,2 millioner og 3,3 millioner kroner, hver gang en udlænding vælger at repatriere.

Læs også: Klumme: Hvem er jeg, og hvor passer jeg ind

E-waste i Thailand er et stigende problem

The New York Times har i artikel fokus på et stadig stigende problem; nemlig e-waste – altså elektronikaffald – eller gammel elektronik. For hvad sker der med den, når vi smider den ud? I mange tilfælde ender den faktisk i Thailand, hvor arbejdere med deres bare hænder splitter den ad. Hvert år produceres der 50 millioner tons elektronikaffald i verden ifølge United Nations. E-wasten er dog både beskidt og virkelig farlig at arbejde med, og der udvikles giftige dampe, der er sundhedsskadelige for både de lokale arbejdere og lokalsamfundet.

Netop nu boomer e-waste industrien i Sydøstasien. Og åp trods af importforbud er Thailand centrum for den voksende industri. Prisen for at recycle gamle computere og mobiler er derfor både tung og en katastrofe for den thailandske befolkning og deres lunger.

Læs også: Multiresistent malaria spreder sig i Sydøstasien

Dagens video: Drew Barrymore er glad for sine bageting