
Let’s party – beauty items til en smuk festmakeup
December vrimler med hygge, fester og den helt store nytårsaftensfest. Festmakeup skal der til. Her kan du blive inspireret
Er du ikke typen, der hverken gider eller kan finde ud af at lægge en fuld festmakeup, så kan man også bare tage nogen af disse produkter. Alene for eksempel øjenskyggen, læbestiften eller vipperne vil gøre en kæmpe forskel. Lad festen begynde!
https://www.instagram.com/p/Bot_7Q4Az7q/
Den helt rigtige foundation
Denne essence fresh & fit awake make-up foundation er beriget med vitaminkompleks og tranebærvand, der vækker huden og giver dig et sundt og ret naturligt look. De fine lysreflekterende pigmenter sikrer dig en glat tone med et frisk touch. Og så koster den nærmest ingen penge. Et super produkt på alle måder.
Foundation fra essence, 43 kr., fås i Bilka og Føtex
Den ultimative concealer/highlighter og mascara
YSL’s Touche Eclat har her til jul et fint gavesæt, hvor du kan få den klassiske og nærmest ikoniske Touche Eclat concealer/highlighter i farven 2 Luminous Ivory samtidig med, du også får og mini Volume Effet Faux Cils mascara i sort. Der er ingen andre mærker, der slår Touche Eclat concealer/highlighteren, der på et split sekund forvandler din trætte og triste hud til en frisk og fejlfri hud. Der bliver rent faktisk solgt en hvert 10. sekund verden over. Volume Effet Faux Cils er en super lækker mascara, som giver dig uimodståelige vipper og samme effekt som ved brug af falske vipper. Desuden indeholder den en intens vippepleje, som gør dine vipper smukkere – også når du ikke har mascara på.
YSL Touche Eclat concealer og mascara, 299 kr. (værdi 370 kr.), magasin.dk
Glitter skal der til
De små fine kugler fra The Body Shop hedder Blush on Radiance, og giver dig et smukt look. Det er en slags hightlighter, hvor de pastelfarvede perler giver en blød, smuk og shimmering finish. Du tager bare en stor blush-pensel og kører den rundt ovenpå kuglerne, så du får alle nuancer med. Brug den på det øverste af øjenlåget – under øjet og alle de steder, som du gerne vil fremhæve. Huden får en fin, let skinnende tone.
Glitterkugler fra The Body Shop, 185 kr., bodyshop.dk
Snyd med vipperne
Orker du ikke en masse lag mascara er et par falske vipper også perfekt. Som disse fra Eylure, der hedder Luxe Lash Bauble. De giver masser af fylde med sine fløjlsbløde og smukt tilspidsede vipper. LUXE-vipperne er fremstillet af silkeagtige fibre og hver style er smukt formgivet og med en naturlig glans. Alle Eylures øjenvipper er håndlavede og genanvendelige. I pakken medfølger øjenvippelim, samt påførsels- og plejeanvisning.
Eylure vipper, 89,95 kr., matas.dk
Den flydende eyeliner
Den gør en verden til forskel og giver det helt rette festlook. Øv dig lige i at lægge den et par gange før den endelige nytårsaften. Hourglass’ fluid eyeliner er både holdbar, vandfast og flydende. Den er beriget med dybsorte pigmenter, der giver den mest dramatiske definition. Den fleksible præcisionspen giver ultimativ kontrol og glider let og ensartet hen over vippekanten for et smukt forførende resultat. Formlen er vandfast og tørrer hurtigt, så man undgår at den smitter af når man åbner øjnene efter påføring. Alt er perfekt til en nytårsaften.
Flydende eyeliner fra Hourglass, 280 kr., fås i Sephora-butikkerne samt Illum
Den nemme og smukke øjenskygge
Natasha Denona & Make Up For Ever har lavet denne fine krukke (Chroma crystal top coat hedder den) med glitter til både øjne og kindben. Brug rigeligt af den på øjne og måske en anelse på kindbenene. Den har en cremet konsistens og indeholder ægte krystaller. Giver en glansfuld effekt, der holder længe, og så løber den ikke ud. Brug den i stedet for en almindelig øjenskygge og gå bare glitter-amok.
Glitter, 230 kr., fås i Sephora-butikkerne samt Illum
Natural Powder Blush
En smuk og naturlig rouge er et must til et partylook. Benecos har en, der hedder Fall in Love. Den er mat og silkeblød i konsistensen, og du kan bruge den ved at mixe de tre farver eller bruge dem enkeltvis – for den peachy pink giver friskhed – den lyse rosy champagne fremhæver – og den mørkere rosewood giver en flatterende kontur.
Benecos blush, 59 kr., magasin.dk
Den helt rigtige røde læbestift
Naturally moist lipstick fra Jane Iredale giver dig en overdådig, mættet læbefarve, som er langtidsholdbar på læberne, naturlig og fugtende. Rød skal der til – og gerne en smuk en af slagsen.
Jane Iredale løbestift, 250 kr., janeiredale.dk
Glitter på neglene
At pifte neglene op, gør en kæmpe forskel til et look. Med Depends glitterlakker har du også råd til måske to farver, så hver anden negl kan have farves i to farver. De er nemme at lægge og dækker rigtig godt. Vælg en farve der enten passer til dine accessories eller skiller sig helt ud. Lad festen begynde – på neglene …
Depend glitter neglelak, 29,95 kr., www.matas.dk
Shine til håret
Slut dit look af med at give håret lidt ekstra shine. Maria Nila Finishing spray er en lækker hårspray, der efterlader håret med let hold og giver flot shine.
Finishing spray, 99 kr., nicehair.dk
Læs også: