
De bedste julegaveideer til far – mor – kæresten – og mig selv
Pakker i lange baner. Vi skal til det. Købe julegaver. Her får du inspiration til de bedste julegaveideer til både far – mor – kæresten og selvfølgelig også dig selv
Alle bliver som små børn, når juleaften nærmer sig. Men det behøver ikke være den absurd store, overdådige eller uopnåelige gave, der vækker glæde. Bare man har tænkt sig godt om, så kan den rigtige gave – der måske også er meget billigere nemt vække den helt rigtige juleglæde juleaften.
Og nej – “don’t do this at home” …
Far
Den sjove – Svikmøllen
Svikmøllen er mere end et lille satirehæfte. Det er nærmest en institution. Svikmøllen 2019 tager som de foregående 104 år årets begivenheder inden for kongehuset, det politiske liv, medieverdenen, kulturlivet og danskernes hverdag under respektløs behandling.
Her finder du alt det, du ikke fik at vide om Folketingsvalget, Prins Joachims 50-års fødselsdag, Christian Kjærs lakskade på Teslaen efter en cykelofficial spærrede vejen til bageren, Joachim B. Olsens gokkesok og Greta Thunbergs bedste tips og tricks til bæredygtige fletninger. Bedre gave til far eller mandelgave findes næste ikke.
Svikmøllen 2019, 99,95 kr., www.saxo.com
Den du kan supplere med noget andet
Isterningbakken fra BITZ i silikone er smart og nem at bruge. Måske du kan supplere den med en flaske gin, så bliver fatter sikkert så glad. Og måske kan I skåle sammen.
BITZ isterningsbakke, 69,95 kr., www.bitzshop.dk
Den billige men gode gave
De er en fin lille gave at give, som din far helt sikkert bliver glad for, med mindre han har fuldskæg. Og så koster den kun lige under 100 kroner, men ligner en million og er en personlig gave. Shaving Brush fra The Body Shop er med syntetiske hår og børsten er blød mod huden og får barbercremen til at skumme mere.
The Shaving Brush fra The Body Shop, 95 kr., www.bodyshop.dk
Til “sporty-far”
Sportstøj er altid lækkert at have – men ikke så sjovt selv at bruge penge på. Derfor går man ikke helt galt i byen, ved at give det som gave. Træningstrøjer kan fås i mange modeller og du kan således tilpasse prisen efter netop dit julegavebudget. En lækker blød sportstøj kan ovenikøbet være med til at sætte gang i motivationen til træning eller….
Vi har udvalgt denne fine langærmet løbebluse fra Nike. Den kan fåes i mange modeller, kortærmet, højhalset og i forskellige farver. Netop en langærmet passer godt til de næste vintermåneder, hvor sport eller fysisk aktivitet udenfor kan være en kold fornøjelse.
Nike sportstrøje fra Sportmaster, 500 kr., www.sportmaster.dk
Mor
Den lille ekstragave
Måske er det bare en lille ekstragave til din søde mor, som sikkert har stået og knoklet hele dagen, for at du kan sidde og smæske dig i julemad. Det lille duftlys her er i hvert fald fint lige meget, om du bruger det til adventsgave, julegave, mandelgave eller ‘morgave’. Mere julet bliver det ikke.
Duftlyset First Snowflakes videregiver en mild mandelduft og skaber en perfekt stemning til afslapning i juleferien. Der er æterisk mandelolie i. Og selve lyset og emballagen er også rigtig julehyggelig.
Yves Rocher juleduftlys, 69 kr., www.yves-rocher.dk
Den der får “morhjertet” til at bløde
Kræftens Bekæmpelse har lavet en rigtig fin bordkalender – eller humørkalender kalender de den, i år. Citaterne kommer fra børn fra hele landet, og illustrator StineStregen har skabt en række fine illustrationer, der visuelt komplimenterer dagens budskab, så både børn og voksne kan få glæde af den. Den kan også bruges til mandel- eller adventsgave. En fin gave og et vigtigt formål at støtte.
Kræftens Bekæmpelses webshop, 99 kr., www.købogstøt.dk
Den der altid vækker glæde
Og måske – og kun måske – du også kan få lov til at dele med din mor, hvis du sender hundeøjnene, når hun åbner gaven. 12 stykker fyldte chokolader med noget for enhver smag fra Chokolade Compagniet. Æsken er så smuk og kræver næsten kun en stor rød sløjfe.
Chokolade Compagniet 12 stykker fyldt chokolade, 129 kr., fås hos blandt andet i Salling – tlf. 38 11 12 11 oplyser øvrige forhandlere
Man kan altid bruge en håndcreme
Og når den så er så pæn som denne fra serien Amsterdam Collection fra Rituals bliver den et sikkert hit at give. Den giver hænderne næring og den fyldige og livlige parfume tager dig tilbage i tiden, til dengang hollænderne for første gang hjembragte smukke skatte, og det smukke design afspejler den asiatiske indflydelse på hollandsk livsstil, kunst og dekorationer i tiden omkring Guldalderen.
Rituals håndcreme, 95 kr., www.rituals.com/dk
Selvforkælelsesgaven til mor
Alle mødre har brug for en blød og lækker kåbe de kan hygge rundt i der hjemme. En kåbe er sjældent noget man tænker på at købe til sig selv og er dermed en oplagt gave ide. Kåber findes i alle prisklasser og ikke mindst farver. Vi har udvalgt denne fine blå velour kåbe fra Magasin, som lige nu er på tilbud!
Derudover er en kåbe også nem at kombinere med andre selvforkælelsesting til din mor – for eksempel en god ansigtsmaske, pleje til håret eller en neglelak i din mors yndlingsfarve. På den måde kan du sammensætte en lille spa-ligende goodiebag til din mor, som helt sikkert fortjener forkælelse.
Blå velour kåbe fra Magasin, 199 kr., www.magasin.dk
Kæresten
Gin og tonic glas som I kan bruge sammen (smart)
En ide er at forkæle din kæreste med disse flotte gin og tonic glas fra Magasin. Magasin sælger drinksglas til alle typer af drinks. Det er derfor en muligt at udvælge din kærestes yndlingsdrik og købe et flot glas der passer til drinken. En ekstra gave kan være at du også har købt ingredienserne til favorit drinken – eller en pæn coffe-table-book, der handler om den udvalgte drink.
Gin og tonic glas, 4 styks 249 kr., www.magasin.dk
Bogen til fodboldelskeren
Den bog der vækker ekstra glæde hos kæresten, der elsker fodbold, er helt sikkert Nicklas ‘Bendtner – Begge sider’. En kontroversiel og åben bog, som allerede var hypet, før den udkom. Men den vil alle, der elsker fodbold helt sikkert selv gerne læse. Bonus er, at du så får et døgns tid til at hygge selv, for der er kæresten hyllet ind i alle de skandaler, tanker, meninger og dramatik, der desværre har været kendetegnet for et af Danmarks helt store fodboldtalenter.

Bendtnerbog, 199,95 kr., www.saxo.com
Den praktiske men mega pæne
Halstørklædet end aldrig selv får købt. Genial gave at give, og som bliver brugt og ikke bare lagt ind i et skab bagefter. Striber holder altid – og det gør det også i 2020, hvor man vil se masser af dem. Et klassisk et fra Mads Nørgaard er et sikkert hit.
Mads Nørgaard halstørklæde, 500 kr., www.madsnorgaard.dk
Rejsetoilettasken der er genial at have
En pæn toilettaske er en praktisk gave til din kæreste, der måske altid pakker sine toiletting i plastikposer, når I skal ud og rejse. Denne er fra MUJI og har en masse opbevaringsplads samt en krog, så toilettasken nemt kan hænge på knagerne sammen med håndklæderne.
Sort rejsetoilettaske fra MUJI, 175 kr, kan købes i Illum.
Mig selv
Det smukkeste cover
Kan man andet end elske dette smukke cover. Det skal på vores ønskeliste – på top 3 pladsen. Smukt med smukt på. Prisen er også perfekt i forhold til man ikke ønsker sig en uopnåelig gave. Det er en limited edition, så man skal nok være hurtig. Den hedder Coral Crush – Fashion Case Hanalicious og er fra Ideal of Sweden. Fås til de fleste iPhones.

Mobil cover fra Ideal of Sweden, 349 kr., www.idealofsweden.dk
En fin ring med blå sten
Små fine ringe man kan sammensætte med ens hverdagssmykker er altid et hit. Pico er derfor en oplagt butik at gå på smykkejagt i, da de har moderne smykker til gode priser. I år skal denne enkle og feminine ring på ønskelisten.
Forgyldt ring med blå krystalsten, 250 kr. www.picocopenhagen.com
Gaven der på alle måder er et hit
Ikke nok med de er mega pæne, så er de de her hårelastikker også økologiske og plastikfri. Kooshoo hårelastikker er lavet af certificeret økologisk bomuld og naturgummi. De er 100% plastikfri og 100% nedbrydelige og passer godt på både dit hår og moder jord. Hårelastikkerne sidder godt og skånsomt i håret, og passer også rundt om de fleste håndled. De er designet i Canada og etisk og ansvarligt produceret i Indien. De er farvet med økologisk certificeret farve, så de passer til sort, brunt, blond og rødt hår. De kan vaskes koldt i vaskemaskine, sammen med lignende farver.
Kooshoo hårbånd 125 kr., www.naturesource.dk
‘To die for’ ønsket
Den er så smuk, at det næsten gør ondt at se på den. Men denne stilet fra Custommade kan bare noget. Det er festskoen, der gør, at du nærmest aldrig behøver at tænke på dit outfit, for alle kommer til at kigge på de sko. Det er en høj sandal i en hot pink velour med en sløjfe i fronten og en ankelstrop, som holder sandalen fast på foden. Hælhøjden er 8,5 centimeter.
Custommade stilet, 1.700 kr., www.custommade.dk
Boggaven til at læse i juledagene
At ønske sig en bog er både det måske lidt nemme ønske men også mega fede, for så kan man “tune ud” og bare læse derudad i juledagene. Det er så hyggeligt. ‘Folket i træerne’ af forfatteren bag ‘Et lille Liv’ Hanya Yanagihara er oplagt ønske. Det er faktisk en roman, hun skrev før ‘Et lille Liv’. Den er baseret på en sand historie om den pædofilidømte nobelpristager Carleton Gajdusek og er en fortælling om magtmisbrug, videnskab og begær i alle dets former.
Bogen ‘Folket i træerne’, 239 kr., www.saxo.com
Den ultrapæne fyrfadsstage
Den er så fin og feminin og giver det smukkeste lys. Den er fra Specktrum og hedder Shadow T-light, Rose. Hvem ville ikke gerne have den stående. Vi vil i hvert fald gerne.
Specktrumvase, 399 kr., www.moodings.com
Læs også: Det skal du vide, før du køber juletræ