Læs også:

Close
båd, boat

NEWS: Skibsvrag med fem lig drevet i land i Japan

Nyheder  | 

Skibsvrag med fem lig og to menneskehoveder drevet i land i Japan · Mand anholdt efter at kaste salmiakspiritus mod togpassagerer · Farligt fyrværkeri – én kan gennembore kraniet på en voksen mand · Verdens ældste næsehorn er død · Dagens billede: Femårige Lyndsey har vundet 90 skønhedskonkurrencer

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Skibsvrag med fem lig og to menneskehoveder drevet i land i Japan

Fem lig og to menneskehoveder er fundet i et skibsvrag, der fredag drev i land på den japanske ø Sado nordvest for det japanske fastland, skriver BBC. Lørdag fik myndighederne adgang til den ødelagte båd, der havde koreanske bogstaver malet på siden. Japansk politi ved ikke, om de to hoveder hører til ligene af de fem personer, som ifølge japanske medier var “delvise skeletter”.

Det indikerer ifølge myndighederne, at båden har drevet rundt længe med de døde personer ombord. Skibsvraget menes at være en af de “spøgelsesbåde” fra Nordkorea, som af og til driver i land på de japanske kyster. De er som regel tomme eller indeholder ligrester. Om vinteren er kulde og sult den mest sandsynlige forklaring på de ombordværendes død.

Ved tidligere lejligheder har der været mistanke om, at de døde personer fundet ombord på “spøgelsesbådene” er afhoppere eller spioner, der flygter fra den nordkoreanske leder Kim Jong-un’s regime, skriver BBC. Men det menes også, at fattigdom tvinger de nordkoreanske fiskere til at fiske længere væk fra hjemlandet. Det skriver TV2.

båd, boat
Fem lig og to menneskehoveder fundet i skibsvrag der er drevet i land i Japan. (Foto: Pexels)

Læs også: News: Den værste tyfon i 60 år: Supertyfon ‘Hagibis’ rammer Japan

Mand anholdt efter at kaste salmiakspiritus mod togpassagerer

Flere passagerer behandles ved togstationen Ny Ellebjerg Station i København.

En mand er lørdag eftermiddag anholdt af Københavns Politi ved Ny Ellebjerg Station efter han kastede salmiakspiritus mod passagerer i et tog. Politiet skriver blandt andet i et tweet at passagererne blev behandlet på stedet.

– På Ny Ellebjerg Station er fire personer behandlet med øjenskyl og vejledt af personale fra ambulancerne. Gerningsmanden medtages til den videre behandling af sagerne, og sigtelse.

Salmiakspiritus bruges til forskellig slags rengøring og kan være ætsende mod huden og kan give øjenskader. Det skriver DR.

Læs også: NEWS: Mindst to dræbt i tysk togulykke

Farligt fyrværkeri – én kan gennembore kraniet på en voksen mand

Ikke alt fyrværkeri på markedet er lige sikkert. Sikkerhedsstyrelsen har fundet en række produkter, som de klassificerer som farlige og advarer mod. Heriblandt er de to raketter ‘Gnist’ og ‘Glød’ fra LCH Fireworks, som er blevet forbudt af myndighederne. Normalt sprænger raketter højt oppe i luften og falder ned mod jorden i mindre stykker, men det er ikke tilfældet med de pågældende to raketter.

I stedet falder de “lodret ned som et spyd og medfører risiko for kraniebrud, hjernerystelse, blodansamling i hjernen eller svære øjenskader, hvis forbrugere bliver ramt”, advarer Sikkerhedsstyrelsen.

Da styrelsen testede raketterne på skydeterrænet ved Oksbøl, bragede de direkte gennem det campingbord, hvorpå styrelsens papirer lå. Overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital vurderer overfor Jyllands-Posten, at raketten vil “kunne gennembore kraniet hos voksne”, hvis den rammer bestemte dele af kraniet.

Op til årets fyrværkerisalg har styrelsen testet funktionen på over 90 produkter. Foruden de allerede nævnte har styrelsen her i december advaret mod nedenstående 12 raketter eller batterier, som ikke må sælges og skal trækkes tilbage fra markedet.

Du kan orientere dig om den samlede liste over farlige produkter på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, skriver TV2.

fyrværkeri, fireworks
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod særlig farligt fyrværkeri. (Foto: Unsplash)

Læs også: MORNING NEWS: 267 kom på hospitalet med fyrværkeriskader

Verdens ældste næsehorn er død

Det sorte hunnæsehorn blev 57 år og var dermed det ældste næsehorn, man kender til. Næsehornet med navnet Fausta levede dens sidste tre år i fangenskab i en afskåret del af det enorme naturområde Ngorongoro-krateret i Tanzania. Før reservatet tog hende ind, havde næsehornet levet i den vilde del af området, skriver The Guardian. De ansatte, der plejer dyrene i Ngorongoro, udtaler, at Fausta døde af naturlige årsager 27. december.

– Optegnelser viser, at Fausta levede længere end noget andet næsehornet i verden og havde overlevet i 54 år i det fri, før vi tog hende ind i 2016, udtaler Freddy Manongi, der er ansat på stedet.

Fausta blev opdaget for første gang tilbage i 1965 i Ngorongoro-krateret af forskere fra et universitet i Dar Es Salaam. På det tidspunkt var hun mellem tre og fire år gammel.

– Hendes helbred begyndte at dale i 2016, hvor vi var nødsaget til at sætte dyret i fangenskab, da hun flere gange var blevet hårdt såret af angreb fra hyæner, siger Freddy Manongi.

Ngorongoro Naturreservat vurderer, at den forventede levealder for næsehorn i gennemsnit ligger på 37 til 43 år i det fri. Mens de kan nå 50’erne i fangenskab. Det skriver TV2.

Læs også: NEWS: Kina tillader igen salg af produkter lavet af truede næsehorn og tigre

Dagens billede: Femårige Lyndsey har vundet 90 skønhedskonkurrencer

 

· Mere fra samme kategori ·